Månedsguides

Serieguide: Disse vender tilbage med nye sæsoner i juli 2025

Kommer din favoritserie tilbage med nye afsnit i juli? Det kan du tjekke i vores månedsguide herunder.

Savner du Casper og Frank så er Klovn er tilbage med nye afsnit i juli på TV 2.

På Apple TV+ skal vi videre med scifi serien Foundation, hvor Pilou Asbæk dukker op. Er du til fantasy gys så tjek sæson 2 af The Sandman på Netflix.

Det er tid til at afslutte Prime Video serien The Summer I Turned Pretty, der har premiere på sin tredje og sidste sæson i denne måned.

Alle serie sæsonpremierer i juli 2025 – Oversigt

onsdag 2. juli
THE WALKING DEAD: DEAD CITY Season 2 Trailer (2025)
2 jul 2025
09:01

The Walking Dead: Dead City – Sæson 2

Serie | Gyser | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 7.1 | 2023–
Læs omtale

The Walking Dead: Dead City er tilbage på Disney+ med en ny sæson. I krigen om kontrollen over Manhattan befinder Maggie og Negan sig fanget på hver sin side.

torsdag 3. juli
The Sandman: Season 2 | Official Trailer | Netflix
3 jul 2025
09:00

The Sandman – Sæson 2

Serie | Fantasy Gyser | Ny Sæson | 7.7 | 2022–2025
Læs omtale

Netflix’ episke fantasyserie The Sandman vender triumferende tilbage denne sommer med sin længe ventede anden og sidste sæson – og det bliver et dramatisk farvel. Serien, baseret på Neil Gaimans anmelderroste og prisvindende tegneserie fra DC Comics, afslutter Dream of the Endless’ historie i to dele:

  • Volume 1 har premiere den 3. juli 2025 og består af 6 episoder

  • Volume 2 følger den 24. juli 2025 med de sidste 5 episoder

Efter en skæbnesvanger genforening med sin familie, står Dream (spillet af Tom Sturridge) over for en række umulige valg i forsøget på at redde både sig selv, sit rige og den vågne verden fra følgerne af sine tidligere fejltagelser. I jagten på forsoning må han konfrontere gamle venner og fjender – både guder, monstre og mennesker. Men vejen til tilgivelse er uforudsigelig og farlig, og den sande forløsning kan koste ham alt.

fredag 11. juli
Foundation — Season 3 Official Trailer | Apple TV+
11 jul 2025
09:03

Foundation – Sæson 3

Serie | Drama Scifi | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 7.6 | 2021–
Læs omtale

Apple TV+ har netop afsløret den første teaser til tredje sæson af den episke science fiction-serie Foundation, baseret på Isaac Asimovs prisvindende fortællinger. Serien vender tilbage med nye afsnit fra fredag den 11. juli, og fans kan se frem til en ny episode hver fredag frem til sæsonfinalen den 12. september. Den kommende sæson består af i alt 10 episoder og produceres af Skydance Television for Apple TV+.

Danske Pilou Asbæk er en del af den nye sæson og han kan også ses i teaser traileren.

Serien, skabt af David S. Goyer, har imponeret seere over hele verden med sin komplekse verdensopbygning, visuelle storhed og stærke karakterer. Jared Harris og Lee Pace vender tilbage i deres roste roller, sammen med Lou Llobell, mens nye ansigter gør deres indtog i det galaktiske drama.

Et galaktisk spil med høje indsatser

Tredje sæson udspiller sig 152 år efter begivenhederne i sæson to. Foundation er nu veletableret langt ud over sin beskedne begyndelse, mens den Cleonske Dynasti-imperium er i forfald. Midt i denne skrøbelige balance opstår en ny trussel i skikkelse af den frygtindgydende krigsherre kendt som “The Mule”. Med både militær magt og evnen til tankekontrol truer han med at overtage hele galaksen.

Hari Seldon, Gaal Dornick, Cleon-klonerne og den mystiske Demerzel befinder sig i et skæbnesvangert spil, hvor alliancer dannes, og skæbner besegles. Hvem der vinder, hvem der taber – og hvem der overlever – er alt sammen uvist.

Sæson tre byder på en række nye karakterer og velkendte skuespillere. Blandt de nye ansigter ses Emmy-vinderen Cherry Jones, Brandon P. Bell, Synnøve Karlsen, Cody Fern, Tómas Lemarquis, Alexander Siddig, Oscar-vinderen Troy Kotsur og Pilou Asbæk. Samtidig vender Laura Birn, Cassian Bilton, Terrence Mann og Rowena King tilbage i deres roller.

onsdag 16. juli
The Summer I Turned Pretty Season 3 - Official Trailer | Prime Video
16 jul 2025
00:00

The Summer I Turned Pretty – Sæson 3

Serie | Drama | Ny Sæson | 7.3 | 2022–2025
Læs omtale

Den tredje og sidste sæson af The Summer I Turned Pretty. Amazon Original-serien vender tilbage til Cousins Beach i juli med en sæson på 11 afsnit.

Prime Video har netop offentliggjort traileren til tredje sæson af det globale hit The Summer I Turned Pretty, som får premiere den 16. juli.

Teaseren akkompagneres af Taylor Swift og giver et første kig på en sommer, der ændrer alt for Belly.

Det er slutningen på Belly’s tredje år på college, og hun glæder sig til endnu en sommer i Cousins sammen med sin sjæleven, Jeremiah. Hendes fremtid virker afklaret, indtil begivenheder, der ryster hendes verden, bringer hendes første kærlighed, Conrad, tilbage i hendes liv. Nu, på tærsklen til voksenlivet, står Belly ved en skillevej og må beslutte, hvilken af brødrene der har hendes hjerte. Denne sommer bliver aldrig den samme.

The Summer I Turned Pretty er et flergenerationsdrama, der handler om et trekantsdrama mellem en pige og to brødre, det evigt udviklende forhold mellem mødre og deres børn og den vedvarende kraft i et stærkt kvindeligt venskab. Det er en coming-of-age-historie om den første kærlighed, den første hjertesorg og magien i den ene perfekte sommer.

Prime Video-dramaet er baseret på den bedst sælgende bogtrilogi af Jenny Han. Serien er blevet en kulturel sensation og har fanget fans verden over. Første sæson havde premiere i sommeren 2022 og blev det største show på Prime Video i premiereweekenden. Sæson to debuterede i sommeren 2023 og mere end fordoblede seertallet for sæson 1 inden for tre dage efter premieren.

Sister Boniface Mysteries - Sæson 3 Britbox
16 jul 2025
00:04

Sister Boniface Mysteries – Sæson 3

Serie | Komedie Krimi | Ny Sæson | 7.1 | 2022–
Læs omtale

Søster Bonifatius’ tro på Den Almægtige matches kun af hendes passion for retsmedicin. Hendes evner til detektivarbejde er uvurderlige for politiet i Great Slaughter, som står over for flere mysterier. Hovedparfumøren fra et berømt duftdynasti bliver fundet død, en berømt organist bliver myrdet midt i en melodi, og en kult-sci-fikonvention tager en dyster drejning, da en af gæsterne bliver kidnappet.

The Great North - Sæson 5 Disney+
16 jul 2025
09:01

The Great North – Sæson 5

Serie | Animation | Ny Sæson | 6.9 | 2021–
Læs omtale

While Beef is away, the Tobin fishing boat goes missing! The Tobin siblings, along with Honeybee and Dirt, wildly speculate on what could have happened to The Mighty Kathleen.

It's Always Sunny in Philadelphia | Season 17 Official Trailer | FX
16 jul 2025
09:01

It’s Always Sunny in Philadelphia – Sæson 17

Serie | Komedie | Ny Sæson | 8.8 | 2005–
Læs omtale

Months after the Gang visited, Abbott’s Principal Ava walks viewers through some of the unseen footage of the Gang’s volunteerism and reveals their true intentions.

fredag 18. juli
Moonflower Murders: Trailer
18 jul 2025
06:00

Krimiredaktøren – Moonflower-mordene

Serie | Krimi | Binge | Ny Sæson | 7.4 | 2024
Læs omtale

Britisk krimiserie fra 2024. Moonflower Murders (2024) er en fortsættelse af serien Krimiredaktøren – Hvem myrdede Alan Conway? (Magpie Murders), der havde DRTV premiere 1. maj 2022. Så Moonflower-mordene kan betegnes som sæson 2 i serien om Susan Ryeland.

Den tidligere forlagsredaktør Susan Ryeland bliver trukket tilbage i en verden af mysterier og mord. Da et ungt par beder om hjælp til at finde deres forsvundne datter, fører sporene til en roman af Susans afdøde rival, krimiforfatteren Alan Conway. For at opklare sagen må Susan grave dybt i Conways fortid og navigere mellem virkelighedens efterforskning og fiktive spor i bøgernes univers. En elegant krimi, hvor fortid og fiktion smelter sammen i jagten på sandheden.

Alle seks afsnit kan ses den 18. juli klokken 06:00 på DRTV. Du bør først se Krimiredaktøren – Hvem myrdede Alan Conway? på DRTV hvis du ikke allerede har set den.

Serien bygger på Anthony Horowitz’ krimibøger om redaktøren Susan Ryeland og den fiktive krimiforfatter Alan Conway.

  1. Magpie Murders (bog udgivet i 2016)
  2. Moonflower Murders (bog udgivet i 2020)
  3. Marble Hall Murders (udgivet 2025) BBC har sikret sig retten til filmatisere denne også

søndag 20. juli
Første trailer til 'Klovn' sæson 10 (2025): Casper Christensen & Frank Hvam er tilbage
20 jul 2025
06:01

Klovn – Sæson 10

TV 2
Serie | Dansk Komedie | Ny Sæson | 8.5 | 2005–2022
Læs omtale

TV 2 har sat premieredato på den tiende sæson af ‘Klovn’ med Casper Christensen og Frank Hvam. Det bliver fra 20. juli du kan se med. TV 2 har tidligere løftet sløret for, hvad temaet for den nye sæson bliver, og det bliver med udgangspunkt i den aktuelle verdenssituation.

– Jo farligere verden bliver, jo mere rykker vi sammen om det, vi kender og er trygge ved. ‘Klovn’ er som ‘Klovn’ altid har været – sjov og lidt for meget. Casper forbereder sig på en egentlig 3. verdenskrig, mens Franks 3. verdenskrig foregår inden for hjemmets fire vægge. Alt er eksplosivt. Der er krig på hjemmefronten, vennefronten og ikke mindst på deres nye filmprojekt. Verden har aldrig været vildere, og ‘Klovn’ har aldrig været vigtigere, lyder det fra fra makkerparret overfor TV 2.

Sæsonen markerer seriens 20-års jubilæum, for oprindeligt så havde ‘Klovn’ premiere tilbage i 2005.

mandag 21. juli
Ghosts - Sæson 4 Viaplay
21 jul 2025
00:00

Ghosts – Sæson 4

Serie | Komedie | Ny Sæson | 7.9 | 2021–
Læs omtale

Samantha og Jay beslutter sig for at omdanne en stor, nedslidt landejendom, som de har arvet, til et bed & breakfast – kun for at opdage, at den allerede er beboet af spøgelser.

onsdag 23. juli
Godfather of Harlem (MGM+ 2025 Series) Season 4 Official Trailer
23 jul 2025
09:01

Godfather of Harlem – Sæson 4

Serie | Drama Krimi | Ny Sæson | 8.1 | 2019–
Læs omtale

Bumpy plans to build a new club in Harlem but must find a new way to finance it without the heroin business. Elise testifies in the Malcolm X murder trial when three innocent men are accused. Stella negotiates a business deal between Colombo and Chin.

Den populære, tosprogede komedieserie Acapulco fra Apple TV+ vender snart tilbage med sin fjerde og sidste sæson.
23 jul 2025
09:03

Acapulco – Sæson 4

Serie | Komedie | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 7.8 | 2021–
Læs omtale

Den populære, tosprogede komedieserie Acapulco fra Apple TV+ vender snart tilbage med sin fjerde og sidste sæson. Serien der har varme, humor og en farverige fortælling om kærlighed, ambition og kulturkollisioner, får premiere onsdag den 23. juli – med de to første afsnit på premieredagen.

I den nye sæson følger vi både den nuværende og yngre udgave af hovedpersonen Máximo, spillet af henholdsvis Eugenio Derbez og Enrique Arrizon. I nutiden arbejder Máximo hårdt for at bringe det ikoniske resort Las Colinas tilbage til sin tidligere storhed før en stor genåbning. Samtidig kæmper den unge Máximo i 1986 for at genvinde hotellets førsteplads i Acapulcos årlige rangering over de bedste hoteller, efter at en rival har snuppet topplaceringen.

onsdag 30. juli
Fader Brown - Sæson 11 Britbox
30 jul 2025
00:04

Fader Brown – Sæson 11

Serie | Drama Krimi | Ny Sæson | 7.8 | 2013–
Læs omtale

Året er nu 1955, og chefinspektør Sullivan og fru Devine er kommet tættere på hinanden, siden vi så dem sidst – noget, der ikke er gået fader Brown og Brenda forbi. Med en farlig madfest, en virkelig forbrydelse på en krimifestival og en landsbyrivalisering med dødelige konsekvenser, er der rigeligt for gruppen at se til. Og da hans gamle ven søster Boniface bliver rodet ind i et mord på en kunst- og håndværksmesse, må fader Brown bevise hendes uskyld – før det er for sent

torsdag 31. juli
Mystiske mord - Sæson 2 TV 2 Play
31 jul 2025
06:01

Mystiske mord – Sæson 2

Serie | Krimi | Ny Sæson | 6.8 | 2015
Læs omtale

Mystiske mord – Den canadiske bibliotekar og amatørdetektiv Aurora Teagarden vender tilbage på TV 2 Play, hvor hun skal opklare en række nye mord med de andre true crime-entusiaster fra Real Murders Club.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard