Branche-Nyt

Seerrekord på Kanal 5

kanal5 logoSidste uge gav seerrekord for Kanal 5, som fik sin bedste uge nogensinde med en seerandel på 10.0 i målgruppen 15-50.
Kanal 5 havde bl.a. tv-premiere på “Twilight Saga: New Moon”, der fik 156.000 seere.

SBS TV, som udover Kanal 5 også står bag tv-kanalerne Kanal 4, 6’eren og The Voice TV har også haft sit bedste forår nogensinde og kan se tilbage på en start på 2012 som den store vinder af seerandele.

– Det er med stor tilfredshed, at Kanal 5 befæster sin position i klubben af hovedkanaler. Vi har en fantastisk programplan for alle vores kanaler, og vi har unægteligt store forhåbninger om at 2012 bliver endnu et år, hvor SBS vinder markante seerandele fra vores konkurrenter, siger programdirektør, Peter Rosberg fra SBS TV.

Samlet har SBS-kanalerne Kanal 5, Kanal 4, 6’eren og The Voice TV haft en seerandel på 18.5 procent i 2012 (til og med den 5. juni). Det er en stigning på ikke mindre end 14 procent i forhold til samme periode sidste år i den kommercielle målgruppe 15-50 år.

Kilde SBS presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard