Branche-Nyt

Seerfremgang til TV 2-familien i 2011

tvsammenlign tv2kanalerTV 2 melder om et flot år for TV 2s kanaler i 2011, der samlet får fremgang i seerandel i forhold til 2010. TV 2s hovedkanal har bremset sit sharefald i forhold til tidligere år, og samtidig har TV 2 NEWS, TV 2 Zulu og TV 2 Charlie haft god fremgang i forhold til 2010.

TV 2-familien har fremgang både blandt alle danskere – fra 37,8 procent i 2010 til 38,3 procent i 2011 – og i den kommercielle seerandel blandt de 21-50-årige (fra 55,4 procent til 55,8 procent).

– Det er første gang siden 2005, at TV 2-familien har fremgang i begge målgrupper på én gang, og det viser, at TV 2-kanalerne er på rette vej med programmerne og med programplanlægningen, siger TV 2s programdirektør, Palle Strøm.

tv2 logo2013TV 2s hovedkanal har hen over 2011 haft flere måneder med seerfremgang i forhold til de samme måneder i 2010. En vellykket primetime, flere danske programmer samt gode tiltag i den sene aftenflade late prime og i weekenden har givet gode resultater.

Det krones med en flot december med den stærkeste julekalender i mange år, nye danske programmer i primetime og VM-succes til håndboldkvinderne. Seerandelen til TV 2s hovedkanal ender på cirka 27,3 procent i 2011 mod 28,1 procent i 2010.

– Det gode resultat skyldes en række strategiske tiltag, som er besluttet sidste år og længere tilbage, f.eks. moderniseringen af programflowet efter 22-NYHEDERNE og hele nytænkningen i det, vi kalder late prime klokken 22-24 med ”Natholdet” og nye danske programmer, siger Palle Strøm.

Vækst hos nichekanalerne
Blandt nichekanalerne har TV 2 NEWS fortsat sin konstante fremgang siden starten i 2006, og TV 2 NEWS er nu – med 3,5 procent af tv-forbruget – Danmarks syvendemest sete kanal. Især valgkampen og den efterfølgende regeringsdannelse førte TV 2 NEWS til nye højder, men også en tæt udenrigsdækning af det arabiske forår havde stor seerinteresse.

TV 2 Charlie har også haft seerfremgang hvert år siden premieren i 2004, og Charlie har i 2010 og 2011 overhalet TV3+ og Kanal 5 og er nu landets femtestørste kanal med 3,8 procent af danskernes tv-forbrug.

TV 2 Zulu får i 2011 sit bedste år nogensinde og er en af de kommercielle kanaler, som har relativt størst seerfremgang i år. TV 2 FILM har som den eneste TV 2-kanal haft en mindre tilbagegang fra 1,1 procent i seerandel i 2010 til 1,0 procent i 2011.

Den samlede daglige sening på TV 2s kanaler ender på 1 time 16 minutter – helt på samme niveau som i 2010.

Kilde: TV 2 

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard