Public service-udvalget præsenterer rapport

I to år har et Public Service udvalg undersøgt, hvilket DR, TV 2 og Radio24syv, danskerne skal have for deres licenspenge i fremtiden. Nu har de fremlagt deres rapport.

Udvalget har ikke lavet anbefalinger, men i stedet en række scenarier, som kan kombineres på forskellige måder.

Rapporten præsenterer fem scenarier:

1. Public service udelukkende på markedsvilkår
   I det første scenarie overlades public service til markedet og er helt op til kommercielle interesser at udvikle. Det vil skabe et bedre forretningsgrundlag for de private medier, men det vil formentlig også betyde et væsentlig mindre udbud af danskproduceret indhold, der lever op til de samfundsmæssige og kulturpolitiske formål med public service, skriver udvalget.

 

2. Public service består – institutioner forgår
   Fremfor at have public service-institutioner som DR, Radio24syv og TV2’s regioner, vil der istedet blive oprettet en public service-fond eller tidsbegrænsede bevillinger, hvor public service bliver lagt ud til hele kanaler og platforme i en periode.Offentlig finansiering af enkeltprogrammer, serier og nettjenester hos kommercielle udbydere vil ideelt set skabe fleksibilitet og hurtighed og derfor afføde mere eksperimenterede indhold og udvikling af nye tjenester, skriver udvalget.

 

3. Public service hos et styrket DR 
   I det tredje scenarie koncentreres public service hos DR. Det betyder altså et salg af TV 2 Danmark, en nedlæggelse af Radio 24Syv og en sammenlægning af de regionale TV 2-virksomheder med DR.

 

4. Begrænset public service-udbud
   I Scenarie 4 begrænses public service. Kommercielle medier tager sig af størstedelen af det danskproducerede indhold, men public service-medier kun skal beskæftige sig med det, der bliver tilbage og ikke kan leve på det kommercielle marked.Det vil give de private medier en konkurrencefordel og kan betyde, at danskere skal betale mindre i licens. Men samtidig må public service-indhold forventes at blive væsentligt mindre attraktivt, hvorfor målet med public service ikke opfyldes, skriver udvalget.

 

5. Styrkelse af public service på dansk
   Til sidst har udvalget i scenarie 5 arbejdet med at danne bro over kulturkløften, mellem ældre, der stadig holder af flow-tv og papir-aviser, og yngre, der fortrinsvis finder nyheder på sociale medier.Her skal DR som public service-institution i større grad samarbejde med private aktører ved blandt andet at åbne op for arkiv-indhold. Det skal føre til mere nyproduceret, dansk indhold, der vil virke mere attraktivt på unge forbrugere i forhold til især udenlandske tv-serier og film.Det er denne model, der har de bedste forudsætninger for at kunne opfylde de grundlæggende public service-formål som eksempelvis styrkelsen af dansk kultur, sprog og sammenhængskraft, mener udvalget.

I DR tager bestyrelsesformand Michael Christiansen godt imod udvalgets arbejde:

”Jeg vil gerne anerkende, at der er lavet et både grundigt og ambitiøst arbejde i udvalget – også selvom jeg endnu ikke haft lejlighed til at studere rapporten i alle detaljer,” siger DRs formand og uddyber:

”Mit indtryk er, at udvalget forholder sig afbalanceret og nuanceret til de muligheder og udfordringer, som den internationale konkurrence og de ændrede medievaner skaber for dansk public service. Således er det også min opfattelse, at udvalgets rapport tilvejebringer et solidt grundlag for fremadrettede politiske overvejelser om dansk public service. Og jeg synes fremfor alt, at det er vigtigt, at man i udvalget har fastholdt en ambitiøs tilgang, som slår fast, at public service spiller – og også i de kommende 10 år bør spille – en vigtig rolle i det danske samfund og for den enkelte. Det vil jeg gerne kvittere for, og derudover ser jeg frem til den politiske debat om, hvilket public service-tilbud man ønsker for fremtiden, og hvordan det bedst opnås,” siger Michael Christiansen.

Udvalgets fem anbefalinger

1. Tilgængelighed

Public service medier skal være på alle platforme – også i den digitale frontlinje: “Ønsker man public service-medier, der lever op til de overordnede public service-formål, må disse være til stede på alle de platforme, som borgerne anvender, både traditionelle radio- og tv-kanaler og alle relevante digitale platforme.”

2. Børn og unge

Public service-mediernes tilbud til børn og unge bør udbygges – ellers risikerer medierne at blive udfaset helt af sig selv i en tid, hvor børn og unges medieforbrug er hastigt på vej over på sociale medier og streamingtjenester. Rapporten fremhæver bl.a., at 30 pct. af de unge ser sociale medier som deres vigtigste nyhedskilder, og at hver 10. barn i dag vokser op i hjem, hvor det traditionelle tv, flow-tv, er sendt på porten: “Skal man fastholde børn og unges brug af public service-relevant udbud, skal public service-medierne have rammer, der muliggør gentænkning af public service for børn og unge, herunder produktion af langt mere indhold til de platforme, der er børn og unges præferencer. Public service-medierne skal i højere grad gøre brug af de muligheder, som de digitale platforme tilbyder, i form af muligheder for deltagelse, dialog og fri adgang til attraktivt indhold til unge.”

3. Adgang til alt

Public service-mediernes indhold bør være tilgængeligt overalt og altid – og bør ikke pålægges begrænsninger: “Der bør i videst muligt omfang etableres fri onlineadgang til public service-mediernes samlede indhold inkl. arkivadgang uden yderligere betaling end licensbetalingen.”

4. Regional dækning

Public service-mediernes regionale nyhedsdækning bør forbedres i kvalitet og udbud: “På regionalt/lokalt niveau skal der stilles et styrket public service-indhold til rådighed – herunder en forstærket regional nyheds- og aktualitetsdækning – som rent faktisk anvendes af borgerne, hvis rationalet bag public service om at understøtte borgernes handleevne i det danske folkestyre og styrke dansk kultur, sprog og sammenhængskraft skal opretholdes.”

5. Samarbejde

Public service-mediernes muligheder for at samarbejde med andre medier bør understøttes mere: “Der bør iværksættes en langsigtet samlet strategi for at øge samarbejdet mellem public service-medierne, den kommercielle mediebranche og relevante offentlige institutioner. En sådan strategi bør baseres på en vurdering af, hvorledes alle relevante aktører både i enkeltstående projekter og i længere strategiske alliancer kan komplementere hinanden på en måde, som giver merværdi til alle involverede parter og dermed også til det samlede danske samfund.”

Kilde: DR / Public Service udvalget