Serie
fredag 30. juli
09:00
Outer Banks – Sæson 2 Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
På en ø med både rige og fattige får teenageren John B sine tre bedste venner til at hjælpe med at finde en gammel skat, som har forbindelse til hans fars forsvinden.
fredag 23. juli
09:00
Sky Rojo – Sæson 2 Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
En dødbringende hændelse på et bordel sender tre kvinder, der hjemsøges af fortiden, på flugt fra deres alfons og hans håndlangere.
fredag 20. august
00:04
The Dark Labs Serie Scifi
Læs omtale
Paramount+ annoncerer i dag sci-fi short form-serien The Dark Labs. Den svensk producerede serie er en original Paramount+ produktion og lancerer på streamingtjenesten d. 20. august.
Serien er en antologi bestående af otte kortfilm, der spænder over genrer som drama, action, arthouse og komedie, som alt sammen foregår i sci-fi-miljøer. Dark Labs er en filosofisk short form-serie, der sætter spot på emner som AI, fremtidige kriminalitetssanktioner, mislykket teleportering og meget mere. Episoderne varer 5-15 minutter og er spækket med twists, spænding og uventede drejninger – inspireret af serier som Black Mirror og Love Death and Robots.
På rollelisten er skuespillerne Ida Engvoll (Love and Anarchy), Arvin Kananian (Kalifat), Agnes Lindström Bolmgren (The Cake General), Christoffer Nordenrot (Pappas Pojkar), Disa Östrand (Lyckoviken), Jimmy Lindström (Blå Ögon), Darri Ingolfsson (Dexter), Evan Holtzman (Westworld) og Magnus Sundberg (The Unthinkable).
”The Dark Lab er et unikt og visuelt betagende projekt, der er produceret i Sverige, Island og Hollywood , og vi er altid glade for at støtte og være en del af spændende produktioner fra vores eget marked. Sammen med den kreative og dynamiske duo bag serien er vi glade for at kunne bringe historierne til live som Paramount+ originaler,” siger Karolina Stallwood, Senior Director Entertainment Nordics.
Den svenske duo består af forfatter, instruktør og showrunner Karl Thyselius og Thobias Hoffmén, der har skrevet, instrueret og produceret tre af episoderne. Karl har vundet en lang række priser til internationale filmfestivaler og har opnået millioner af Youtube-visninger på pilotafsnittet Secret Chord.
”Det er en drøm, der er gået i opfyldelse at se dette passionerede projekt gå fra et one-man-show til at få Thobias med ombord, for så at se det blive samlet op af Paramount+. Det er fantastisk, at de har givet os fuldkommen kreativ frihed, og jeg kan ikke vente med at få serien ud at leve blandt publikum,” siger Karl Thyselius.
Til det supplerer Thobias Hoffmén:
”Karl ringede til mig for to år siden og spurgte, om jeg ville lave en film på Island. ”Hvornår?,” spurgte jeg, hvortil han svarede ”på fredag”. Da jeg spurgte, hvilken film vi skulle lave, svarede han: ”Det ved jeg ikke, skriv en”. Og det opsummerer stort set, hvordan projektet startede. Jeg har virkelig nydt den eksperimentelle process, som har været drevet af vores kærlighed til filmproduktion, hvor vi ikke har haft tid til at overtænke, men bare fulgt vores mavefornemmelse.”
onsdag 7. juli
06:00
En for holdet Serie Drama
Læs omtale
Dansk ungdomsserie fra 2021.
Jasseminho og hans to bedste shababs Dollar og Victor nyder streetlivet som sande boldekvilibrister, men havner i en rivalisering med elitefodboldspilleren Mikkel og hans slæng fra Brønshøj BK.
Se de første tre afsnit fra den 7. juli kl 06:00 på DRTV. Herefter publiceres tre nye afsnit hver fredag.
fredag 9. juli
06:00
Eagles – Sæson 3 Serie Drama
Læs omtale
Svensk ungdomsdramaserie fra 2021. Kærlighed, venskab og rivalisering. En benhård ishockeysatsning og drømme om en bedre fremtid. Ny sæson af dramaserien om fem unge i en lille svensk by. I første sæson flyttede influenceren Felicia og ishockeytalentet Elias, børn af den tidligere NHL-stjerne Mats Kroon, fra Boston til deres fars hjemby Oskarshamn. Et skifte, der ikke var helt ukompliceret – de to søskendes ankomst udfordrede nemlig de eksisterende hierarkier både i skolen og på juniorernes ishockeyhold. Nu, i seriens tredje sæson, får en begravelse alle til at samles.
Se den nye sæson samt de tidligere sæsoner fra den 9. juli kl 06:00 på DRTV.
torsdag 1. juli
00:04
Cinema Toast Serie Drama, Komedie
Se Trailer her
Læs omtale
Den nye SHOWTIME-serie Cinema Toast genopfinder en række filmklassikere med hjælp fra nutidens skuespillere, der lægger stemmer til de gamle originaler og på den måde skaber helt nye og unikke historier.
Den eksperimentelle, originale serie er skabt af Jeff Baena og produceret af Duplass-brødrene og indeholder 10 afsnit, der hver især tager udgangspunkt i en gammel filmklassiker.
Gennem nye dialoger indspillet af stjerneskuespillere som Alison Brie (Mad Men), Jake Johnson (New Girl) og Nick Offerman (Parks & Recreation) vendes originalerne på hovedet og forvandles til nye, skæve fortællinger – et format, der aldrig er set før.
Cinema Toast startede som et corona-projekt, da filmproduktionerne blev sat på pause. Det fik filminstruktøren og manuskriptforfatteren Jeff Baena til at tænke kreativt, hvilket resulterede i et helt nyt format, der nu præsenteres på Paramount+.
“Under pandemien, som gjorde det umuligt at producere film og serier på traditionel vis, måtte jeg finde på en ny og kreativ måde at skabe noget nyt. Da ramte ideen mig om at forvandle allerede eksisterende materiale til nye, fantastiske historier, der tager skridtet videre end blot en pudsig komedie. På den måde kunne højtelskede historier pludselig genoplives og skabe nye og anderledes fortællinger,” siger Jeff Baena.
Genrer for enhver smag
Serien byder på et bredt udvalg af genrer – fra spændingsfyldt drama og gys til muntre komedier. Det psykologiske thriller-afsnit Quiet Illness fremstiller med gamle optagelser af Loretta Young et portræt af en følelsesmæssigt tortureret moderne kvinde, mens afsnittet Attack of the Karens illustrerer, hvor aktuel klassikeren Night of the Living Dead pludselig er, når den sættes i kontekst med det forgangne år i USA.
I afsnittet After the End tilføres et kosmisk lag til den populære monsterfilm Beast From Haunted Cave, og med afsnittet Report on the Canine Auto-Mechanical Soviet Threat har man skabt en surrealistisk historie om en ung sovjetisk dreng, der fordybes i en ny virkelighed beboet af talende biler og telepatiske hunde.
Velkendte skuespillere og instruktører
Et væld af store navne fra branchen bidrager til den kreative og nytænkende serie. Skuespillerne, der lægger stemmer til, tæller bl.a. Jake Johnson (New Girl), Christina Ricci (The Addams Family), Gillian Jacobs (Ibiza), Dan Stevens (Downtown Abby), Nick Offerman (Parks & Recreation), Alison Brie (Mad Men), Nicole Byer (Nailed It) og Chloe Fineman (SNL).
På listen over instruktører finder man Jeff Baena, Jay Duplass, Mel Eslyn, Alex Ross Perry, Marta Cunningham, Aubrey Plaza, Numa Perrier, Jordan Firstman, Kris Rey og David Lowery
fredag 9. juli
09:00
Virgin River – Sæson 3 Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
Netflix serien Virgin River, der er baseret på Robyn Carr’s bogserie, er tilbage med sin tredje sæson den 9. juli. Sæson 2 havde premiere i slut november, så dermed går der ikke så langt mellem den Corona udsatte sæson 2 og sæson 3.
Der er lagt op til flere romantiske forviklinger, når Mel Monroe og hendes kære er tilbage og står over for problemer som: død, brand, forældremyndighed og meget mere.
mandag 28. juni
06:00
Like Me Serie Drama
Læs omtale
Belgisk ungdomsserie fra 2020
17-årige Caro starter på en ny skole, hvor hun hurtigt opdager, at hun bliver nødt til at gøre sit bedste for at passe ind. Serien er et musikalsk drama fyldt med sang og dans der når hele følelsesregisteret igennem, for Caro skal både håndtere sin mors alvorlige sygdom, mens hun samtidig forelsker sig i en mystisk dreng.
Se de første 3 afsnit fra d. 28 juni kl 06:00 på DRTV. Herefter udkommer et nyt afsnit hver dag.
fredag 2. juli
06:00
Dating for letøvede Serie Drama
Læs omtale
Oliver og Lærke er 19 år gamle og begge singler, så kunne det ikke være en idé at tage på date? Det synes deres venner i hvert fald, og de er klar til at hjælpe dem godt på vej. For hvordan skriver man egentlig den perfekte åbner, og hvor lang tid skal der gå, inden man svarer? Hvordan laver man en succesfuld første date, og hvordan ved man egentlig, om man er kærester eller bare knalder rundt? Det er der ikke altid enighed om, så trods en masse velmenende råd går det ikke altid helt efter planen, når Oliver og Lærke går igennem dating-hjulets cyklus fra første kontakt til første date til ”hvad er vi”? -snakken.
mandag 28. juni
06:00
Pigerne fra Berlin – sæson 3 Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
Ku’damm-serien, der udspiller sig i miljøet omkring berlinergaden Kurfürstendamm i 1950’erne og -60’erne, er tilbage med en tredje sæson, hvor den unge Monika Schöllack fortsat må kæmpe mod konservative værdier og tilbagestående verdenssyn i en tid, hvor alting forandrer sig.
Tredje sæson forsætter i samme spor, som sæson 2 sluttede i. Vi er nået til året 1963, og Monika, der har fået succes med sin karriere bluessangerinde, bevæger sin ind i en tid med endnu flere store omvæltninger i samfundet.
Helga, der har måtte sande, at hendes mand er homoseksuel, får en bedre forståelse for hans prøvelser, da hun selv mærker passion og nye følelser for en ny danselærer, mens den yngste søster Eva må sande, at livet som fraskilt kvinde ikke er en dans på roser.
Se alle tre sæsoner fra den 28. juni kl 06:00 på DRTV.