StreamingnytTV Streaming premierer

Cinema Toast

Serie | Drama, Komedie
1 jul 2021


Cinema Toast | Premiere 1st of July | Paramount+ Nordic

Den nye SHOWTIME-serie Cinema Toast genopfinder en række filmklassikere med hjælp fra nutidens skuespillere, der lægger stemmer til de gamle originaler og på den måde skaber helt nye og unikke historier.

Den eksperimentelle, originale serie er skabt af Jeff Baena og produceret af Duplass-brødrene og indeholder 10 afsnit, der hver især tager udgangspunkt i en gammel filmklassiker.

Gennem nye dialoger indspillet af stjerneskuespillere som Alison Brie (Mad Men), Jake Johnson (New Girl) og Nick Offerman (Parks & Recreation) vendes originalerne på hovedet og forvandles til nye, skæve fortællinger – et format, der aldrig er set før.

Cinema Toast startede som et corona-projekt, da filmproduktionerne blev sat på pause. Det fik filminstruktøren og manuskriptforfatteren Jeff Baena til at tænke kreativt, hvilket resulterede i et helt nyt format, der nu præsenteres på Paramount+.

“Under pandemien, som gjorde det umuligt at producere film og serier på traditionel vis, måtte jeg finde på en ny og kreativ måde at skabe noget nyt. Da ramte ideen mig om at forvandle allerede eksisterende materiale til nye, fantastiske historier, der tager skridtet videre end blot en pudsig komedie. På den måde kunne højtelskede historier pludselig genoplives og skabe nye og anderledes fortællinger,” siger Jeff Baena.

Genrer for enhver smag

Serien byder på et bredt udvalg af genrer – fra spændingsfyldt drama og gys til muntre komedier. Det psykologiske thriller-afsnit Quiet Illness fremstiller med gamle optagelser af Loretta Young et portræt af en følelsesmæssigt tortureret moderne kvinde, mens afsnittet Attack of the Karens illustrerer, hvor aktuel klassikeren Night of the Living Dead pludselig er, når den sættes i kontekst med det forgangne år i USA.

I afsnittet After the End tilføres et kosmisk lag til den populære monsterfilm Beast From Haunted Cave, og med afsnittet Report on the Canine Auto-Mechanical Soviet Threat har man skabt en surrealistisk historie om en ung sovjetisk dreng, der fordybes i en ny virkelighed beboet af talende biler og telepatiske hunde.

Velkendte skuespillere og instruktører

Et væld af store navne fra branchen bidrager til den kreative og nytænkende serie. Skuespillerne, der lægger stemmer til, tæller bl.a. Jake Johnson (New Girl), Christina Ricci (The Addams Family), Gillian Jacobs (Ibiza), Dan Stevens (Downtown Abby), Nick Offerman (Parks & Recreation), Alison Brie (Mad Men), Nicole Byer (Nailed It) og Chloe Fineman (SNL).

På listen over instruktører finder man Jeff Baena, Jay Duplass, Mel Eslyn, Alex Ross Perry, Marta Cunningham, Aubrey Plaza, Numa Perrier, Jordan Firstman, Kris Rey og David Lowery

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Løbet tør for ting at streame? Tjek hvad du kan se i biografen her
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard