Serie
mandag 12. juli
00:01
The Spanish Princes – Sæson 2 Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
Katharina af Aragonien er Spaniens prinsesse og er blevet lovet den engelske trone hele sit liv. Hun ankommer til det regnfulde England med sit storslåede og mangfoldige hof, deriblandt sine to hofdamer, Lina og Rosa. Da hendes ægtemand pludselig går bort, lader det til, at tronen glider Katharina af hænde, men så sætter hun næsen op efter at få fat i den nye tronarving, den kommende Kong Henrik Den Ottende. Serien er skabt af Emma Frost, og blandt de medvirkende er Georgie Henley, Charlotte Hope, Ruairi O' Connor, Laura Carmichael og Elliot Cowan.
lørdag 26. juni
00:01
Bosch – Sæson 7 Serie Krimi
Se Trailer her
Læs omtale
Harry Bosch fra drabsafdelingen i Los Angeles er ubønhørlig. Selv om han står over for trusler mod sig selv og dem, han elsker, helmer han ikke i kampen for retfærdighed. Men bag hans utrættelige ydre findes en mand, der forfølges af fortiden og slås for at forblive loyal overfor sit princip: “Alt eller intet.” Serien er skabt med inspiration fra Michael Conellys bøger, og Conelly har også selv været med til at lave serien sammen med Eric Overmyer. Titus Welliver spiller titelrollen som Harry Bosch.
I sæsonenes første afsnit: Det er nytårsaften 2019. Mens Los Angeles fester, bryder en brand ud i et lejlighedskompleks i East Hollywood, hvor flere beboere omkommer, inklusive en tiårig pige.
torsdag 17. juni
00:01
GENERA+ION – Sæson 1B Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
Genera+ion blander drama og komedie og følger en dynamisk flok venner på en high school i USA. De unge hovedpersoner udforsker moderne seksualitet, udfordrer den gængse forestilling om, hvordan "man" skal opføre sig, og tester, hvad kærlighed, familieliv og venskaber betyder for dem. Det nye og forholdsvist ukendte cast består af Nathanya Alexander, Chloe East, Nava Mau, Lukita Maxwell, Haley Sanchez, Uly Schlesinger, Nathan Stewart-Jarrett, Chase Sui Wonders, Justice Smith og Martha Plimpton. Serien er skabt af Daniel og Zelda Barnz, og Lena Dunham (Girls) har været med til at skrive manuskript og producere serien.
00:01
Dave – Sæson 2 Serie Komedie
Se Trailer her
Læs omtale
Dave er baseret på den virkelige rapper og komiker, Dave Burd, der er bedre kendt under kunstnernavnet Lil Dicky. Dave er en neurotisk mand sidst i tyverne, der lever en forstadstilværelse og er overbevist om, at han bliver en af verdens største rappere. Nu skal han bare få sine nærmeste venner over på sin side, for med deres hjælp har han måske mulighed for at erobre verden. Serien er skabt af Jeff Schaffer og Lil Dicky.
lørdag 12. juni
00:00
Betty – Sæson 2 Serie Komedie
Se Trailer her
Læs omtale
Betty er en videreudvikling af den anmelderroste film, Skate Kitchen, fra 2018 af Crystal Moselle. Serien handler om en gruppe unge kvinder fra Lower East Side i New York, der forsøger at få en fod indenfor i skater-kulturens mandsdominerede verden.
Blandt de medvirkende er Dede Lovelace, Moonbear, Nina Moran, Ajani Russell og Rachelle Vinberg, der også alle var med i den originale film. Crystal Moselle har skrevet manuskript sammen med Lesley Arfin.
fredag 11. juni
00:00
Eagleheart – Sæson 3 Serie Action
Se Trailer her
Læs omtale
Adult Swim-serien, Eagleheart, følger sherif Chris Monsanto, der bekæmper kriminalitet med sine to kolleger, den tungnemme Brett og den regelrette Susie. De lægger sig ud med narkosmuglere, kunsttyve og andre bedragere med vold og grusomme dødsfald til følge.
Serien er skabt af Michael Koman og Andrew Weinberg, og blandt de medvirkende er Jack Wallace, Chris Elliott, Maria Thayer, Brett Gelman og Pete Gardner.
fredag 4. juni
00:00
Eagleheart – Sæson 2 Serie Action
Se Trailer her
Læs omtale
Adult Swim-serien, Eagleheart, følger sherif Chris Monsanto, der bekæmper kriminalitet med sine to kolleger, den tungnemme Brett og den regelrette Susie. De lægger sig ud med narkosmuglere, kunsttyve og andre bedragere med vold og grusomme dødsfald til følge.
Serien er skabt af Michael Koman og Andrew Weinberg, og blandt de medvirkende er Jack Wallace, Chris Elliott, Maria Thayer, Brett Gelman og Pete Gardner.
søndag 6. juni
00:00
Klovn – Sæson 8 – Vore bedste år Serie Dansk, Komedie
Se Trailer her
Læs omtale
Søndag 6. juni er der premiere på TV 2 PLAY på den nye og ottende sæson af ‘Klovn’ med Casper Christensen og Frank Hvam som de to hovedpersoner, og som Casper Christensen også har instrueret. Med de otte nye afsnit når ‘Klovn’-universet op på i alt 78 serieafsnit og tre spillefilm.
Klovn – Sæson 8 – Vore bedste år
I den nye sæson, der har fået overskriften ‘Vore bedste år’, er alt, som det plejer – og så alligevel ikke. For de to herrer er blevet ældre, og den nye sæson er – med Frank Hvams ord – ‘en god blanding af skavanker og eventyr’.
Det bliver et skønt gensyn med mange kendte ansigter som Mia, Pykker, fætter Andreas, nevø Bo, Michael Carøe og mange flere, og som vanligt også med masser af kendisser i gæsteroller. Blandt andre Pilou Asbæk og Ole Bornedal som medlemmer af en filmklub, Natasja Crone og Stéphanie Surrugue, som er med i Mias læseklub, Hanne-Vibeke Holst, der står for et skriveseminar og flere andre.
De otte nye afsnit har følgende titler
1. Spild af Pingus
Carøe hjælpes ud af en S.O.S. Frank får dog på sædvanlig pinlig manér vendt det til, at de alle havner i problemer.
2. Frank the prank
Frank og Casper ansætter Bo som assistent på deres kontor. De mener begge, de er som skabt til at få rettet op på hans ungdomssløvsind. Der er dog ikke helt enighed om, hvilke metoder der er de rigtige.
3. Min bedste ven
Susan har udsat Carøe for en utroskabs-lokkedue til de flestes forargelse. Mia synes dog, det er udtryk for en stærk kvinde, der handler på sine fornemmelser.
4. Balling vs Bahs
Ja, hvem er hvem i sammenligning med Frank og Casper. Det er der stor uenighed om, de to i mellem. Måske en afføringsprøve kan afgøre det?
5. Det gamle testamente
6. Falsk Pykker-alarm
7. Forstanderen
8. Dr. Strangelove
Varm op til den nye sæson med Casper og Franks favoritafsnit
Casper Christensen og Frank Hvam har valgt deres ti all-time-favourite-episoder fra de første syv sæsoner, og de ti afsnit kan ses samlet på TV 2 PLAY søndag 30. maj. De ti afsnit vises også på TV 2 ZULU søndag 30. maj.
De 10 favoritafsnit er
Don Ø-affæren (sæson 2, afsnit 3)
Franks fede ferie (sæson 2, afsnit 10)
Biggie Blackie (sæson 3, afsnit 6)
God jul, Frank (sæson 3, afsnit 10)
Unge hjerter (sæson 4, afsnit 1)
Bornholm (sæson 4, afsnit 4)
Tango for tre (sæson 4, afsnit 9)
Drys fra muffedissen (sæson 5, afsnit 9)
Falsk lorte-alarm (sæson 6 afsnit 10)
Baked Alaska (sæson 7, afsnit 2)
Ikonisk serie
‘Klovn’, som danskerne kunne se første gang i februar 2005 på TV 2 ZULU, er en af de mest ikoniske serier i TV 2-familien og et af TV 2 og Danmarks stærkeste comedybrands. Den nye sæson otte får premiere søndag 6. juni 2021 på TV 2 PLAY, hvor også de syv foregående sæsoner kan ses. Sæson syv fra 2018 er i øvrigt en af de mest sete serier nogensinde på TV 2 PLAY.
fredag 18. juni
06:00
Den Dømte – Sæson 2 Serie Krimi
Læs omtale
Ny, selvstændig sæson af den britiske serie. Se hele anden sæson fra den 18. juni kl 06:00 på DRTV. Samtidig lægges alle fire afsnit af første sæson af ‘Den dømte’ til binge.
Læreren Sally løslades efter fem års fængsel for mord. Dommen er blevet omstødt, men Sallys liv ligger i ruiner. Hun har mistet sit job, og hendes mand er gået fra hende. Politimanden Braithwaite får til opgave at efterforske den genåbnede sag. Hvis det ikke var Sally, der dræbte hendes 16-årige elev Matty, hvem var det så? Mens Braithwaite forsøger at finde svaret, går Sally stædigt i gang med at bygge sin tilværelse op på ny.
torsdag 27. maj
00:00
The Bold Type – sæson 5 (1:6) Serie Drama
Læs omtale
Den 27. maj – dagen efter den amerikanske premiere – er der dansk sæsonpremiere på femte og sidste sæson af den amerikanske tv-serie ’The Bold Type’ på Xee. Serien har fået fine anmeldelser i Danmark og er bl.a. blevet sammenlignet med ’Sex and The City’. ’The Bold Type’ stiller skarpt på vigtige emner som feminisme, minoritetskulturer, et hektisk karriereræs og stærke kvindelige venskaber. Desuden trækker serien også på virkelige hændelser og giver et indblik i New Yorks ekstravagante modeverden. Med femte sæson på trapperne kan man netop nå at se eller gense fjerde sæson, som kan streames via Xee frem til den 29. juni.
I seriens femte sæson har Kat, Jane og Sutton fået nok af deres tid hos Scarlet Magazine. De tre kvinder sætter sig derfor for at redefinere dem selv. De er klar til at finde ud af, hvem de virkelig er og tage verdenen med storm. Kat, Jane og Suttons venskab blomstrer stadig, og deres kærlighed og støtte til hinanden er større end nogensinde.
Femte sæson af The Bold Type på Xee
- Femte sæson af The Bold Type bliver i første omgang tilgængelig på Xee via streaming.
- Første afsnit bliver tilgængeligt mandag den 27. maj, dagen efter den amerikanske sæsonpremiere. Herefter kommer der et nyt afsnit hver torsdag.
- Der er 6 afsnit i femte og sidste sæson.
- Kan du slet ikke vente til gensynet med Kat, Jane og Sutton eller mangler du at indhente de sidste par episoder i fjerde sæson? Så kan du streame hele fjerde sæson på Xee indtil den 29. juni.