SkyShowtime

The Tattooist of Auschwitz

Serie | Drama | 2024–
IMDB
7 jun 2024
SkyShowtime


TheTattooist Of Auschwitz  | Offcial Trailer | SkyShowtime

Den fulde teaser trailer er frigivet til den kommende SkyShowtime miniserie, The Tattooist of Auschwitz. Serien får premiere 7. juni. Traileren indeholder også gribende originalmusik fra den mange gange Oscar-vindende komponist Hans Zimmer og Kara Talve, der også har komponeret seriens soundtrack.

The Tattooist of Auschwitz (Tatovøren fra Auschwitz) er historien om en mand, Lali (Hauer-King), en slovakisk jøde, der i 1942 deporteres til koncentrationslejren Auschwitz, hvor over en million jøder blev myrdet under Holocaust.

Kort efter ankomsten bliver Lali en af lejrens Tätowierer (tatovører), der har til opgave at tatovere identifikationsnumre på medfangernes arme. En dag møder han Gita (Próchniak), da han tatoverer fangenummer på hendes arm, og det fører til en kærlighed, der trodser rædslerne omkring dem. En modig og uforglemmelig historie tager sin begyndelse. Under konstant overvågning af en ustabil nazi SS-officer Stefan Baretzki (Jonas Nay) bliver Lali og Gita fast besluttede på at holde hinanden i live.

Omkring 60 år senere møder Lali (Keitel), der nu er i firserne, den ambitiøse forfatter Heather Morris (Lynskey). Lali, der for nylig er blevet enkemand, finder modet til at fortælle hele verden sin historie. Mens han fortæller Heather om sin fortid, konfronterer Lali langt om længe de traumatiske spøgelser fra ungdommen, og genoplever minderne om at blive forelsket på det mørkeste af alle steder.

The Tattooist of Auschwitz (Tatovøren fra Auschwitz), er executivt produceret af Claire Mundell via hendes virksomhed Synchronicity Films i samarbejde med Sky Studios og er instrueret af Tali Shalom-Ezer. Jacquelin Perske er executive producer og hovedforfatter af The Tattooist of Auschwitz (Tatovøren fra Auschwitz), sammen med afsnitforfatterne Evan Placey (associate producer) og Gabbie Asher. Serena Thompson er executive producer for Sky Studios.

Hvor kan man se The Tattooist of Auschwitz?

Du kan se The Tattooist of Auschwitz på SkyShowtime fra 7. juni 2024

Prøv SkyShowtime fra 49,- / måned

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button