Streamingnyt

Ramy – Sæson 3

Serie | Komedie | 2019–
8.0
19 okt 2022
Ramy | Season 3 Trailer | Hulu

Golden Globe-vinderen Ramy Youssef er tilbage med 3. sæson af sin komedieserie Ramy, som får premiere på C More den 19. oktober. Den amerikanske komiker får i den nye sæson selskab af supermodellen Bella Hadid, der debuterer som skuespiller i rollen som Ramys underlige kæreste.

25-årige Bella Hadid er amerikaner med palæstinensiske rødder, og er kendt for at kæmpe mod diskrimination af muslimske kvinder ved blandt andet at være fortaler for deres ret til at bære tørklæde offentligt i skolen eller på arbejdet fx bag kassen i supermarkedet eller på hospitalet. Som model er Bella Hadid et velkendt ansigt i Vogue, og har også lavet store kampagner med blandt andre Dior, Chanel, Versace, Victoria’s Secret, TAG Heuer og Ralph Lauren. Det er til gengæld første gang, at Bella Hadid kaster sig over skuespillet.

Ramy Youssef er rigtig gode venner med Bella Hadids bror, Anwar, og deres omgangskreds lapper også delvist over. Alligevel havde de to aldrig tidligere mødtes, da Ramy i begyndelsen af året skrev en e-mail til hende for at høre, om hun ville være med i den nye sæson? Det kastede hurtigt et langt opkald på Zoom af sig, hvor Bella takkede ja til at blive en del af serien.

I 3. sæson af Ramy føler Ramys familie sig nødsaget til at konfrontere, at de har levet et liv med verdslige bekymringer – og i nogle tilfælde løgne – mens Ramy næsten opgiver sin åndelige rejse, og i stedet dedikerer sig til sit arbejde i onklens diamantforretning.

Rollelisten i Ramy tæller også Laith Nakli (Ms. Marvel), Hiam Abbass (Succession), Amr Waked (Syriana) og May Calamawy (Moon Knight), samt Dave Merheje, Mohammed Amer (Mo) og Steve Way, der er Ramys gode venner fra stand up- og komikerverden.

Ramy 3 består af 10 afsnit, som alle bliver tilgængelige på C More den 19. oktober. De to første sæsoner af Ramy, der scorer 8,0 på IMDb, kan allerede ses på C More.

Hvor kan man se Ramy – Sæson 3?

Du kan se Ramy – Sæson 3 på C More fra 19. oktober 2022

Prøv Prime Video gratis i 30 dage her

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: C More presse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button