DRTV byder i oktober på Fortidens hemmeligheder, en ny historisk portrætserie, hvor DR vækker fortiden til live for syv kendte danskere. Du kan også se serien UNGEREN – overgi´r sig aldrig!, der er en fiktionsserie om ungdomshuset på Jagtvej 69. Du kan også se den nye svenske serie Ronja Røverdatter
Er til Den Store Bagedyst så kan du glæde dig til sæsonstart på en ny sæson og der er også mere Verdensdamerne. Skal det være Reality så er der endnu ny omgang Døm vores forhold.
Listen opdateres med yderligere titler 7. oktober.
06:00
Læs omtale
Fransk dokumentarserie fra 2023
De brølende 20’er (1:2):
1919. Efter fire år i helvede er 1. verdenskrig endelig slut. Familier genforenes og landet bliver genopbygget. Den franske nation træder ind i det 20. århundrede med selvtillid og drømme om evig fred. Ingen forventer, at de brølende 1920’ere kun er et kortvarigt mellemspil. Snart ser franskmændene atter krigens skygge dukke op.
På vej mod afgrunden (2:2):
1929. Den økonomiske krise hærger. Arbejdsløsheden eksploderer i Frankrig, og millioner kastes ud i fattigdom. I løbet af de næste ti år vokser den politiske uro. Nationalismen spreder sig og drømmene om fred, fremskridt og velstand bliver knust. Landet er på vej mod afgrunden og endnu en verdenskrig.
Begge afsnit kan ses den 1. oktober klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Kender du din familiehistorie? Og ved du, hvad den har betydet for, hvem du er i dag? Disse spørgsmål stiller vi syv kendte danskere i Fortidens Hemmeligheder, en ny historisk portrætserie, hvor DR vækker fortiden til live. Sammen med Rigsarkivet har redaktionen lavet en omfattende research af de kendtes slægtshistorie og kortlagt hele deres stamtræ.
06:00
Læs omtale
Når danske soldater tager i krig, er der altid en præst med. Med biblen i hånden, i uniform og med et våben i bæltet, er præsten udsendt sammen med soldaterne, som en del af enheden. Præsten er med, for at være en at tale med, når soldaterne er langt hjemmefra. Når magtesløsheden rammer, når meningen med det hele kan være svær at se, eller når savnet til dem derhjemme bliver ulideligt.
Alle fire afsnit kan ses den 3. oktober klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
I anledning af Super16’s 25-års jubilæum vises dette års afgangsfilm på DRTV.
En af os ryster:
Af instruktør Selma Judith, manuskriptforfatter Michael Kunov og producere Maja Klit og Christian Lønhart. Filmen undersøger psykisk sårbarhed i en kærlighedsrelation og stiller spørgsmålet: kan psykisk sygdom smitte?
Etniske smerter:
Af instruktør Nivetha Balasubramaniam. Filmen følger en pige, der i en alt for tidlig alder må være den voksne for sin mor, da de støder hovedet mod en livsfarlig bias-mur i det danske sundhedssystem.
Helt væk:
Af instruktør Frederik Paludan, manuskriptforfatter Bastian Laigaard og producer Penelope Bjerregaard. Filmen er en coming-of-age fortælling om en gruppe forstadsdrenge, hvis idylliske og hashtågede tilværelse udfordres af problemer på hjemmefronten og et voksenliv, der trænger sig på.
Sir Stella:
Af instruktør Lina Vain Illalla, manuskriptforfatter Kristoffer Bjerg og producer Christian Lønhart. ‘Sir Stella’ er en undersøgelse af seksualitetens komplekse opblomstring i en grå forstad til København, da 17-årige Stella søger sin første seksuelle erfaring med en anden kvinde.
King Crocodile:
Af instruktør Terji Mohr, manuskriptforfattere Katrine Kraft Hansen og Oskar Groot og producer Amalie Lintrup. Filmen er en dyster og syret fortælling om giftig maskulinitet, da en dyrepasser i Dilleland bliver mere og mere koldblodet.
Solo Rosa:
Af instruktør Sif Lina Lambæk, manuskriptforfatter Kristine Plechinger Tüchsen og producere Ida Holmgren og Giulia Triolo. ‘SOLO ROSA’ følger den unge kvinde Rosa i en tour-de-force rundt i den københavnske sommernat, efter hun, som et offentligt tilbud, får sin skæbne fortalt og får at vide, at hun aldrig vil møde den store kærlighed.
Filmene kan ses den 4. oktober klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Filminstruktør Mads Matthiesen er klar med sin første fiktionsserie til danskerne om ungdomshuset på Jagtvej 69. Serien “UNGEREN – overgi´r sig aldrig!” er i fem afsnit med premiere på DR1 og DRTV den 4. oktober.
I serien ses nogle af dansk films største talenter som inderkredsen i Ungdomshuset: Thit Åberg, Elias Budde Christensen, Sandra Kampp, Mohamed Djeziri og Vilmer Trier Brøgger. Manuskript af Mads Matthiesen og Jesper Fink. UNGEREN – overgi´r sig aldrig er først og fremmest en fortælling om en gruppe unge mennesker, der tager kampen op mod systemet i et forsvar for deres ret til ikke at passe ind. Historien finder sted hen over det halve år, hvor Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København blev ryddet, og er inspireret af de virkelige begivenheder, som de udspillede sig tilbage i 2006-2007.
UNGEREN – overgi´r sig aldrig! – mere om handlingen
22-årige IBEN (Thit Åberg) og hendes 20-årige kæreste ALEX (Elisas Budde Christensen) er blandt de ledende figurer i Ungdomshuset på Jagtvej i København; et fristed for byens unge, der ikke passer ind andre steder. Men da Københavns Kommune pludselig sælger huset til den religiøse sekt, Faderhuset, bliver de sammen med alle de andre unge sat under voldsomt pres.
Mens Iben forsøger at råbe politikere og presse op, tilslutter Alex sig i smug en fraktion af huset, som ikke tror på fredelige løsninger.
UNGEREN – overgi´r sig aldrig er en fiktiv serie, der bygger på virkelige hændelser op til nedrivningen af Ungdomshuset i 2007, men frem for alt er det historien om en gruppe unge, der går på barrikaderne for retten til ikke at passe ind.
20:00
Læs omtale
Fire mænd og seks kvinder er klar til at dyste på sprøde bunde og bløde cremer i Danmarks mest velduftende telt. De kommende mange uger skal de bage sig igennem discipliner som fastelavnsboller af wienerdej, glutenfri madtærter, glazekager med spektakulær pynt og smukke bryllupskager.
I premiereprogrammet bliver samarbejdet testet, når de 10 bagedystdebutanter bliver sat sammen i fem par. Og så skal de vise deres personlige kagefortolkning af, hvad der gør dem ekstra glade.
06:00
Læs omtale
Arkitekt Ane Cortzen og journalist Morten Brink Iwersen besøger boligejere, der er ved at renovere deres bevaringsværdige hjem. De dykker ned i husenes hemmeligheder, der afslører dele af Danmarkshistorien, og giver gode råd til restaureringen.
Programmet kan ses den 6. oktober klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
De mest velhavende mennesker i Verden bruger private jetfly til forretningsrejser, men også til ferier og hobbyformål, og flåden af private jetfly vokser, mens klimaet bliver påvirket af det, for private jetfly er blandt de mest CO2-forurenende fly i Verden.
Dokumentaren kan ses den 5. oktober klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Amerikansk dokumentarserie fra 2024.
Paradis på jorden (1:3):
Mænd har al magten, og kvinder forventes at føde så mange børn, som de kan. For 50 år siden skabte den selvudnævnte prædikant Neville Cooper det kristne Gloriavale-samfund i New Zealand. I dette samfund lærer kvinder i en meget tidlige alder, at de ikke har en stemme, og at underkastelse er deres lod. Men nu afslører forhenværende beboere, at de har været udsat for både fysisk, psykologisk, seksuel, følelsesmæssig og åndelig mishandling.
Håbefuld kristen (2:3):
“Vi skulle se på, mens min mor og far havde sex.” I 1990’erne går den newzealandske journalist Melanie Reid undercover i det isolerede kristne samfund Gloriavale. Det, hun opdager og afslører, chokerer hele landet. Men medlemmerne af Gloriavale nægter at tro på sandheden. Selv da gruppens karismatiske leder Neville Cooper bliver dømt for seksuelt misbrug.
Et truet samfund (3:3):
Tidligere medlemmer af det kristne samfund Gloriavale kæmper for at vælte ledelsen og afsløre dens hidtil mest chokerende hemmelighed. Da grundlæggeren af samfundet Neville Cooper dør i 2018, er Gloriavale i fare for at falde fra hinanden. Hvem skal være hans efterfølger? Og kan han holde det isolerede og lukkede samfund i samme jerngreb som sin forgænger?
Alle tre afsnit kan ses den 7. oktober klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
21-årige Steven bor på Holstebro Kaserne og gør sig klar til sin første udsendelse. Hans delingsfører ‘Jens’ har høje forventninger til soldaterne, fordi Forsvaret står i en ny virkelighed. DR har fået unik adgang til at skildre forandringen indefra, og vi er med når delingens udsendelse kulminerer i en stor NATO-øvelse, hvor de danske soldater spiller en central rolle.
Programmet kan ses den 8. oktober klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Britisk dokumentarserie fra 2021.
Sejren over Hannibal (1:8):
I næsten tusind år herskede romerne over den kendte verden. Det var et imponerende imperium, der indvarslede en tid med uhørt fremgang og stabilitet, men man regerede med vold og undertrykkelse. Tag med Bettany Hughes, når hun dykker ned i dagen, hvor den romerske general Publius Cornelius Scipio tørnede sammen med den legendariske Hannibal og det mægtige Karthago i et slag, der skulle afgøre, om Rom var mægtigt nok til at regere antikkens verden.
Spartacus’ oprør (2:8):
Romerriget var afhængig af en arbejdsstyrke på en million slaver. Men en dag bød flygtede slaver stormagten trods. Tag med Bettany Hughes, når hun drager tilbage til sommeren 73 f.v.t., hvor en mand, der hed Spartacus, anførte en gruppe gladiatorer under et desperat flugtforsøg. Det var en alt eller intet-mission, der endte som et kæmpe oprør, som destabiliserede Romerriget og viste os, hvordan Rom brugte sin magt praktisk, fysisk og psykologisk.
Julius Cæsar går i krig (3:8):
Han er den mest kendte romer gennem tiden. Udstyret med et knivskarpt intellekt og en stålsat ambition om at drive det vidt. Tag med Bettany Hughes, når hun undersøger en af de mest berømte dage i romersk historie, da Julius Cæsar krydsede floden Rubicon i 49 f.v.t. – i spidsen for sin uovervindelige hær. Et blodigt felttog, der slavegjorte hundredtusinder gallere og sendte ham på direkte kollisionskurs med hans rivaler og republikkens idealer.
Den første kejser (4:8):
Han er en af verdenshistoriens største skikkelser. Roms første kejser Augustus. Tag med Bettany Hughes tilbage i tiden til den dag i 32 f.v.t., hvor Cæsars 18-årige grandnevø gav ordre til at Marcus Antonius’ testamente skulle stjæles og læses op i senatet – i deres kamp om herredømmet over supermagten Rom. Et afgørende øjeblik, hvor han lagde den 450 år gamle romerske republik i graven og grundlagde et diktatur, som varede i næsten 1500 år.
Boudiccas hævn (5:8):
Hun er et symbol på kampen mod uretfærdighed. Det britiske ikon oprørslederen Boudicca. Tag med Bettany Hughes tilbage i tiden til en dag omkring 60 e.v.t., hvor romerske tropper marcherede ind i East Anglia og gav dronning Boudicca pisk og voldtog hendes døtre for at få hendes folk til at underkaste sig. En brutalitet, der gav bagslag og antændte en krudttønde af civil ufred og oprør mod Romerriget, der spredte sig i hele England.
Neros fald (6:8):
Han styrede et gigantisk rige, der havde spredt sig til tre kontinenter. Men noget gik helt galt i hans regeringstid. Tag med Bettany Hughes tilbage til 9. juni 68 e.v.t., der blev enden på Roms første dynasti, da den magtbegærlige kejser Neros grusomhed fik Rom til at gå sammen imod ham, hvilket førte til hans død. Det var en dag, der indvarslede hårde tider med borgerkrig og en række militære ledere, der derefter kæmpede om magten i Rom.
Åbningen af Colosseum (7:8):
Det var en dag spækket med eksotiske dyrekampe, vold og blod, blod og mere blod. Tag med Bettany Hughes tilbage til 80 e.v.t, da den desperate kejser Titus åbnede det største monument i Roms historie: Colosseum. Den blodige åbningsdag var en kæmpe satsning for et nyt kejserdynasti, der for enhver pris prøvede at bevare magten over den kendte verden. Den overdådige arena bærer stadig vidnesbyrd om Roms ærgerrighed og hang til blod og storhed.
Genfødsel (8:8):
Han var en uægte søn af en græsk barpige og en romersk general. Hans navn var Konstantin, og han er en af de mest fascinerende og komplekse skikkelser i Roms historie. Tag med Bettany Hughes tilbage til maj 337 e.v.t. – dagen hvor den døende kejser Konstantin den Store blev døbt kristen og hengav sig til den nye religion, som gjorde op med Roms hedenske fortid og i tusind år kom til at påvirke Romerriget og hele menneskets historie.
Alle otte afsnit kan ses den 8. oktober klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Over et halvt år følger Anders Agger livet på Reden i Aarhus: Et værested for byens udsatte kvinder. Kvinder, som lever i hjemløshed, misbrug, prostitution – eller en blanding af det hele. Veronika er lige blevet smidt på gaden – og midt i det, er hun ved at blive udredt for alkohol-relateret demens. Mulle er født og opvokset i et misbrug og har brugt stort set hele sit liv som hjemløs. Og Cille og Bastian, et søskendepar, der hænger sammen i tykt og tyndt, banker på på Reden for at få værktøj til deres misbrug.
Programmet kan ses den 9. oktober klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
DR’s ’Løvens Hule Junior’ har premiere på DRTV 10. oktober og 12. oktober kl. 19:30 på DR1. De medvirkende børn udlever drømmen om at præsentere nye og opfindsomme ideer og få sparring fra de professionelle iværksættere undervejs.
Panelet i ’Løvens Hule Junior’ består af Tahir Siddique og Nikolaj Nyholm, som vi allerede kender fra det originale ’Løvens Hule’. Blandt de nye løver finder vi Rasmus Kolbe (‘Lakserytteren’) og Louise Bjerre (LouLiving). Rasmus Kolbe har blandt andet stiftet influencer-bureau Hippo, som senere blev en del af We Are Cube og efterfølgende solgt til den svenske koncern Gigger Group. Louise Bjerre er stifter af IGEN.dk.
Morten Münster, Anders Møller (Eiqu Miller) og Julia Sofia er også nye løver. Morten Münster driver nogle af de største sociale medieprofiler i Danmark under sit eget navn og rådgiver samtidig store internationale brands i at skabe kampagner og markedsføringsstrategier.
Anders Møller er en erfaren youtuber og rapper. Han er en af stifterne bag virksomheden Firstgrade, som blandt andet sælger merchandise og tøj for etablerede youtubere og influencere.
Julia Sofia har startet beauty product-brandet Noble Nordic, som hun selv har været med til at udvikle og sælge ind til butikker.
Fælles for alle løverne er, at de selv er iværksættere og udover at starte virksomheder har erfaring med markedsføring, produktudvikling og content samt kendskab til bæredygtig produktion.
06:00
Læs omtale
Efter beskyldninger om uberettiget magtanvendelse bliver kriminalinspektør Fia Lucey sendt fra Dublin til sin hjemby Blackwater. Her befinder hun sig pludselig midt i et lillebysamfund, der ikke har glemt hendes tragiske familiehistorie.
Fia får besked på at kaste sig over en sag om en savnet kvinde. En efterforskning, der snart forvandles til en mordsag.
Alle seks afsnit kan ses den 11. oktober klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Norsk comming-of-age dramedy der følger de romantiske eventyr for Ida, en ung Gen Z’er, der har tilbragt det meste af sit sociale liv i en virtuel virkelighed, låst inde på sit værelse. Da hendes amerikanske kæreste Marvin, som hun aldrig har mødt i virkeligheden, pludselig meddeler, at han dater en anden kvinde i den virkelige verden, bryder Idas verden sammen. Ida begiver sig ud på en mission for at finde sin egen “fysiske” partner i en verden, hun har meget lidt erfaring med. Undervejs indser hun, at hun først skal lære at elske sig selv, før hun kan elske en anden.
En ny avatar (1:7):
Ida på 25 har været online-kæreste med amerikanske Marvin i tre år. Da Marvin pludselig meddeler, at han har fundet en anden, må Ida forlade sit trygge værelse og selv forsøge at finde sig en kæreste i den fysiske verden. Et projekt, der byder på ikke så få udfordringer.
Krigerprinsessen (2:7):
Stoffer, bier og et fugtigt træningscenter. Ikke alt går efter planen, da Ida prøver at dæmpe kærlighedssorgerne med sex.
At fange enhjørningen (3:7):
Den japanske kunstner Tetsuo skal give koncert i Oslo. Ida øjner en chance for at få opfyldt sin våde teenagedrøm.
En krop i verden (4:7):
Ida træffer nogle svære valg for at blive komfortabel i sin krop igen. Og hun opdager, at hun enten er i færd med at finde sig selv – eller miste den smule, der er tilbage.
Navlestrengen klippes (5:7):
Ida må ud af sin virtual reality-boble og få sig et job. Uden for kælderen opsøges hun af nogle påtrængende gamle flammer.
Krigerprinsessens død (6:7):
Krigerprinsessen lægger sværdet fra sig og lever livet ud IRL. Alt funker, lige indtil hun ufrivilligt bliver midtpunktet for en fest.
Ida 2.0 (7:7):
Ida tager til Italien for at blive en bedre udgave af sig selv. Er krigerprinsessen alligevel ikke død?
Alle syv afsnit kan ses den 11. oktober klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Er vi i virkeligheden klogere på andres parforhold end vores eget? Det vil vise sig i denne realityserie, hvor helt fremmede flytter sammen og blander sig i hinandens forhold.
I har det største problem (1:10):
Fire par ankommer til sommerhuset fulde af gåpåmod, og de første fordomme falder uden de store problemer. Stemningen ændrer sig dog drastisk, da Anna Lin giver parrene en opgave, som sætter det hele lidt på spidsen. Det er alligevel ikke så nemt at blive bedømt, og det er absolut ikke alle, der er tilfredse.
Du er kontrollerende (2:10):
De første sandheder kommer frem, og Victoria og Luka får en hård dom, som de slet ikke er enige i. Senere beder Anna Lin parrene om at sige noget til deres partner, som er ekstra svært, og det bliver bestemt ikke nemmere, da en fremmed pludselig dukker op.
De to første afsnit kan ses den 11. oktober klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Verdensdamerne er tilbage på DRTV. Alle fire afsnit af den nye sæson kan ses den 13. oktober klokken 06:00 på DRTV.
Strik er mit barndomstraume! På Fyn (1:4):
Verdensdamerne er på Fyn. Merete får rippet op i et barndomstraume, da de mødes med den landskendte strikdesigner bag PetiteKnit. De oplever idyl lige til at græde over, men er uenige om, hvordan landidyl egentlig skal se ud. De erfarer, hvordan kvindelige kunstnere blev holdt ude af de fynske malere. Og så får de lov til at smage en royal hjemmebryg, der virkelig slår igennem.
Er Waders nu på mode? På Vestkysten (2:4):
Verdensdamerne er på Vestkysten. De er ude af deres “new-yorker outfits” og i et par waders, og så er de på jagt efter østers. Men Lotte kan ikke lade være med at slikke på de fede Østers, selvom det er alge-sæson. De møder fortiden som krigsbørn i bunkermuseet ved Blåvand og diskuterer, hvad man bør gøre ved de rædselsfulde bunkere i dag. De oplever arkitektur som alle må og skal se, og så tager de til idylliske Fanø, hvor de finder uvurderlige skatte i genbrugsbutikken.
Medina er den fjerde verdensdame! I Østjylland (3:4):
Verdensdamerne er i Østjylland. De møder Medina, og oplever kulturens samlende egenskaber på SMUKfest – hvor de også bliver bløde i knæene. De bliver lukket inde bag tremmer og oplever fængselshistorien gennem 150 år. De overvældes af Vejles havnefront og Olavur Eliassons kunst, og så får vi slået fast om kongelige porcelænsstel kan tåle opvaskemaskine.
Vulgær kunst er god kunst! På Sjælland (4:4):
Verdensdamerne er på Sjælland. Vi kommer endnu tættere på Lotte, når damerne oplever hendes onkels storslåede og vulgære Tegner-statuer. Vi skal selvfølgelig også med på damernes hjemmebane til modeuge og rundt i Københavns kanaler. Bente viser rundt på Liselund på Møn, hvor hun brugte meget af sin barndom, og Merete viser de storslåede vidder i Fårevejle frem.
06:00
Læs omtale
Netflix købte den nye Ronja Røverdatter serie fra Viaplay og havde premiere på de seks første afsnit 28. marts. Nu har DRTV seere så også muligheden for at se disse episoder. Alle seks afsnit kan ses den 14. oktober klokken 06:00 på DRTV. Premieren kommer lige inden Netflix har premiere på del 2 af serien senere i oktober.
Episode 1:
Ronja bliver født på en stormfuld nat på Mattisborgen langt inde i en skov. Da hun bliver gammel nok, begiver hun sig ud for at udforske skoven. Hendes far, røverhøvdingen Mattis, advarer sin datter mod alle farerne, men Ronja opsøger dem alligevel – alt sammen for at lære at være forsigtig. Samtidig er byens borgmester blevet træt af røverne, og han beslutter sig for at stoppe dem.
Episode 2:
En dag møder Ronja drengen Birk. Et venskab begynder så småt at vokse frem. Samtidig flytter Borkarøverne ind i den forladte halvdel af borgen. Mattis er rasende. Han og Borka mødes ved Helvedesgabet. Her nævner Borka, at også Mattis har taget ting uden at få lov. Ronja spekulerer selvfølgelig på, hvad det er, Mattis har taget.
Episode 3:
Svensk dramaserie fra 2024. (Ronja Rövardotter) Ronja er fortvivlet, da hun indser, hvem Mattis er, og hvor deres mad og deres ting kommer fra. Mattis smeder en plan, der skal få Borkas røvere ud af borgen. Ronja og Birk fortsætter med at lege sammen i skoven. Den unge Tjegge bliver fanget i at stjæle af fogeden. Han bliver sat i gabestok, hvor en af røverne ser ham. Kunne han være noget for dem?
Episode 4:
Ronja tager på elgjagt med Mattis. Borka beslutter sig for også at tage på jagt, men opdager, at røvernes heste er blevet stjålet. Ronja og Birk forsøger at fange vilde heste i skoven. Cappa konstaterer, at Mattisborgen er uindtagelig. Men hun ved, at Mattis har en datter, der er ude i skoven – alene…
Episode 5:
Ronja sidder fast i dyb sne og et rumpenissebo, da Skovheksen får øje på hende. Birk kommer til hendes undsætning. Ronja får høj feber, og Mattis er ude af sig selv af bekymring. Lovis fortæller Ronja historien om, hvorfor Mattis og Borka hader hinanden så meget.
Episode 6:
Foråret kommer med et jubelskrig, og Ronja er overlykkelig over at gense skoven. Ronja har stjålet mad hele vinteren, så Birk ikke skulle sulte. De er som søster og bror nu. Valdir stiller Cappa i en klemme. Nu er det på tide, at hun fanger nogle røvere, ellers kan hun skride.
21:25
Læs omtale
DR har premiere på reportageserien ’Bondeblod’, som i tre afsnit følger tre familier i en tumultarisk tid, hvor dansk landbrug er genstand for en bred offentlig debat. Ambitionen med serien er at give et billede af, hvordan det er at være dansk landmand i nutidens samfund på godt og ondt.
Drømme og en usikker fremtid
Celine Nygaard Boysen og Sebastian Jelstrup Kolthoff arbejder på den økologiske svinefarm, Bovbjerg, i Give. De drømmer om et liv på deres egen gård, men er usikre på den økonomiske fremtid. Anita Prehst er deltidslandmand og tredje generation på Belle Nygaard, hvor sønnen Alfred drømmer om at overtage. Jens Peter Aggesen er pensioneret landmand, men kæmper fortsat for bedre vilkår for dansk landbrug som formand for ’Agerskovgruppen’, der repræsenterer 200 landmænd.
Fælles for dem alle er, at de lever og ånder for landbruget, men er usikre på, hvad fremtiden bringer og hvordan fremtidens landbrug i Danmark ser ud.
Skal gøre os klogere på hinanden
– En af DR’s fineste opgaver er at give danskerne perspektiv, lade holdninger brydes og skabe anledning til samtaler, som gør os klogere på hinanden. Vores ambition med programmet er gennem tre familier at skildre livet som landmand i en tid med store forandringer og usikkerhed om fremtiden, siger Erik Struve Hansen, der er redaktionschef i Bred Kultur og Fakta i DR.
Alle tre afsnit kan ses den 14. oktober klokken 06:00 på DRTV og første afsnit på DR1 i aften klokken 21.25.
06:00
Læs omtale
Stort forbrug og store boligdrømme (1:5):
Simone og Mads er for nylig flyttet sammen i en lejlighed, men de drømmer om at få råd til et hus med plads til at stifte familie. Men parret har et tårnhøjt forbrug, og specielt Simone shopper for rigtig mange penge hver måned. Sammen med Sofie Østergaard dykker det unge par ned i deres budget for at få overblik over, hvor de kan skære ned på udgifterne, og hvad de kan gøre for at spare op til det liv, de virkelig drømmer om.
Første afsnit kan ses den 15. oktober klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Ny sæson.
Der har aldrig været en kvinde i Slædepatruljen Sirius. Det vil Anika Tronier, tidligere ansat ved Forsvaret, lave om på. Sammen med en række Sirius-veteraner samler hun en gruppe særligt udvalgte stærke kvinder for at se, om de har, hvad der skal til for at kunne klare de hårde fysiske og mentale krav.
06:00
Læs omtale
Det livsfarlige arbejde (1:3):
DR afslører, at udenlandske migranter udnyttes til livsfarligt arbejde på de danske byggepladser. Journalist Isabel Morales afslører blandt andet sort økonomi og livsfarligt arbejde med asbest ved hjælp af migranternes skjulte optagelser. Afsløringerne peger mod flere velrenommerede selskaber i Danmark, som DR konfronterer.
Migranternes bagmænd (2:3):
Journalist Isabel Morales og hendes team af migrantarbejdere kommer helt tæt på de bagmænd, der accepterer livsfarlige arbejdsforhold og gør brug af sorte aflønninger. Afsløringerne blotlægger et økonomisk parallelsamfund i Danmark med tætte forbindelser mellem det pæne erhvervsliv og den kriminelle underverden.
21:30
Læs omtale
P3 Guld har gennem tiderne hyldet dansk musik, hvor talenter siden er blevet legender. Fredag den 18. oktober er det igen tid til, at tre af de vigtigste musikpriser herhjemme uddeles i DR Koncerthuset; P3 Prisen, P3 Talentet og P3 Lytterhittet.
P3 Guld 2024 på TV og Streaming
Showet sendes direkte på P3, DRTV og DR1 klokken 21.30.
P3-værterne Andrew Moyo og Ena Cosovic er værter ved årets show. Til showet kan blandt andre opleves Annika, der netop har været P3’s Uundgåelige med nummeret ’Så længe jeg er sexy’, Aphaca, som er aktuel med ’Smelter under månen’ og ikke mindst MØ og Medina, som begge har utallige hits i bagagen. I år er samtidig 10-året for, at MØ modtog P3 Prisen ved P3 Guld i 2014.
06:00
Læs omtale
Computermusik er alt fra simple lyde til storslåede symfonier. Jakob Stegelmann finder de bedste eksempler på spil, hvor det nærmest er musikken, der gør hele arbejdet. Han får kyndig hjælp af den verdensberømte danske spilkomponist Jesper Kyd.
06:00
Læs omtale
En syv år lang odyssé gennem Mongoliets underverden med den nationalistiske bandeleder, hardcore feminist og enlige mor Gerel, som kæmper for et racemæssigt rent Mongoliet og for at passe på sin søn.
Programmet kan ses den 20. oktober klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Britisk dokumentarserie fra 2022
Mafiakoden (1:8):
Hun er en af historiens største kodebrydere. Mor til to, Elizebeth Friedman. Udadtil er hun bare rare fru Friedman, som arbejder hjemmefra hos sine børn. Men mod alle odds knækker husmoderen og kryptologen mafiaens hemmelige kodede beskeder og er med til at fælde Al Capone, hun redder utallige liv under 2. verdenskrig og forhindrer en nazistisk invasion af Amerika – kun bevæbnet med pen og papir.
Seriemorderkoden (2:8):
Han er Amerikas mest mystiske seriemorder. Han kalder sig Zodiac og hævder at stå bag mordene på 37 personer i San Francisco og omegn. Han sender kodede breve til politiet og lokale aviser og lover, at hvis politiet bryder koden, så vil det afsløre hans identitet. Men hver ny kode er mere kompliceret end den forrige. Politiet beder FBI’s dygtigste kryptologer om hjælp. Først nu, 50 år senere, er der kommet et gennembrud i sagen.
Superkoden (3:8):
Stillehavskrigen under 2. verdenskrig. Japans dygtigste flådestrateg admiral Yamamoto vil sænke USA’s Stillehavsflåde. For at holde fjenden hen i uvished har Yamamoto sikret sig at al militær kommunikation er stærkt krypteret. Med en kompliceret og hemmelig kode, som japanernes fjender kalder JN-25. Kan kodebryderne knække den ubrydelige japanske kode, stoppe det japanske stormangreb og vende krigen til USA’s fordel? De skal bryde JN-25.
Fortidskoden (4:8):
I 1900 udgraver den britiske arkæolog Arthur Evans Knossos på Kreta. Her finder han hundredvis af fragmenter af lertavler, der alle sammen er indgraveret med en 3000 år gammel, mystisk skrifttype. Det gådefulde skriftsystem fra oldtiden kalder han linear B, og både Evans og andre vier deres liv til at afkode det. Men det tager mere end 50 år at knække den gamle kode, og undervejs bliver flere af forskerne ramt af linear B’s forbandelse.
Bandekoden (5:8):
De smugler våben og stoffer. Og de begår mord. Kriminelle bander i hele verden bruger krypterede telefoner, så de kan skjule deres spor. Den avancerede krypteringssoftware hedder EncroChat, og hvis krypteringen er i orden, er den umulig at knække. Politiet kan ikke spore eller hacke telefonerne, ikke læse beskederne og heller ikke bryde koden. Indtil de udtænker en dristig plan. De vil bruge koden og vende den imod forbryderne.
Sovjetkoden (6:8):
I 1943 skal de amerikanske kodebrydere gøre det umulige. De skal knække en ubrydelig sovjetisk kode. Deres fund afslører den rystende sandhed. Russiske spioner har infiltreret USA’s hemmelige projekter, den amerikanske stat og toppen af det britiske samfund. Men ikke nok med det. Russerne har skaffet sig nok viden til at kunne bygge en atombombe.
Verdenskrigskoden (7:8):
I 1917 har Storbritannien og Tyskland har været i krig i to et halvt år. Da briterne når et lavpunkt i krigen, opsnapper de en tophemmelig krypteret besked, som er fra den tyske udenrigsminister Arthur Zimmermann. Tyskland vil ødelægge briternes mulighed for at få forsyninger, men det er kun begyndelsen. De ønsker også, at Mexico skal erklære krig mod USA. Vil det man har opsnappet trække USA ind i krigen eller skade Storbritanniens forhold til Amerika?
Menneskekoden (8:8):
Den 1. oktober 1990 afsætter den amerikanske kongres tre milliarder dollars til det største biologiske forskningsprojekt nogensinde, nemlig at afkode menneskets genom. Forskere i USA, Storbritannien, Japan, Frankrig, Tyskland og Kina samarbejder om projektet. Men at afkode livets hemmelighed er en opgave, der presser videnskaben til det yderste. Og bliver et kapløb mod tiden og storkapitalen.
Alle otte afsnit kan ses den 21. oktober klokken 06:00 på DRTV.
20:00
Læs omtale
Sporløs programserien på DR er tilbage med nye afsnit. Den rørende programserie følger danskere som rejser ud i verden på eventyr efter forsvundne slægtninge. De medvirkende håber at genskabe kontakten til nære familiemedlemmer, når de søger efter deres biologiske rødder.
Der er 5 nye programmer i 2024 sæsonen af Sporløs, der starter 21. oktober på DR1 og DRTV.
Sporløs 2024 – Afsnit 1
18-årige Innocent er adopteret fra Sydafrika og har altid følt sig mere sydafrikansk end dansk. Han er blevet mobbet og har været udsat for racisme hele livet. Innocent har mest bare været hjemme uden kontakt til ret mange andre de sidste fem år. Nu drømmer han mere end nogensinde om at møde sin biologiske mor.
Mette Frisk og Sporløs tager derfor af sted til et af verdens farligste lande for at søge efter Innocents afrikanske mor i slummen.
06:00
Læs omtale
Alle tre afsnit kan ses den 25. oktober klokken 06:00 på DRTV under Gensyn.
Episode 1:
Ved at udgive sig for at tilhøre organisationen ‘Danes for Bush’ kommer Mads Brügger og Jakob Boeskov tæt på de højreorienterede kræfter i USA. George W. Bush forsøger at blive genvalgt som præsident, og danskernes satiriske støttekampagne starter i Los Angeles ved et vælgermøde for Det Republikanske Parti. Derefter følger en demonstration for Bush i Santa Monica og et møde med Republikansk Ungdom i Las Vegas.
Episode 2:
Mads Brügger og Jakob Boeskovs opdigtede støttekampagne ‘Danes for Bush’ fortsætter til udkanten af Dallas, hvor de møder nogle af byens republikanske spidser. I en våbenforretning finder og afprøver de det danske ‘Madsen-maskingevær’ – som Mærsk har aktier i at producere. Og så er der prisoverrækkelse. Efter at have hørt dommeren Podgorskis rabiate synspunkter vurderer Mads og Jakob, at han skal have ‘Frihedskampprisen 2004’.
Episode 3:
‘Danes for Bush’-kampagnen er nået til det Det Republikanske Konvent i New York. Mads og Jakob møder den tidligere FBI-agent og konservative forfatter Gary Aldrich – for at overrække ham en ‘Frihedskamppris’ for hans forfatterskab. Som afslutning på kampagneturen deltager de to danskere i en Bush-fest på The Time Hotel.
06:00
Læs omtale
Den længeventede NRK-dramaserie So Long, Marianne fortæller den fascinerende historie om kærlighedsforholdet mellem den canadiske sanger og forfatter Leonard Cohen og den norske kvinde Marianne Ihlen. Serien er sat i 1960’erne og finder sted i kunstnermiljøet på den græske ø Hydra, hvor Cohen og Ihlen oplevede en dyb og kompleks kærlighedsrelation.
Serien har haft premiere på norsk tv og i oktober er premiere på alle 8 afsnit på DRTV. Du kan se med fra 25. oktober. Vises også på DR2 med to afsnit samme dato.
So Long, Marianne – det handler den om
So Long, Marianne udforsker, hvordan to ensomme sjæle, Leonard Cohen og Marianne Ihlen, finder hinanden i deres søgen efter mening og tilhørsforhold i livet. Serien skildrer den skæbnesvangre periode i Cohens liv, hvor han gik fra at være en ukendt forfatter til at blive en af verdens mest ikoniske musikere, mens deres forhold udviklede sig på godt og ondt.
Serien er skabt af Øystein Karlsen, der også står bag NRK-serien Exit, og har et imponerende cast. Alex Wolff, som for nylig medvirkede i den Oscar-vindende Oppenheimer, spiller en af hovedrollerne og bringer ekstra dybde til dette historiske drama.
So Long, Marianne består af et dobbeltafsnit, der giver en intens og følelsesladet start på serien. Efter udsendelsen kan hele serien streames via din tv-distributørs streamingplatform.
So Long, Marianne – Mere om de 8 afsnit
Hydra (1:8):
I 1958 rejser norske Marianne og hendes kæreste Axel til den græske ø Hydra, men snart er deres forhold ved at gå i stykker. Samtidig forlader den canadiske digter Leonard Cohen Montreal for at søge lykken på selv samme ø. Store drømme og fri kærlighed. Inspireret af forholdet mellem Leonard Cohen og norske Marianne Ihlen – og skabt af manden bag den norske successerie ‘Exit’.
Forelsket (2:8):
Marianne er gravid med Axels barn. Men deres forhold hænger i laser, og snart rejser Marianne hjem til Norge for at tage afsked med sin døende far. Imens er Leonard forelsket på afstand.
Første kys (3:8):
Axel forlader Marianne og sin søn for at tage på sejltur med sin elskerinde. Marianne finder trøst hos Leonard.
Oslo (4:8):
Marianne bliver nødt til at rejse tilbage til Norge, og Leonard tager med. Køreturen gennem Europa knytter dem tættere sammen, men i Oslo bliver Leonard hurtigt rastløs.
Familien Cohen (5:8):
1963. Marianne bliver genforenet med Leonard i Montreal, men hun har svært ved at finde arbejde i byen. Da Marianne kommer med store nyheder, reagerer Leonard undvigende.
Tilbage på Hydra (6:8):
Året er 1965. Leonard og Marianne er vendt tilbage til Hydra. Men efter en intens skriveperiode kollapser Leonard. For at redde sin karriere må han tage hjem til Montreal for at markedsføre sin bog – med eller uden Marianne.
Chelsea Hotel (7:8):
1966. Leonard tager til New York og oplever et møde på Chelsea Hotel, der får stor betydning for hans videre skæbne. Marianne føler sig forladt på Hydra og søger trøst andre steder.
So long, Leonard (8:8):
Leonard sikrer sig en pladekontrakt, men han er stadig rastløs og vender tilbage til Hydra og Marianne – i hvert fald for en tid.
20:00
Læs omtale
Den 25. oktober debuterer Dobbeltspil, et nyt spændingsfyldt tv-format på DR1, hvor 16 modige deltagere kaster sig ud i en verden af hemmelige agenter, skjulte motiver og dobbeltagenter. Programmet byder på intens strategi, psykologiske spil og uforudsigelige alliancer, alt sammen styret af den erfarne skuespiller Ellen Hillingsø, der fungerer som programmets gamemaster.
Dobbeltspil på DR1 – Det handler det om
I Dobbeltspil bliver deltagerne fordelt i to hemmelige hold som enten agenter eller dobbeltagenter. Kun deres egen identitet er kendt for dem, og de må stole udelukkende på deres egen intuition og evne til at gennemskue andres motiver. Spillet foregår over fem dage 18 meter under jorden på Stevnsfort – en historisk lokalitet, der spillede en vigtig rolle under Den Kolde Krig som en del af Danmarks og NATO’s forsvarssystem.
Missionen for deltagerne er at finde deres allierede og eliminere modstanderne, mens de gennemgår krævende feltmissioner og afhøringer, der udfordrer deres samarbejdsevner og logiske tænkning. Der er 100.000 kroner på højkant, men uden de rette alliancer risikerer deltagerne at blive elimineret og miste chancen for at vinde.
Historisk setting
Stevnsforts kolde og klaustrofobiske gange skaber den perfekte ramme for Dobbeltspil. Fortet, der under Den Kolde Krig skulle forsvare Danmark mod et muligt angreb fra øst, har aldrig tidligere været brugt som kulisse til en tv-produktion. Dette tilføjer en ekstra dimension af autenticitet og spænding til showet.
Ud over konkurrencen om pengepræmien dykker Dobbeltspil ned i, hvordan deltagerne påvirker hinanden, og hvilke psykologiske mekanismer der kommer i spil, når de må navigere i en verden, hvor ingen kan stole på hinanden. Erik Struve Hansen, chef for Bred Kultur og Fakta i DR, bemærker, at showet ikke kun handler om penge, men også om at give seerne et indblik i, hvordan deltagerne håndterer de mentale og fysiske udfordringer.
Dobbeltspil – Detagerne
06:00
Læs omtale
Paris (1:3):
Det er romantikkens og revolutionens by. Hvert år besøger 30 millioner mennesker Paris for at opleve det, som franske forfattere og tænkere igennem århundreder har romantiseret. Tag med Joanna Lumley til lysets by. Her ser hun først byen fra oven i en luftballon, besøger den unikke katedral Notre-Dame – og får et kig backstage til den verdensberømte kabaret Moulin Rouge. Hvad er hemmeligheden bag parisernes tro på individualitet og frihed?
Rom (2:3):
Det er en by uden sidestykke. I Rom eksisterer fortiden i nutiden. Byen blev ifølge romersk mytologi grundlagt af tvillingeparret Romulus og Remus og dens historie strækker sig tusinder af år tilbage. Tag med Joanna Lumley til Den Evige Stad. Her oplever hun byens berømte Trevifontæne, suser rundt på Vespa, smager himmelske pizzaer, møder en af byens mest famøse paparazzier og besøger Colosseum, hvor ca. 400.000 mænd er døde i kamp.
Berlin (3:3):
Det er rebellernes by. En kulturhovedstad, der har tiltrukket kreative folk i mere end et århundrede. Tag med Joanna Lumley til det moderne og liberale Berlin. Byen, der engang var delt i to. Men som nu igen er forenet og genopfinder sig selv hele tiden. Her oplever hun byens mest bestandige symbol Brandenburger Tor, det 368 meter høje, berømte tv-tårn, mærker byens berusende atmosfære og hører om dens oprørske og vilde natteliv.
Alle tre afsnit kan ses den 26. oktober klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Med politi og dusørjægere i hælene drager den unge, danske filmskaber Sissel Dargis Morell ud på hæsblæsende aktioner med et brasiliansk broderskab af ballonbyggere. En dokumentarisk actionfilm med en helt utrolig historie om at finde friheden i en håbløs hverdag.
Dokumentaren kan ses den 27. oktober klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Fransk dokumentar fra 2022
Maj 1945. Det Tredje Riges territorium ligger i ruiner. Og midt i det ubeskrivelige kaos strejfer 100000 børn alene rundt blandt murbrokkerne. Forældreløse, fortabte eller overladt til sig selv. De har mirakuløst overlevet kaosset, men deres lidelser er langtfra forbi. Mareridtet vil fortsætte i mange år fremover. Nu fortæller de overlevende historien om børnenes ufatteligt grufulde oplevelser i årene efter 2. verdenskrig.
06:00
Læs omtale
Britisk madserie fra 2021
Toscana (1:6):
Landskabet er idyllisk, kunsten er guddommelig, og maden slår alle rekorder. Denne gang er Stanley Tucci i Toscana, hvor hans livslange kærlighedsaffære med Italien begyndte. Her smager han verdens lækreste T-bonesteaks, renæssance-forskeren Elisabetta tager ham med på vinbar, han er med til tærskningsfest og spiser fattigmad som ribollita, pappa al pomodoro og panzanella, der bruger gammelt brød som hovedingrediens.
Sicilien (2:6):
Den er kendt som Guds køkken. Denne gang drager Stanley Tucci til Sicilien, den største ø i Middelhavet. Den fattige ø har været besat af alle og hjemsøgt af mafiaen, så sicilianerne har lært at nøjes med det, de har. Michelin-kokken Tony Lo Coco viser Stanley sin signaturret spaghetti alla bottarga. Vinbonden Arianna Occhipinti byder ham på banebrydende vin. Og hos en vaskeægte prinsesse spiser han en fuldendt timballo.
Milano (3:6):
Den er kendt som et af verdens største mode-mekkaer. Denne gang er Stanley Tucci i Norditaliens største mode- og industriby Milano. Her nyder han den traditionelle aperitivo, møder ostemageren Paolo Ciapparelli, der laver Bitto Storico Ribelle-ost, og bliver inspireret til at lave pizzoccheri. Stanleys kone Felicity slutter sig til ham i Como, hvor de indtager den klassiske milanesiske ret kalvekoteletter og risotto.
Rom (4:6):
Mad, museer og monumenter. Denne gang er Stanley Tucci i den antikke by Rom. Her går han på jagt efter byens fire fantastiske, traditionelle pastaretter; rigatoni all’amatriciana, carbonara, cacio e pepe og spaghetti alla gricia. Han smager på nogle af områdets lokale svinepølser og berømte oste som pecorino. Indtager et festmåltid baseret på kødaffald og lærer at lave en af sine livretter; stegte artiskokker.
Napoli og Amalfikysten (5:6):
Den betragtes som Syditaliens hovedstad og er ældre end Rom. Denne gang tager Stanley Tucci til Napoli, der er kendt for vulkanen Vesuv, eventyrlige øer, den berømte Amalfikyst og verdens bedste pizzaer. Her møder han pizzabageren Enzo, der er anerkendt i michelinguiden, hører om den bedste bøffelmozzarellaost og de misundelsesværdige sanmarzano-tomater, og smager egnsretter som kanin i lerpotte og pasta med zucchini.
Bologna (6:6):
Byen er rig, og maden er berømt. Denne gang er Stanley Tucci i den gamle universitetsby Bologna, der ligger i det rige Emilia-Romagna. Et frodigt område, der vrimler med kvæg og hvede. Her møder han stjernekokken Massimo Bottura, der viser ham, hvor man kan får guddommelig parmesanost og udsøgt ricotta. Han smager på den berømte bolognapølse, mortadella, og møder den gastronomiske superstjerne Giusti, der fremstiller balsamisk eddike.
06:00
Læs omtale
Britisk madserie fra 2022
Veneto (1:8):
Veneto. Et fladt, frodigt og fugtigt område, der ligger i den nordøstlige del af Italien. Mod vest får man læ af Dolomitterne. Mod øst får man varme fra Adriaterhavet. Hovedbyen i regionen er Venedig. Tag med Stanley Tucci rundt i Venedig – for at spise som venetianerne. Her smager han på den traditionelle venetianske snack cicchetti, lærer at lave klassikeren sort risotto og er med til at fange ænder, før han kan mæske sig i anderagout.
Umbrien (2:8):
Umbrien. Italiens frodige, grønne hjerte. Et område med gamle skove, hellige legender, byer på bjergtoppe og et rustikt køkken. Her går Stanley Tucci på jagt efter kullinariske oplevelser. Han erfarer, at umbrerne spiser meget kød. Især svinekød. Enorme mængder. Han smager på prochetta, men også andre klassikere som vildsvinemortadella, sorte trøfler, en delikatesse, de kalder il baffo – og en af de mest populære spiser salumi.
Piemonte (3:8):
Piemonte. Denne frugtbare region ligger gemt i det nordlige hjørne af Italien og byder på nogle af verdens bedste råvarer – fra udsøgte hvide trøfler, ris til risotto og de lækre Barolo-vine. Tag med Stanley Tucci, når han går på opdagelse i det innovative område. I Torino tages kaffen til et helt nyt niveau, han smager foie gras serveret med sortkål – og den piemontesisk klassiker finanziera, en gryderet lavet af de billigere dele af dyrene.
London (4:8):
London. En magnetisk metropol, der oser af elegance og charme. Der er i dag over 3.000 italienske restauranter og delikatesseforretninger i byen. Her tager Stanley Tucci os med til nogle af sine personlige yndlingssteder, hvor der serveres italienske klassikere som risotto og ossobuco. Men også nye retter som skotske kammuslinger med krydret og fed ‘nduja og salsa verde og torsk med lakrids, sortkål og sprøde kartofler.
Puglia (5:8):
Puglia. En region berømt for sin duftende olivenolie, smukke grøntsager, oste, der er kendt over hele verden, og durumhvede til pasta og brød. Men på trods af, at regionen er så frugtbar, så er Puglia også en af Italiens fattigste. Tag med Stanley Tucci gennem den ‘italienske hæl’. Her smager han både rå blæksprutte, pasta all’assassina, orecchiette i en creme af favabønner toppet med burrata og ikke mindst områdets berømte olivenolie.
Calabrien (6:8):
Calabrien. En region med barske landskaber, dramatiske bjergkæder og en 800 kilometer lang, betagende kystlinje. Dette er Stanley Tuccis forfædres hjemland. Tag med, når han rejser gennem regionen og sin families historie. Og når han smager calabriske retter som den 100 år gamle opskrift pane di cuti, områdets berømte rødløgsmarmelade og friskfanget sværdfisk, som kan koste op til 5.000 dollars på markedet.
Sardinien (7:8):
Sardinien. Den mytiske italienske ø er berømt for sit barske landskab, krystalblå hav og kulinariske lækkerier. Tag med Stanley Tucci rundt på øen, hvor han smager på delikatesser som bottarga, der er rogn fra multe, den klassiske sardinske pastaret fregola ai frutti di mare, bitter corbezzolo-honning og lækre pecorino-oste. På den isolerede ø Isola di San Pietro tager Tucci med på en bådtur for at fiske og smage på blåfinnet tun.
Ligurien (8:8):
Ligurien. En af de mest berømte og besøgte regioner i Italien også kaldet ‘Den italienske Riviera.’ Området er kendt for sine billedskønne fiskerlandsbyer, dramatiske landskaber, lækre stande og udsøgte gastronomi. Tag med Stanley Tucci, når han drager rundt i det nordvestlige Italien. Her smager han på områdets verdensberømte pesto, nyder sin yndlingsret trenette al pesto og den simple fiskesnack cappon magro, der efterlader Tucci målløs.
Månedens øvrige igangværende serier med ugentlige episoder
Læs omtale
Gift ved første blik 2024 starter 22. august. DR har nu frigivet information om deltagerne.
Intet tyder på at danskerne har fået nok af ‘Gift ved første blik’. I år kan DR melde om rekord med 624 ansøgninger til at medvirke i programmet.
Gift ved første blik deltagere 2024
Anette Winkler Bauer
57 år, markedschef bor på Amager.
Katrine Pørtner Karlsen
32 år, speciallærer, bor i Skørping
Lone Koch
48 år, sagsbehandler og sundhedsrådgiver, bor i Kolding
Nina Ettrup Larsen
32 år, Folkeskolelærer, bor på Østerbro
Morten Mortensen
36 år, manuskriptforfatter, bor på Amager
Søren Christian Staun
32 år, fotograf, bor på Amager
Nicolas Rockland
34 år, selvstændig, bor i Aarhus
Lars Skærbæk Løvendahl
50 år, koordinator på et bosted og brandmand, bor i Faaborg .
Frank Schytte
57 år, efterforsker for Fødevarerejseholdet og støttekontaktperson for sårbare og for unge, bor i Slagelse.
Rolf Meier
41 år, underviser på EUX, bor på Frederiksberg
Denne sæsons eksperter havde deres debut sidste år. Det er stadig psykolog og Danmarks førende ekspert i personlighedstesten NEO-PI-3 Eivind Johansen og psykolog med speciale i parterapi og underviser i kommunikation og konflikthåndtering Trine Hjorth Bønnerup.
Igen i år er personlighedstesten NEO-PI-3 en stor del af matchingen. Den er en af de mest benyttede tests i verden til at afklare personlighedstype og sammen med dybdegående psykologsamtaler, spørgeskemaer og hjemmevideoer er det alle redskaber, som eksperterne har brugt til at finde frem til årets fem par.
Halvvejs i forløbet er der lige som i sidste sæson indlagt en fælles getaway, hvor de medvirkende har mulighed for at møde hinanden.
For alle dem, der ikke kan få nok af ‘Gift ved første blik’ på tv, vender ‘Gift ved første blik-podcasten’ tilbage igen med værterne Jens Malthe Næsby og psykolog Trine Hjorth Bønnerup.
Bemærk at vores system kun kan vise ugentlige serier, hvor vi kender antallet af episoder / slut dato. Visse tv-serier vises ikke fast hver uge, men holder pause af og til.
Hvad med film på DRTV?
DRTV har også film du kan streame, men de er på tjenesten ret kortvarigt. DR tilbyder os ikke en premiereoversigt for kommende film på tjenesten, men du kan følge med i de seneste film i vores DRTV Filmguide her