MånedsguidesDRTV Nyt

Nyt på DRTV januar 2024

Løvens hule er tilbage på DRTV med nye løver fra 4. januar, du får også et nyt magasin, ‘Din krop indefra‘, med Peter Qvortrup Geisling og Josefine Høgh samt britisk krimi i serien Blue Lights samt thrillerserien Naboens hemmeligheder.

DR leverer info 3 uger frem, så guiden bliver opdateret 5. januar med yderligere titler.

mandag 1. januar
Den Store Bagedyst kendisser
1 jan 2024
20:00
Læs omtale

DR inviterer seks kendte danskere ind i bagedyst-teltet. De vante bagedystdommere er klar, når de modige kendisser kaster sig ud i både en hemmelig udfordring og et mesterværk.

Du kan se iværksætter Jacob Riisgaard, livsstilseksperten Anne Glad, sangeren Johnny Hansen, journalisten Ditte Okman, ekshåndboldspilleren Jesper Nøddesbo og komikeren Natasha Brock kaste sig ud i kreative bageudfordringer, der ligner dem, som tidligere amatørbagere gennem årerne har prøvet kræfter med i teltet.

De seks kendisbagere bliver kastet ud i to af de velkendte bagedyst-discipliner. Først skal de prøve kræfter med en hemmelig udfordring, inden de bliver testet i at lave deres eget personlige mesterværk, som de har øvet sig på hjemmefra.

’Den store bagedyst – med stjernedrys’ er et enkeltstående program, hvor ingen ryger hjem, men en enkelt kendis vil gå hjem med vindertrofæet. Timm Vladimir er vært og har som vanligt selskab af dommerne Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo.

Eva Kvist er programansvarlig for ’Den store bagedyst – med stjernedrys’, og hun glæder sig til at invitere kendisserne ind i bagedystteltet.

– Rigtigt mange danskere følger med i bagedysten og er imponerede over deltagernes kunnen. Det gælder også mange kendte – og nu giver vi seks af dem chancen for selv at prøve det. Alle deltagerne er vant til at være i spotlightet, men er noget mere på udebane, når det kommer til bagning. Det er modigt af dem at kaste sig ud i det, og så er det stærkt underholdende at følge med i deres udfordringer undervejs, siger hun.

’Den store bagedyst – med stjernedrys’ har premiere mandag den 1. januar klokken 20.00 på DR1 og klokken 6.00 på DRTV.

 

tirsdag 2. januar
Conquistadorernes storhed og fald DR TV
2 jan 2024
06:00
Læs omtale

Amerikansk dokumentarserie fra 2023.

I 1469 bliver dronning Isabella I og kong Ferdinand II gift, og Spanien bliver forenet. En tid med enorm vækst og ekspansion begynder, men Spanien og Portugal strides om handelsruterne i Atlanterhavet. En lille italiensk korttegner, Christoffer Columbus, drømmer om rigdom og anerkendelse ved at sejle mod vest til Asien. Det spanske monarki finansierer hans ekspedition, der er den spæde begyndelse på conquistadorernes æra.

Se alle seks afsnit fra den 2. januar kl 06:00 på DRTV.

De ville dø for sagen DR TV
2 jan 2024
06:00
Læs omtale

Marie, Ellen, Lise og Olga var villige til at gå i døden for deres idealer i en periode af verdenshistorien, der minder om vores med pandemier, krige og kriser. Sammen med en række historikere forsøger Liv Thomsen at forstå, hvorfor nogle danskere i første halvdel af 1900-tallet var parate til at ofre sig selv og andre for henholdsvis revolutionen, vorherre, demokratiet og nazismen.

Jerusalem - Kampen om den hellige by DR TV
2 jan 2024
06:00
Læs omtale

Amerikansk dokumentarserie fra 2021.

Tempelbjerget, Grædemuren, al-Aqsa-moskéen og Klippemoskéen. Jerusalem er et centrum for tre af verdens største religioner: jødedommen, kristendommen og islam. Men hvordan påvirker byens komplekse fortid nutiden? Serien dykker ned i seks skelsættende konflikter i byens historie. Første episode følger Jerusalems udvikling fra en lille, isoleret bosættelse uden stor betydning til det jødiske folks helligste by.

Se alle seks afsnit fra den 2. januar kl 06:00 på DRTV.

Klassen - Sæson 16 DR TV
2 jan 2024
06:00

Klassen – Sæson 16

Børne-TV | Ny Sæson
Læs omtale

Klassen er tilbage med en ny sæson! Det nye år byder på uventede alliancer og nye flirts, imens andre forhold bliver sat på prøve, og nogle får knust deres hjerter. Se med, når alt dramaet udspiller sig i Klassen sæson 16.

Se med fra tirsdag den 2. januar kl 06:00 på Ultra på DRTV.

onsdag 3. januar
Din krop indefra DR TV
3 jan 2024
06:00

Din krop indefra

Dokumentar
Læs omtale

I denne serie får danskere med alvorlige diagnoser en konsultation, som de aldrig har prøvet før. Med hjælp af banebrydende teknologi viser nogle af Danmarks dygtigste læger, hvordan kroppen bliver påvirket af sygdommen. Og de forklarer patienterne, hvilket forløb de skal igennem for at komme raske ud på den anden side. Med sig har de Peter Qvortrup Geisling og Josefine Høgh, der sammen er med til at gøre os klogere på både krop og sind.

Se alle afsnit fra den 3. januar kl 06:00 på DRTV.

torsdag 4. januar
Løvens Hule 2024 DR
4 jan 2024
20:00

Løvens Hule 2024

DR1
Underholdning | Ny Sæson
Læs omtale

Fem investorer sidder igen klar i Løvens Hule, denne gang med tre nye løver. De byder velkommen til et væld af nye modige iværksættere, som pitcher deres forretningsideer i håb om at lande en investering.

DR har her 18. december sat navn på fem investorer der er med i 2024 udgaven af Løvens Hule.

De tre garvede “hanløver” og iværksættere, Jesper Buch, Jacob Risgaard og Christian Arnstedt, har valgt at takke af.

Jesper Buch er jo om nogen “the grand old lion”, da han har været med siden første sæson i 2015. De to andre, Christian Arnstedt og Jacob Risgaard, fik begge deres debut i sæson fem, og nåede at sidde i stolen i fire år.

I stedet overtager tre spritnye, friske løver, der er klar til at kæmpe om de gode investeringer mod hinanden og de to velkendte “hunløver”, Anne Stampe og Louise Herping Ellegaard.

De tre nye investorer, der tilslutter sig løveflokken, er Nikolaj Nyholm, der især er kendt for sit arbejde med e-sportsholdet Astralis og underholdningskonceptet Blast, Tahir Siddique, der er tidligere global chef for verdens førende formidler af sportsresultater, Livescore, og Morten Larsen, stifteren bag takeway-platformen Hungry.

Og den nye løve, Morten Larsen, glæder sig til sin debut:

– Da jeg fik tilbuddet om at blive ny løve, tænkte jeg: “Hvorfor ikke?”. Det lød super spændende, og jeg har altid syntes, det var et godt program, der var sjovt at se. Det her med at bygge noget op fra ingenting til noget større er jo den verden, jeg godt kan lide, siger han til dr.dk.

Ifølge DR repræsenterer de tre nye løver “en bred vifte af kompetencer”.

– Vi er meget glade for at kunne præsentere et nyt stærkt og dynamisk hold af investorer til en ny sæson af ‘Løvens Hule’ – og med hele tre nye løver, der vil bidrage med nye erfaringer, meninger og investeringer, udtaler DR-redaktør Stine Preem.

Løvens Hule 2024 – Morten Larsen

Løvens Hule Morten Larsen
Morten Larsen Foto: Per Arnesen, DR

Fra Aarhus, har siden 90’erne arbejdet med online-markedspladser.

Morten Larsen var stifter af takeaway platformen Hungry.dk, som i 2021 blev solgt til et trecifret millionbeløb.

Han begyndte karrieren med en årrække hos dba.dk og har været direktør i store danske onlinebrands som JustEat og Miinto Group.

Løvens Hule 2024 – Tahir Siddique

Løvens Hule Tahir Siddique
Løvens Hule Tahir Siddique Foto: Per Arnesen, DR

Tahir Siddique er iværksætter, investor og sportsentusiast.

Udover at være med til at vinde en række danmarksmesterskaber i cricket, har han blandt andet været medejer af Livescore, som leverer sportsresultater til 50 millioner brugere verden over.

Tahir Siddique startede karrieren hos A.P. Møller-Mærsk og var også en tur forbi det danske forsvar, inden han blev iværksætter. I dag driver han sine virksomheder fra kontoret i Valby med investeringer indenfor software, app-udvikling, digitalisering og platforme til blandt andet sportsdata.

Løvens Hule 2024 – Nikolaj Nyholm

Løvens Hule Nikolaj Nyholm
Nikolaj Nyholm Foto: Per Arnesen, DR

Iværksætter og investor, der særligt har gjort sig bemærket som en ledende figur inden for computerspil og underholdningsindustrien.

Han er kendt for esports-fænomenerne Astralis, der er en af verdens mest succesfulde og anerkendte professionelle esports-organisationer, og turneringen Blast, en global esports-turneringsplatform.

Nikolaj Nyholm har været involveret i virksomheden Mojang, som står bag computerspillet Minecraft, og han var direktør og partner i Polar Rose, en ansigtsgenkendelses- og fotosøgningssoftware, som blev solgt til Apple.

fredag 5. januar
Blue Lights | Trailer - BBC
5 jan 2024
06:00

Blue Lights

Serie | Krimi | Seriepremiere | 8.2 | 2023–
Læs omtale

Forbryderbander, hemmelighedsfulde politiagenter og fjendtligt indstillede lokalsamfund. I Belfast starter tre nye politielever på jobbet, og de får nok at slås med. Grace har forladt et job som socialarbejder for at gøre en forskel. Hun giver et løfte til en enlig mor, hvis søn er faldet i lag med en gangsterbande. Det truer med at skaffe Grace problemer med folk på begge sider af loven. Også de yngre elever Annie og Tommy får en vaklende start på jobbet.

Se alle afsnit fra den 5. januar kl 06:00 på DRTV.

Fantus og maskinerne - ny sæson DR TV
5 jan 2024
06:00
Læs omtale

Fantus har rigtig god tid til at kigge på fascinerende maskiner – kig med!

Se alle afsnit fra den 5. januar kl 06:00 i Minisjang på DRTV.

Forelsket i en løgn DR TV
5 jan 2024
06:00
Læs omtale

Dansk dokumentarserie fra 2023.

Camilla troede, hun forelskede sig i den perfekte fyr. Men det viser sig, at han er alt andet end det. Historier om gæld til rockere, farlige forbindelser og kidnapning dukker op midt i Camillas stormende forelskelse. Og inden for ganske kort tid ser hun sig selv tømme sin konto, børneopsparing og optage lån for at hjælpe den fyr, hun har forelsket sig i. Der er bare et problem: Meget af det, Benjamin fortæller, er opdigtet. Det finder Camilla dog først ud af alt for sent.

Se alle tre afsnit fra den 5. januar kl 06:00 på DRTV.

lørdag 6. januar
Historiens vildeste røverier DR TV
6 jan 2024
06:00
Læs omtale

Amerikansk dokumentarserie fra 2023.

New York, 1978. Et kup i JFK-lufthavnen er planlagt til mindste detalje. Mafia-lederen Jimmy Burke har fået et insidertip: Millioner af dollars vil være låst inde weekenden over. Han sender seks bevæbnede gangstere ind i Lufthansas fragtbygning kl. 3 mandag morgen. De slipper afsted med over 5,8 millioner dollars. Men så begynder potentielle vidner at forsvinde – og dø. Filmen Goodfellas er inspireret af begivenhederne.

Se alle afsnit fra den 6. januar kl 06:00 på DRTV.

Sport 2023
6 jan 2024
21:00

Sport 2023

DR1
Underholdning
Læs omtale

Den 6. januar fejrer ‘Sport 2023’ de største danske sportsstjerner og præstationer fra året, der er gået, og alle dem, som har stået bag. Josefine Høgh og Tina Müller er værter på det store sportsshow.

DR sender live fra ‘Sport 2023’ i Jyske Bank Boxen i Herning lørdag den 6. januar klokken 21.00.  Sport 2023 byder på flere nye priser, de største danske sportsstjerner og overraskende musikalske indslag fra blandt andre Birthe Kjær, Dopha og Zar Paulo.

Årets tema er ‘Sammen om sejr’, og showet vil ikke bare sætte fokus på de mange fantastiske idrætspræstationer i 2023, men også på de mange mennesker, der står bag atleterne og hjælper dem med at nå deres mål og drømme.

– Vi glæder os til at præsentere et forrygende show, der vil minde os om alle de store sportspræstationer i 2023, som har begejstret os og samlet os. Showet vil hylde de dygtige danske atleter, som vinder medaljer rundt omkring i verden, men lige så vigtigt, så vil showet også hædre dem bag medaljerne, siger Anders Kern Boje, der er underdirektør i DR Nyheder med ansvar for sporten.

To nye priser

Til showet skal vinderen af Årets Sportsnavn, B.T. Guld blandt andet findes ligesom en lang række priser til både de største atleter og ildsjæle i det brede danske foreningsliv skal uddeles foran det feststemte publikum. I år skal der desuden uddeles to spritnye priser; ‘Årets Holdkammerat’, som DIF uddeler til en ung, der er med til at skabe gode fællesskaber og ‘Idrættens Sociale Pris’, som er en pris fra DIF og Grundfos Fonden. Prisen hylder en af de mange vigtige sociale indsatser i idrættens verden.

– Der skal uddeles flere priser end nogensinde, og det er fordi, der er så mange ildsjæle i dansk idrætsliv, der fortjener at blive hyldet, og samtidig har vi fundet nye kreative måder at uddele priserne på, så det bliver et show med højt tempo og overraskelser af både kendte og ukendte fra sportens verden, siger Anders Kern Boje.

Årets musikalske indslag bliver også lidt af et festfyrværkeri, når The Party Orchestra, med artisterne Michael Carøe, Bobo Moreno, Birthe Kjær og Lasse Kramhøft (Pillfinger) spiller deres yndlings-Shu-bi-dua-sange. Ligesom der også kommer forrygende optrædener fra både Dopha og Zar Paulo.

Afslutningsvis i showet udpeges der traditionen tro et nyt medlem til prestigefyldte Sportens Hall of Fame.

Bag showet står DR i samarbejde med MCH, DIF og Team Danmark. Siden 2010 har begivenheden – på nær under corona-pandemien – haft til huse i Jyske Bank Boxen i Herning.

søndag 7. januar
Vilde eventyr DR TV
7 jan 2024
20:00

Vilde eventyr

DR1
Dokumentar
Læs omtale

I nye rejseprogrammer på DR1 og DRTV rejser antropolog Rane Willerslev og biolog Vicky Knudsen på ekspedition til nogle af de afkroge af verden, hvor der stadig findes vild natur.

Tag med Rane Willerslev og Vicky Knudsen til verdens vildeste natur. I Danmark har vi kun omkring 2 % vild natur, og vi forsøger med næb og kløer at bevare det, vi har tilbage. Antropolog Rane Willerslev og biolog Vicky Knudsen er derfor taget på ekspedition ud til de afkroge af verden, hvor der stadig er vild natur tilbage. Her møder også de mennesker, som lever i tæt pagt med naturen, for at opleve, hvad det gør ved dem. Spørgsmålet er, kan vi genfinde vores forhold til naturen? Kan vi lære noget, som gør os lykkeligere?

I de tre programmer rejser Rane Willerslev og Vicky Knudsen blandt andet til Kirgisistan, hvor de møder et stolt nomadefolk, der lever, som de har gjort i århundrede. De kommer også til Estland, der på mange måder ligner Danmark, men som er meget, meget vildere, og sidst, men ikke mindst går turen til Madagaskar – et helt unikt og kontrastfyldt sted, der i 160 millioner år var isoleret fra resten af verden.

På rejsen møder de blandt andet hedenske guder, bundløse moser og gigantiske rovdyr. De kommer også på en rejse tilbage i tiden gennem ufremkommelige urskove og isolerede øsamfund og stifter bekendtskab med før-kristne ritualer og naturens mystik.

Første afsnit kan ses på DR1 søndag den 7. januar klokken 20.00. Andet og tredje afsnit sendes henholdsvis søndag den 21. og søndag den 28. januar samme tid. Alle tre afsnit kan ses på DRTV fra søndag den 7. januar klokken 6.00.

mandag 8. januar
Kuppel 16 DR TV
8 jan 2024
06:00

Kuppel 16

Serie | Scifi | Seriepremiere
Læs omtale

I år 2140 har befolkningen bosat sig i kupler for at beskytte sig mod pandemier, ekstremt vejr, forurening og social uro. De to jævnaldrende Anton og Emma bor i samme by, men i forskellige klimazoner. De skulle aldrig have mødt hinanden, men da det sker, må de vende verden på hovedet for at være sammen.

Nyrup - Signes far DRTV
8 jan 2024
21:25

Nyrup – Signes far

DR1
Dokumentar
Læs omtale

I begyndelsen af 90’erne var Poul Nyrup i fuld fart på vej mod toppen af sin politiske karriere. Samtidig blev hans datter Signe, der led af paranoid skizofreni, mere og mere syg.

Kun få måneder efter, at Poul Nyrup blev statsminister, tog hun sit eget liv, og han blev kastet ud i sit livs værste krise – samtidig med, at han skulle varetage landets højeste embede.

I to programmer søger Poul Nyrup tilbage i historien for at finde ud af, hvad det var for en sygdom, datteren Signe led af, og om han som far, kunne have gjort mere for at forhindre katastrofen.

Første afsnit kan ses på DR1 mandag den 8. januar klokken 21.25. Andet afsnit sendes mandag den 15. januar på samme tidspunkt. Begge afsnit kan allerede nu ses på DRTV.

I programmerne følger vi Poul Nyrup, når han møder sin datters tætteste veninder. Vi hører om deres venskab med Signe og om, hvornår de opdagede, hvor syg og dårlig hun var. Vi er også med, når han taler med en professor i klinisk psykiatri på Gentofte Hospital, der forklarer om sygdommen skizofreni, og da han møder den unge kvinde, Emilia, på Glostrup Psykiatriske center, der selv lider af sygdommen.

Vi får desuden indblik i hans arbejde med at forbedre forholdene for sårbare unge mennesker i organisationen Headspace, og arbejdet med at inddrage de pårørende, som ofte føler sig lige så magtesløse, som han selv gjorde dengang, langt tidligere.

Poul Nyrup fortæller:

– Det var svært at være pårørende dengang. Rigtigt svært. Det er det også i dag, og der er stadig ikke hurtig og tidlig hjælp at få til de nærmeste, når magtesløsheden rammer.

– Jeg arbejder på, at vi i Danmark snart bliver bedre til at hjælpe de pårørende, så det ikke bliver helt så svært at stå i, når problemerne bliver uoverskuelige.

Det er første gang, Poul Nyrup Rasmussen lader offentligheden komme så tæt på tragedien.

tirsdag 9. januar
Balladen om det spanske kongehus DR TV
9 jan 2024
06:00
Læs omtale

Spansk dokumentarserie fra 2022.

Den spanske kongefamilie har udadtil altid virket som en stor lykkelig familie. Men under overfladen har tingene set helt anderledes ud. Familiesammenholdet er iscenesat med et eneste formål: at blive siddende på tronen. Kom med bag de lukkede døre i Zarzuela-slottet, og hør, hvordan virkeligheden er en helt anden, end den historie spanierne fået fortalt. Familien begyndte at gå i opløsning for flere årtier siden.

Se alle afsnit fra den 9. januar kl 06:00 på DRTV.

Historiens største krigsskibe DR TV
9 jan 2024
06:00
Læs omtale

Britisk dokumentarserie fra 2019.

De har ændret moderne krigsførelse. Krigsskibe er det ultimative symbol på en nations militære magt. Fartøjer med massive kanoner, torpedofly og bemandet af tusinder af besætningsmedlemmer. Her fortælles historien om de slagskibe, der spillede en afgørende rolle i søslagene under 2. verdenskrig. Hitlers frygtindgydende Bismarck og Tirpitz, USA’s ikoniske Iowa-klasse-fartøjer og japanernes Yamato, det største slagskib, der nogensinde er blevet bygget.

Se alle afsnit fra den 9. januar kl 06:00 på DRTV.

fredag 12. januar
Moderne i Brokenwood DR TV
12 jan 2024
06:00

Mordene i Brokenwood

Serie | Krimi | 7.9 | 2014–
Læs omtale

Newzealandsk krimiserie fra 2023.

Brokenwood fejrer sin 200-årsdag med en musical om byen. Åbningsforestillingen er udsolgt, og teatret summer af stemning. Men alt går galt. Showets komponist bliver ramt af et scenelys og falder død om. Nu må Mike Shepherd indtage scenen – kan han opklare det bizarre mord?

Se alle seks afsnit fra den 12. januar kl 06:00 på DRTV.

Danmarks Dronning den største tak DR TV 2
12 jan 2024
19:30

Danmarks dronning – den største tak

DR1, TV 2
Underholdning
Læs omtale

TV 2 og DR går sammen om et show til ære for dronning Margrethe under navnet ‘Danmarks dronning – den største tak’. Det vises fredag 12. januar klokken 19.30 på DR1 og TV 2.

Der bliver sendt direkte fra Kongens Nytorv, hvor der er fri adgang for alle. Her vil der i løbet af aftenen være underholdende og musikalske indslag.

De optræder til showet

Tre af dansk musiks ukronede dronninger Anne Linnet, Sanne Salomonsen og Lis Sørensen går blandt andre sammen på scenen, og undervejs kan spændende konstellationer som Caroline Henderson og Jesper Binzer, Pil og Mads Langer samt Søs Fenger og Peter A.G. også opleves til showet, hvor der er fri entré.

Katinka optræder sammen med DR Pigekoret, mens Safri Duo slår sig løs sammen med Livgardens Tambourkorps. Derudover kan seerne og det fremmødte publikum glæde sig til Scarlet Pleasure, Svea S, Eivør og Inuanima, Katrine Gislinge og Silas Bjerregaard i et show, som bliver krydret med humoristiske bidrag, indslag fra de nordatlantiske dele af kongeriget og balletdansere fra Det Kongelige Teater.

Stéphanie Surruge og Natasja Crone er værter på showet.

– Det var en nyhed, der kom bag på os alle, og det hele går pludselig så stærkt, så jeg tror, at mange danskere har et behov og ønske om at udtrykke deres respekt for dronningen.

– Det kan en aften som denne bidrage til, hvor vi kan skabe et fællesskab og opnå en samhørighed om, at dronningen har varetaget sit embede på fornemmeste vis, siger TV 2-vært Natasja Crone i pressemeddelelsen.

Ifølge TV 2s programdirektør, Dorthe Thirstrup, skal programmet “samle danskerne” og give dem mulighed for at hylde dronningen.

– Dronningen er om nogen inkarnationen af alt det, vi deler. Sammen med DR vil vi gerne på vegne af os alle sammen sige stor tak til et enestående menneske, der har været en samlende figur i mere end et halvt århundrede, siger hun i pressemeddelelsen.

En lignende melding lyder fra DR, som også hæfter sig ved, at det er en historisk begivenhed.

– Hun besidder en særlig evne til at samle befolkningen og har sikret kongehuset en bemærkelsesværdig opbakning i de 52 år, hun har siddet på tronen. Derfor er det også et historisk vendepunkt, at hun nu vælger at træde tilbage, og vi synes, det er oplagt at samle danskerne sammen med TV 2 og give alle mulighed for at fortælle, hvad hun har betydet for dem, siger Kirsten Marie Svendsen, ledende indholdschef i DR Nyheder.

DR og TV 2 opfordrer publikum til at komme i god tid til showet, hvor der vil være opvarmning på scenen fra klokken 19.00 med Jacob Riising.

lørdag 13. januar
Signe Molde på udebane: Campingkrig - vi overgiver os aldrig! DR TV
Læs omtale

Dansk satireserie fra 2023.

Signe Molde flytter ind på en ulovlig campingplads ved Køge. Her byder campingmutter mennesker i bolignød velkommen hele året rundt, og her stortrives pensionister og mennesker, der ikke lige passer ind andre steder. Hvad fa’n er problemet egentlig med, at en flok mennesker er glade for at bo på en campingplads hele året rundt?

torsdag 18. januar
Kontant - Sæsonstart DR TV
18 jan 2024
06:00
Læs omtale

Kontant er forbrugermagasinet, som undersøger væsentlige emner, der berører danskerne og deres pengepung. Redaktionen modtager omkring 5000 henvendelser om året og har stærkt fokus på forbrugernes dagsorden. Programmet tager forbrugernes klager op og følger historierne helt til dørs.

Miss Americas grimme ansigt DR TV
18 jan 2024
06:00
Læs omtale

Amerikansk dokumentarserie fra 2023.

Skønhedskonkurrencen Miss America har altid symboliseret den amerikanske drøm. Smilende, smukke og sexede unge kvinder, der går fra at være helt ukendte til at blive nærmest royale. Men under overfladen lurer en anden virkelighed. En whistleblower lækker chokerende mails fulde af vulgære og misogyne kommentarer om tidligere vindere, der involverer hele bestyrelsen.

Se alle 4 afsnit fra den 18. januar kl 06:00 på DRTV.

Paul Newman - Bag de blå øjne
18 jan 2024
06:00
Læs omtale

Paul Newman var en af sin generations største skuespillere. Han er kendt for sine azurblå øjne og roller i bl.a. ‘Hajen’, ‘Butch Cassidy and The Sundance Kid’ og ‘Det handler om penge’, for hvilken han modtog en Oscar. Bag blikket gemmer sig en ambitiøs skuespiller og instruktør, der blev uddannet fra Actors Studio. Kom bagom den karismatiske filmstjerne, der også var filantrop og politisk aktivist, og som værnede om sit privatliv.

fredag 19. januar
Camma bliver kendt DR TV
19 jan 2024
06:00
Læs omtale

Camma VIL være kendt! Og hun er villig til at tage alle metoder i brug for at blive en celebrity med hundredtusindvis af følgere. Derfor teamer Camma op med sanger Barbara Moleko, realitystjernen Sy Lee , Boris fra Bachelorette, hun får en kendt fake kæreste og crasher settet på tv-serien Salsa i sin jagt på berømmelse.

søndag 21. januar
Det store adoptionstyveri
21 jan 2024
06:00
Læs omtale

I 1979 bliver David Kildendal Nielsen adopteret fra Indien til Danmark, hvor han vokser op i en tryg familie i Holeby på Lolland. Men da han som voksen begynder at interesse sig for sin adoptionshistorie, tegner der sig et helt andet og dystert billede af forløbet, end han og hans adoptivforældre forventede.

David Kildendal Nielsens historie er langt fra enestående.

I dokumentarserien ’Det store adoptionstyveri’ følger DR nogle af de voksne, der i 1970’erne og 80’erne som børn bortadopteres til Danmark mod de biologiske forældres vidende – alle fra det samme børnehjem i Indien. I jagten på sandheden kommer der historier frem, som afslører løgne, manipulation og et lyssky samarbejde mellem lederen af et indisk børnehjem og et dansk adoptionsbureau.

Hvordan det kunne ske? Hvad var de danske myndigheders rolle? Og hvor skal ansvaret placeres?

– Adoption er forbundet med mange følelser og kan være et meget sårbart emne. I et land som Danmark forventer man derfor også, at myndighedernes opgave er at hjælpe og sikre, at alt ved ens sag går efter bogen. I dokumentarserien er det ambitionen at give et fuldt billede af sagen fortalt gennem de mennesker, som det handler om, og desuden få nogle klare svar på, hvilken rolle det danske adoptionsbureau og de danske myndigheder har spillet. Med nyheden om DIA’s lukning, er sagen kun blevet mere aktuel og dokumentarens formål er at give perspektiv på systematikken, alvoren og omfanget af samarbejdet mellem det indiske børnehjem og det danske adoptionsbureau, siger Søren Slumstrup, redaktør i DR Dokumentar.

’Det store adoptionstyveri’ er i tre afsnit. Første afsnit kan ses på DRTV søndag den 21. januar og på DR1 mandag den 22. januar klokken 20.30.

Originalerne DR TV
21 jan 2024
06:00

Originalerne

Dokumentar
Læs omtale

Stor og rørende kunst et stykke uden for det normale. Kenneth Rasmussen og andre kunstnere med udviklingshandicap viser, hvor mangfoldig kunsten og livet kan være. F.eks. når indkøbsposer fra Netto, Brugsen og Aldi bliver til kæmpe kunstværker ved hjælp af strikkepinde i herrestørrelse. Jonathan Herrik har fulgt de særlige kunstnere fra Bifrost i Randers, langt fra de fine saloner.

Stasi FC - Fodbold
21 jan 2024
06:00
Læs omtale

Britisk dokumentar fra 2022.

Forræderi, flugt, manipulation og mord. I 1978 sætter Stasi-chefen Erich Mielke sig på magten i fodboldklubben Dynamo Dresden. I de følgende 10 år bestemmer han alt, hvad der sker i østtysk fodbold, mens han fører sin egen favoritklub Berliner FC Dynamo til sejr ved hjælp af partiske dommere, tvungne spilleroverførsler og manipulation.

Festgudstjeneste DR
21 jan 2024
12:15
Læs omtale

Søndag eftermiddag danner Aarhus rammerne for en kongelig folkefest, når kong Frederik og dronning Mary gæster Aarhus Domkirke til festgudstjeneste i anledning af tronskiftet. Begivenheden er kongeparrets første officielle optræden uden for København siden tronskiftet.

DR1 sender direkte fra klokken 12.15 til klokken 15.50, hvor værterne Sofie Østergaard og Mark Stokholm inviterer gæster i studiet på Store Torv, der ligger op til Aarhus Domkirke. Værter og gæster vil dykke ned i forholdet mellem kongehuset og kirken og de tætte bånd mellem kongefamilien og Aarhus, mens reportere tager temperaturen på den kongelige folkestemning i byen.

Festgudstjenesten starter klokken 14.00, hvor der blandt andet deltager 400 danskere, der har booket plads gennem Aarhus Stift. De øvrige godt 500 gæster tæller medlemmer af den kongelige familie, biskopper samt ministre, borgmestre og embedsmænd.

Kongen er sammen med Folketinget øverste myndighed for Den Danske Folkekirke, og den danske regent skal tilhøre den evangelisk-lutherske tro. Kongefamilien og især kong Frederik har en særlig forbindelse til Aarhus by og Aarhus Domkirke.

Kong Frederik har boet og studeret i Aarhus, og biskoppen i Aarhus, Henrik Wigh Poulsen, er kongelig konfessionarius. Den kongelige konfessionarius er kongens eller dronningens personlige præst og sjælesørger.

Henrik Wigh Poulsen bar titlen for dronning Margrethe og viderefører den nu for kong Frederik. Han står også for søndagens festgudstjeneste.

Følg optakten og selve festgudstjenesten søndag på DR1 og DRTV fra klokken 12.15.

mandag 22. januar
Ultra ærlig DR TV
22 jan 2024
06:00

Ultra ærlig

Underholdning
Læs omtale

Ultra Ærlig er et personligt interviewprogram, hvor de største danske stjerner fortæller om deres oplevelser med blandt andet ensomhed, jalousi, præstationsangst, død, kærlighed, selvkritik og usikkerhed. Mød Thomas Blachman, sportsstjernerne Nadia Nadim og Holger Rune, skuespillerne Anna Munch og Josephine Højbjerg, Youtuberne Mika og Jasmin, Niki Topgaard og Vercinger, musikeren Andreas Odbjerg og bandet BLÆST.

torsdag 25. januar
Liv Ullmann: Et norsk ikon DR TV
25 jan 2024
06:00
Læs omtale

Liv Ullmann er en af de største skuespillere i filmhistorien. I 2022 modtog hun en æres-Oscar og er kendt for roller i bl.a. ‘Persona’ og ‘Scener fra et ægteskab’ af Ingmar Bergman. Serien dykker ned i hendes karriere, livet som international stjerne og UNICEF-ambassadør. Her fortæller hun om sit liv, fra hun kom til verden i Tokyo i 1938, 2. verdenskrig og barndommen i Trondheim i Norge til gennembruddet i Hollywood.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard