TV-Nyt

Nyrup – Signes far

Dokumentar
8 jan 2024 21:25

I begyndelsen af 90’erne var Poul Nyrup i fuld fart på vej mod toppen af sin politiske karriere. Samtidig blev hans datter Signe, der led af paranoid skizofreni, mere og mere syg.

Kun få måneder efter, at Poul Nyrup blev statsminister, tog hun sit eget liv, og han blev kastet ud i sit livs værste krise – samtidig med, at han skulle varetage landets højeste embede.

I to programmer søger Poul Nyrup tilbage i historien for at finde ud af, hvad det var for en sygdom, datteren Signe led af, og om han som far, kunne have gjort mere for at forhindre katastrofen.

Første afsnit kan ses på DR1 mandag den 8. januar klokken 21.25. Andet afsnit sendes mandag den 15. januar på samme tidspunkt. Begge afsnit kan allerede nu ses på DRTV.

I programmerne følger vi Poul Nyrup, når han møder sin datters tætteste veninder. Vi hører om deres venskab med Signe og om, hvornår de opdagede, hvor syg og dårlig hun var. Vi er også med, når han taler med en professor i klinisk psykiatri på Gentofte Hospital, der forklarer om sygdommen skizofreni, og da han møder den unge kvinde, Emilia, på Glostrup Psykiatriske center, der selv lider af sygdommen.

Vi får desuden indblik i hans arbejde med at forbedre forholdene for sårbare unge mennesker i organisationen Headspace, og arbejdet med at inddrage de pårørende, som ofte føler sig lige så magtesløse, som han selv gjorde dengang, langt tidligere.

Poul Nyrup fortæller:

– Det var svært at være pårørende dengang. Rigtigt svært. Det er det også i dag, og der er stadig ikke hurtig og tidlig hjælp at få til de nærmeste, når magtesløsheden rammer.

– Jeg arbejder på, at vi i Danmark snart bliver bedre til at hjælpe de pårørende, så det ikke bliver helt så svært at stå i, når problemerne bliver uoverskuelige.

Det er første gang, Poul Nyrup Rasmussen lader offentligheden komme så tæt på tragedien.

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: DR presse
Løbet tør for ting at streame? Tjek hvad du kan se i biografen her
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard