Nyheder

Nelson Mandela hyldest på TV 2

nelsonmandela
Nelson Mandela. (Foto: Kim Ludbrook / Scanpix / TV 2)

Torsdag aften gik nyheden ud, at Sydafrikas tidligere præsident Nelson Mandela var gået bort. TV 2 sender i den anledning både en Mandela dokumentar og film

TV 2 viser en ‘Dags Dato’ i aften om fangen, der blev præsident, og i morgen aften, lørdag 7. december, er der dansk tv-premiere på Clint Eastwoods film “Invictus” med Morgen Freeman i hovedrollen som Nelson Mandela.

Dags Dato: Fangen der blev præsident fredag aften kl. 23.00 TV 2

Et unikt menneske og et fantastisk liv, Nelson Mandela 1918 – 2013.

Sydafrika er i dyb sorg, og hele verden begræder tabet af Nelson Mandela, der var med til at ændre historiens gang. En mand, som kæmpede med store personlige omkostninger til følge og gav sit liv til tanken om, at alle mennesker er født lige – uanset farven på deres hud.

‘Dags Dato’ fortæller historien om Mandelas dramatiske og fantastiske liv og rummer interviews med nogle af nøglepersonerne i Mandelas liv. Blandt de medvirkende er biskop Desmond Tutu, tidligere præsident F. W. De Klerk samt nogle af de medlemmer af ANC, African National Congress, der kæmpede imod apartheid side om side med Mandela og blev fængslet sammen med ham.

Invictus lørdag aften kl. 22.30 på TV 2

Amerikansk drama fra 2009 – Dansk tv-premiere 

Sydafrika 1994. Efter årtier med apartheid er Nelson Mandela (Morgan Freeman) blevet Sydafrikas nye præsident, og han står overfor den vanskelige opgave at samle nationen. Men da Sydafrika året efter skal være vært for VM i rugby, øjner Mandela muligheden for at samle nationen omkring landets rugby-hold. Han opsøger derfor til anføreren af Sydafrikas landshold Francois Pienaar (Matt Damon) for at få hans støtte. Selvom Pienaar gerne vil hjælpe, er der store problemer. Det hvide hold er forhadt af den sorte del af befolkningen, og samtidig er det uerfarent, fordi det i mange år under apartheidstyret har været udelukket fra internationale turneringer.

I samme kategori

Back to top button