Nyheder

Millionærklubben – nyt magasin om om aktier og finansstof på TV 2 News

En af Radio 24syvs lyttersucceser ’Millionærklubben’ bliver nu til et fast ugentligt magasin på TV 2 NEWS. Her får seerne ansigter og billeder på værter og analytikere i det populære radioprogram, der har været i luften siden 1. november 2011 og har mere end 50.000 daglige lyttere og en stor trofast skare på podcast.

’Millionærklubben’ handler om aktier og finansstof. Vært er Pernille Enggaard, og hun har selskab af tre faste analytikere, der kender aktiemarkedet indefra.

Millionaerklubben paa NEWS
Holdet i ’Millionærklubben’ består af analytikerne Mogens Vad (tv.), Lau Svenssen og Lars Persson (th.) samt værten Pernille Enggaard. (Foto: Casper Steinmetz / TV 2)

På TV 2 NEWS er der stor glæde over det nye samarbejde med Radio 24syv:

– ’Millionærklubben’ på radio er en fantastisk udsendelse, der i kraft af stærk faglig indsigt og nørderi med begejstring har et godt tag i lytterne – et program, der er stærkt underholdende samtidig med, at man bliver klogere og nysgerrig. Der er noget at hente både for de rutinerede aktiehandlere og for menigmand, siger chefen for TV 2 Finans, Jesper Berg.

Direktør Jørgen Ramskov, Radio 24syv, siger:

– ’Millionærklubben’ behandler erhvervs- og finansstof, så en rundtur mellem rede-riaktier, minedrift og den europæiske gældskrise er både interessant og underhol-dende. Derfor er vi også glade for, at programmet nu får en tv-udgave, og vi ser frem til samarbejdet med TV 2 NEWS.

’Millionærklubben’ bliver sendt direkte på TV 2 NEWS fredag kl. 17.10-18.00, hvor ugen på aktiemarkedet rundes af. Programmet genudsendes i løbet af weekenden. Første gang programmet sendes er 5. september

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard