StreamingnytBranche-Nyt
Magine TV – Streaming TV udbyder lukker også i Tyskland
Magine TV startede som en alternativ streaming tv udbyder i Sverige tilbage i 2013, senere kom de også til Spanien og Tyskland. Magine TV har med tiden skiftet fokus til Business to Business aktiviteter, og nu lukker man så sin tjeneste på det sidste af de tre markeder, hvor man var aktiv med tv til privatkunder, nemlig i Tyskland.
Fra 28. februar er det slut, her vil Magine TV kunder, der ønsker det, kunne skifte over til Zattoo, der tilbyder to måneder gratis premium pakke til de tyske Magine TV kunder.
Her i Danmark har Zattoo trukket sig, men vi har fortsat Telia TV og den nye More TV, der tilbyder tv via bredbånd, hvor du ikke skal købe bredbånd sammen med tv-pakken.
Kilde: broadbandtvnews.com