Kabel-TV

Hjørring Antenneselskab priser 2018

I lighed med alle andre udbydere er HAS – Hjørring Kommunes største antenneforening – nu også klar til at melde priser ud for det kommende år.

Medlemmerne må det kommende år betale en anelse mere for tv-kanalerne og selv om priserne ligger rigtigt pænt i forhold til konkurrenterne i markedet, så er foreningens formand Kurt Larsen, ikke helt tilfreds.

– Selv om vi kan stadig har nogle af de allerbedste priser i landet, så må vi igen konstatere, at vi skal betale mere til Copydan. De tre tv-pakker i foreningen kommer til at stige med 5 kr. pr. måned for pakke 1, mens pakke 2 og 3 stiger med henholdsvis 10 og 20 kr. .

Cirka halvdelen af stigningen skyldes alene øget betaling til Copydan, der repræsenterer rettighedshaverne og står for en opkrævning, der fordeles til producenter, kunstnere, forfattere, musikere mv. Beløbet stiger noget uforståeligt næsten hvert år.

– Det er en stadig stigende udgift, som vi har meget svært ved at gennemskue og gøre noget ved, siger Kurt Larsen. Medlemmerne kan til gengæld glæde sig over, at de heller ikke i år skal i gang med at indstille fjernsynet, da der ikke sker ændringer i programsammensætningen.

– Og så har vi lidt mere godt nyt på tv-siden, fortæller Kurt Larsen. HAS har nemlig indgået en aftale, så prøvekanalen får lidt ekstra godt indhold i den kommende tid. Først med julemusik fra Uptown og fra nytår får medlemmerne mulighed for i en periode at se Viasats eSportsTV. E-sport er tv-udsendelser med computerspil på højt niveau, og hvor danske spillere har gjort sig positivt bemærket.

Mens priserne på tv altså får et lille hak opad, kan medlemmerne til gengæld glæde sig over de lave priser på bredbånd.

– Dem har vi ikke planer om at gøre noget ved lige nu, slutter Kurt Larsen. Foreningens succes med at drive eget bredbånd har været stor og der er fortsat flere og flere, der vælger den lokale løsning.

Hjørring Antenneselskab priser 2018

Pakke 1 stiger 5 kr./md. til 144 kr.
Pakke 2 stiger 10 kr./md. til 309 kr.
Pakke 3 stiger 20 kr./md. til 489 kr.

Kilde: HAS pressemeddelelse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard