Månedsguides

Her er serierne der vender tilbage med nye sæsoner i oktober 2023

Så er det blevet tid til at kigge på om nogle af dine favoritserier er tilbage med nye afsnit i oktober. I vores faste månedsguide her får du nemlig overblikket over månedens nye serie sæsonstarter på streamingtjenesterne.

I oktober er Carmen Curlers og Salsa tilbage på DRTV, mens du på Disney+ kan se mere Loki fra 6. oktober. På Netflix er Lupin tilbage med sin tredje sæson. På Prime Video kan du hygge dig med mere Upload og Bosch Legacy, mens HBO Max byder på nye afsnit af Our Flag Means Death, The Gilded Age og Rick and Morty.

Alle serie sæsonpremierer i oktober 2023 – Oversigt

torsdag 5. oktober
Our Flag Means Death S2 | Trailer | HBO Max
5 okt 2023
00:01

Our Flag Means Death – Sæson 2

Serie | Action Adventure | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 7.8 | 2022–
Læs omtale

Du kan se frem til otte nye episoder af Max Original komedieserien Our Flag Means Deat – løst baseret på de virkelige eventyr fra 1700-tallet med den vilde pirat Stede Bonnet (Rhys Darby).

Efter at have byttet det tilsyneladende charmerede liv som gentleman ud med livet som sabelsvingende sørøver, blev Stede kaptajn på piratskibet Revenge. Han kæmpede for besætningens respekt, og hans liv ændrede sig markant efter et skæbnesvangert møde med den berygtede kaptajn Blackbeard (Taika Waititi). Til deres begges store overraskelse fandt de to meget forskellige søulke mere end blot venskab på de syv have… de fandt kærligheden. Nu skal de bare overleve den.

Udover Darby og Waititi er de tilbagevendende medvirkende Samson Kayo, Vico Ortiz, Ewen Bremner, Joel Fry, Matthew Maher, Kristian Nairn, Con O’Neill, David Fane, Samba Schutte, Nat Faxon og Leslie Jones. Nye gæstestjerner er: Ruibo Qian, Madeleine Sami, Anapela Polataivao og Erroll Shand samt Minnie Driver og Bronson Pinchot.

Anden sæson af Our Flag Means Death har premiere med tre episoder torsdag den 5. oktober på HBO Max. Herefter to nye episoder om ugen indtil sæsonfinalen den 26. oktober.

Our Flag Means Death er executive produceret af Oscar®-vinder Taika Waititi sammen med skaber og showrunner David Jenkins. Garrett Basch, Dan Halsted, Adam Stein og Antoine Douaihy fungerer også som executive producers. Sæson to er filmet i Auckland, New Zealand.

Lupin: Part 3 | Official Trailer | Netflix
5 okt 2023
09:00

Lupin – del 3

Serie | Action Drama Krimi | Ny Sæson | 7.5 | 2021–
Læs omtale

Netflix har frigivet traileren til den tredje del af deres populære franske serie Lupin med Omar Sy i hovedrollen.

Det er hvad de skriver om den nye sæson:

Now in hiding, Assane must learn to live far from his wife and son. With the suffering they endure because of him, Assane can’t stand it any longer and decides to return to Paris to make them a crazy proposal: leave France and start a new life elsewhere. But the ghosts of the past are never far away, and an unexpected return will turn his plans upside down.

fredag 6. oktober
Marvel Studiosu2019 Loki Season 2 | Official Trailer | Disney+
6 okt 2023
09:01

Loki – Sæson 2

Serie | Action Fantasy | Ny Sæson | 8.2 | 2021–
Læs omtale

Disney+ har sat premieredato på den nye sæson 2 af Loki. Tom Hiddleston er tilbage i rollen som Loki fra 6. oktober med nye afsnit. Der skullle være 6 afsnit i sæson 2.

Første sæson af Loki havde premiere på Disney+ tilbage i juni 2021, så der har altså været en del ventetid på flere afsnit af Marvel Studios serien.

Marvel Studios’ Loki sæson 2 fortsætter i kølvandet på den chokerende sæsonfinale, hvor Loki befinder sig i en kamp om Time Variance Authoritys sjæl. Sammen med Mobius, Hunter B-15 og et hold af både nye og tilbagevendende karakterer navigerer Loki i et stadigt voksende og farligere multivers på jagt efter Sylvie, Judge Renslayer, Miss Minutes og sandheden om, hvad det vil sige at have en fri vilje og et større formål.

søndag 8. oktober
Blue Bloods - Sæson 13 Viaplay
8 okt 2023
00:00

Blue Bloods – Sæson 13

Serie | Drama | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 7.7 | 2010–
Læs omtale

Blue Bloods følger politi-familien Reagan i New York. Politimester Frank skal balancere sit ansvar med at lede den største politistyrke i verden, samtidigt med at han er sine børns chef.

fredag 13. oktober
Doom Patrol: The Final Episodes | Official Trailer | Max
13 okt 2023
00:01

Doom Patrol S4B

Serie | Action Adventure Komedie | Ny Sæson | 7.8 | 2019–2023
Læs omtale

Max Original-serien DOOM PATROL fortsætter med sin fjerde sæson. I seriens spændende sidste episoder møder Doom Patrol gamle venner og fjender, mens de kæmper for at besejre Immortus og få deres evige liv tilbage. Doom Patrol er tvunget til at konfrontere deres dybeste frygt og beslutte, om de er klar til at give slip på fortiden for at tage deres fremtid i egne hænder… og væk fra zombie-røvene.
12 episoder. 2 episoder udgives på premieredagen, efterfulgt af 1 episode ugentligt.

Carmen Curlers Sæson 2 DRTV
13 okt 2023
06:00

Carmen Curlers – Sæson 2

Serie | Drama | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 7.5 | 2022–
Læs omtale

DR har sat premieredato på anden sæson af deres danske dramaserie Carmen Curlers. Der er premiere den 13. oktober på DRTV og den 15. oktober på DR1 klokken 20.00.

Da vi forlod ’Carmen Curlers’ i sæson 1, var året 1964 og Carmen Curlers-fabrikken var netop for alvor blevet en realitet.

I 1965, hvor anden sæson begynder, står ’Carmen Curlers’ overfor at vokse eksplosivt, da et amerikansk skønhedsfirma lægger en uhørt stor ordre. Axels ambition er at sælge sine curlere til hele verden, og han lægger sig derfor i selen for at alt skal gå godt med amerikanerne. Et scenarie, der for serieskaber Mette Heeno er et godt spejl på den udvikling, som det generelle danske samfund gennemgik.

– Det er netop i disse år, at vi ser, hvordan påvirkningen og bevidstheden om USA for alvor slår igennem og drømmen om den lokale succes bliver afløst af drømmen om international succes. En drøm, som Axel i stor stil jagter i 2. sæson med store omkostninger for både ham selv, Carmen Curlers og alle fabrikkens ansatte, siger Mette Heeno.

Mens Axel optages af det store salg, skal Birthe tage hånd om en alvorlig arbejdsulykke på fabrikken, der gør, at en flok oprørske medarbejdere kræver bedre arbejdsvilkår og forståelse fra ledelsen. Birthe må træffe nogle hårde beslutninger og bliver upopulær. Derhjemme knirker ægteskabet med Jørgen, og det bliver efterhånden sværere og sværere for Birthe at jonglere arbejde og familieliv.

Dejligt gensyn
For DR’s fiktionschef Henriette Marienlund er gensynet med det populære ’Carmen Curlers’-univers, ekstra glædeligt, fordi det på mange måder har været skelsættende for hendes tid som fiktionschef.

– Det var ikke uden sommerfugle i maven, at vi satte første sæson i søen med ambitionen om, at vi gennem den lille curler kunne fortælle en underholdende og vigtig del af vores fælles historie. Heldigvis står vi nu et sted, hvor første sæson blev knuselsket af danskerne, og jeg tror fuldt ud på, at folk igen vil omfavne eventyret om curleren, og de store omvæltninger, der var i samfundet i 60´erne, siger Henriette Marienlund.

‘Carmen Curlers – En ekstra krølle’
Hvis du ikke kan få nok af ’Carmen Curlers’, vil det hver fredag, når det nyeste afsnit er tilgængeligt på DRTV, også være muligt at dykke yderligere ned i universet med podcasten ’Carmen Curlers – En ekstra krølle’ på DR LYD. Her vil vært Signe Muusmann sammen med skuespillerne, serieskaberen Mette Heeno og markante danskere dykke ned i de vigtigste scener og give indblik i alle de skøre historier fra tilblivelsen af serien.

mandag 16. oktober
Rick and Morty Season 7 | First Look: Opening Sequence | Adult Swim UKud83cuddecud83cudde7
16 okt 2023
00:01

Rick and Morty – Sæson 7

Serie | Animation Komedie | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 9.1 | 2013–
Læs omtale

HBO Max har sat dato på premieren på sæson 7 af Rick and Morty. Det bliver fra 16. oktober at du kan se med på nye afsnit af Adult Swim serien.

I Rick and Morty følger vi den fordrukne videnskabsmand Rick og hans letpåvirkelige barnebarn Morty på deres uheldsramte eventyr, når de fordeler deres tid mellem familielivet og interdimensionelle rejser.

tirsdag 17. oktober
Magnum P.I. | Official Trailer 2 | NBC
17 okt 2023
00:00

Magnum P.I. – Sæson 5

Serie | Action Drama | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 6.2 | 2018–2023
Læs omtale

En rapkæftet tidligere Navy SEAL-soldat vender hjem fra Afghanistan. Han sadler om og bruger sine militære kundskaber til at arbejde som privatdetektiv på Hawaii.

Sæsonen fortsætter 17. oktober

onsdag 18. oktober
Crime - Sæson 2 Britbox
18 okt 2023
01:00

Crime – Sæson 2

Serie | Krimi | Ny Sæson | 7.2 | 2021–
Læs omtale

Den længe ventede anden sæson af BritBox Original-serien, Crime, kommer på BritBox den 18.oktober. Emmy-prisvinderen, Dougray Scott, vender tilbage i hovedrollen som den pla- gede detektiv, DI Ray Lennox. Serien er igen tilpasset til skærmen af bestseller forfatter Irvine Welsh (Trainspotting), i samarbejde med hans skrivepartner Dean Cavanagh. Irvine Welsh agerer også som executive producer på serien.

Scotts skildring af Ray Lennox i den første sæson af Crime vandt ham en International Emmy- pris for bedste mandlige skuespiller. I serien leder Scott et stjernespækket skotsk cast, som bl.a. inkluderer Ken Scott (Rebus, The Missing) og Joanna Vanderham (Dancing on the Edge), der genoptager deres roller som chefpolitiinspektør Bob Toal og DS Amanda Drummond. John Simm (Grace, Doctor Who) og Derek Riddell (Silent Witness) vender også tilbage i den anden sæson, hvor Scotts søn, Gabriel Scott (House of Dragon), også medvirker sammen med sin far i serien.

I det første afsnit er Lennox klar til at vende tilbage til detektivarbejdet hos afdelingen for Serious Crimes i Edinburgh. Han er ivrig efter at bevise, at han er kommet sig efter sammen- bruddet, der blev udløst af seriemorderen, Mr. Confectioner. Til hans store overraskelse op- dager han, at alt er forandret. Bob Toal har mistet sin såkaldte ”mojo”, Amanda Drummond er blevet forfremmet, og der er to nye ansigter på holdet: Den snedige Tommy Stark og den mislykkede skuespiller, Norrie Erskine. Da en af Lennoxs tidligere kollega bliver overfaldet, går det hurtigt op for ham og Drummond, at alt ikke er, som det ser ud til. Makkerparret bliver involveret i en sag om hævn, identitet og social retfærdighed.

Den seksdelte serie, som er filmet på en lokation i Skotland, kommer eksklusivt på BritBox onsdag den. 18 oktober. Sæson 1 af Crime er også tilgængelig på BritBox.

Uglehuset - Sæson 3 Disney+
18 okt 2023
09:01

Uglehuset – Sæson 3

Serie | Børn | Ny Sæson
Læs omtale

Den selvsikre teenagepige Luz finder en portal til en magisk verden, hvor hun bliver venner med den oprørske heks Eda og en kær, lille kriger ved navn King.

fredag 20. oktober
Upload Season 3 - Official Trailer | Prime Video
20 okt 2023
09:02

Upload – Sæson 3

Serie | Komedie Scifi | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 7.9 | 2020–
Læs omtale

Er du fan af Prime Video’s scifi-komedie serie Upload, så skal du ikke vente lang tid på nye afsnit. Sæson 3 af serien har nemlig premiere 20. oktober på tjenesten.

Tredje sæson af Upload er på 8 episoder, der frigives to ugentlig fra premieredatoen.

Upload er skabt af den Emmy-vindende forfatter Greg Daniels (The Office, Parks and Recreation, King of the Hill), og foregår i en teknologisk avanceret fremtid, hvor holografiske telefoner, selvkørende køretøjer, AI-assistance og 3D-mad printere er normen. Og glem alt om at dø – i stedet bliver du “uploadet” til et virtual reality-efterlivet og nyder alle bekvemmelighederne ved et feriested i verdensklasse. Forudsat at du har råd naturligvis.

Mere om Upload – Sæson 3

In Upload Season Three, we pick back up with Nora and freshly downloaded Nathan as they navigate their relationship, while racing to stop the mysterious conspiracy that threatens to destroy millions of lives. Can they shut down Freeyond, and finally have a real life together? Or is it just a matter of time until Nathan’s head explodes? Meanwhile, in Lakeview, a backup copy of Nathan has been activated and Ingrid’s not about to let this second chance at love slip away. Back in the real world, Aleesha rises through the ranks of Horizen by managing AI education, and falls into a new romantic relationship. And Luke, all alone in Lakeview, is forced to come up with the funds to pay for his stay in paradise, driving him to work in The Grey Zone.

Bosch: Legacy S2 Teaser | Coming October 20
20 okt 2023
09:02

Bosch: Legacy – sæson 2

Serie | Drama Krimi | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 8.5 | 2022–
Læs omtale

Der er mere Bosch på vej, når der 20. oktober er premiere på sæson 2 af spin off serien Bosch: Legacy på Prime Video.

Den pensionerede drabsefterforsker Harry Bosch er nu privatdetektiv, og han kæmper med at kunne arbejde med sager, når han ikke har samme autoritet som i hans tidligere job. Advokaten Honey “Money” Chandler kæmper med at have tiltro til retssystemet efter at have overlevet et mordforsøg. Maddie Bosch opdager mulighederne og udfordringerne ved at være en helt grøn betjent på gaderne i Los Angeles.

mandag 23. oktober
30 Coins S2 | Trailer 2 | HBO Max
23 okt 2023
00:01

30 Coins – Sæson 2

Serie | Horror | Ny Sæson
Læs omtale

30 Coins, sæson 2 (8 x 50 minutter), har premiere den 23. oktober på HBO Max.

De fleste af indbyggerne i Pedraza har mistet forstanden og er blevet indlagt på et psykiatrisk hospital. Elena ligger i koma i Madrid, mens Paco, plaget af dårlig samvittighed, forsøger at tage sig af hende. Alt imens rædsler vokser omkring dem, står vores helte pludselig over for en ny fjende. En person så pervers, at selv Djævelen frygter ham. Men hvad med Fader Vergara? Er han død ligesom med sin ærkefjende, Kardinal Santoro? Og hvor gemmer de torturerede sjæle sig?

Medvirkende i sæson 2 er blandt andre: Eduard Fernández, Megan Montaner, Miguel Ángel Silvestre, Paul Giamatti, Macarena Gómez, Najwa Nimri, Pepón Nieto, Cósimo Fusco, Manolo Solo, Nuria González, Javier Bódalo og Manuel Tallafé.

Anden sæson af 30 Coins er optaget i Spanien, Italien, USA, Frankrig og Storbritannien.

30 Coins er instrueret af Álex de la Iglesia efter manuskript af Álex de la Iglesia og Jorge Guerricaechevarría. Executive producers for HBO Max er Steve Matthews, Miguel Salvat og Antony Root. Álex de la Iglesia og Carolina Bang er Executive producers for Pokeepsie Films. Produktionsydelser leveres af Anciana Milenaria S.L., et firma under Pokeepsie Films.

Walter Presents: Bright Minds - Sæson 3 C More
23 okt 2023
01:00

Walter Presents: Bright Minds – Sæson 3

Serie | Krimi | Ny Sæson | 8.1 | 2019–
Læs omtale

Fransk krimiserie fra 2022. Duoen Astrid og Raphaelle er tilbage for at tackle en ny omgang uhyggelige, mystiske og tilsyneladende umulige efterforskninger. Samtidig skal de håndtere deres egne personlige udfordringer, med kærlighedsproblemer og livskriser. I tredje sæson afløser den ene sag den anden, og kvinderne bliver konfronteret med konspirationsteorier og hemmeligheder på et psykiatrisk hospital.

onsdag 25. oktober
Quantum Leap | Season 2 Official Trailer | NBC
25 okt 2023
00:00

Quantum Leap – Sæson 2

Serie | Scifi | Ny Sæson | 6.1 | 2022–
Læs omtale

Det er næsten 30 år siden, at dr. Sam Beckett forsvandt i Quantum Leap-acceleratoren. Nu er et nyt hold under ledelse af fysikeren Ben Song samlet i håb om at forstå mysterierne bag maskinen.

fredag 27. oktober
Salsa su00e6son 2 | Officiel trailer
27 okt 2023
06:00

Salsa – Sæson 2

Serie | Dansk Drama | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 2022–
Læs omtale

DR serien Salsa om om sex, venindeskab og søskendeforhold vender tilbage med sin anden sæson fra 27. oktober. Seriens sidste fire afsnit lægges til binge 3. november.

Safina Coster-Waldau og Filippa Navarana Coster-Waldau spiller hovedrollerne som søstrene Uma og Victoria, der står på tærsklen til voksenlivet. Alt i mens den norske sex-app “DRIFT”, tager de unge i Danmark med storm. Hos Uma og hendes venner er der stor fascination af DRIFT. Victoria er forarget over de etiske dilemmaer, der følger med DRIFT. Kan de to søstre holde fast i deres relation, til trods for deres holdninger og forskelligheder?

mandag 30. oktober
The Gilded Age Season 2 | Official Trailer | HBO
30 okt 2023
00:01

The Gilded Age – Sæson 2

Serie | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 8.0 | 2022–
Læs omtale

Til efteråret vender HBO-dramaserien “The Gilded Age” tilbage med sin anden sæson. Helt præcist så er det fra 30. oktober. Der er 8 episoder i sæson 2.

The Gilded Age – det handler den om

“Gilded Age” i USA var en periode præget af enorm økonomisk forandring, stor konflikt mellem ”the old ways” og helt nye systemer samt optjening og tab af enorme formuer. Sæson to af “The Gilded Age” begynder påskemorgen 1883 med nyheden om, at Bertha Russells ansøgning om en loge på Academy of Music er blevet afvist. I løbet af otte episoder følger vi med, når Bertha udfordrer Mrs. Astor og det gamle system og arbejder for ikke kun at etablere sig i samfundet, men også muligvis indtage en ledende rolle i det. George Russell tager kampen op med en voksende fagforening på sin stålfabrik i Pittsburgh. I Brook House fortsætter Marian sin rejse for at finde sin plads i verden ved hemmeligt at undervise på en pigeskole, mens Ada overraskende indleder en ny romance. Selvfølgelig godkender Agnes ikke noget af dette. I Brooklyn begynder Scott-familien at hele efter en chokerende opdagelse, og Peggy lader sin aktivistånd komme til udtryk gennem sit arbejde med T. Thomas Fortune på avisen NY Globe.

Rollelisten inkluderer Carrie Coon, Christine Baranski, Cynthia Nixon, Morgan Spector, Louisa Jacobson, Denée Benton, Ben Ahlers, Michael Cerveris, Kelley Curran, Taissa Farmiga, Jack Gilpin, Simon Jones, Sullivan Jones, Celia Keenan-Bolger, Debra Monk, Donna Murphy, Kristine Nielsen, Kelli O’Hara, Patrick Page, Harry Richardson, Taylor Richardson, Blake Ritson, Douglas Sills, Erin Wilhelmi, Nathan Lane, Audra McDonald, John Douglas Thompson, Ashlie Atkinson, Laura Benanti, Nicole Brydon Bloom, Christopher Denham, David Furr, Ward Horton, Matilda Lawler og Robert Sean Leonard.

“The Gilded Age” er skabt og skrevet af Julian Fellowes, der også er executive producer sammen med Gareth Neame, David Crockett, Michael Engler, Bob Greenblatt, Sonja Warfield og Salli Richardson-Whitfield. Michael Engler er instruktør, og Sonja Warfield har bidraget til manuskriptet. “The Gilded Age” er et samarbejde mellem HBO og Universal Television, en del af Universal Studio Group.

Læs også

I samme kategori

Back to top button