Disney+

Her er Marvel-serierne på Disney+ efter ‘WandaVision’

18. september havde det seneste skud i Marvel-stammen, Agatha All Along premiere på Disney+. Serien fortsætter den magiske rejse med den elskede Agatha Harkness.

I Marvel Cinematic Universe (MCU) fik Agatha stor opmærksomhed i tv-serien ”WandaVision”, hvor hun spilles af skuespilleren Kathryn Hahn. Hun blev oprindeligt præsenteret som Wanda Maximoffs nysgerrige nabo, Agnes, men senere afsløret som Agatha Harkness, der manipulerede begivenheder bag kulisserne. Hendes karakter blev hurtigt en fanfavorit på grund af hendes karisma, magt og humor.

Siden vi blev introduceret til Agetha Harkness allerførste Marvel-serie i 2021, har der været flere Marvel-serier, der udvider universet på Disney+. Herunder får du en oversigt over de Marvel-serier, der er kommet på Disney+ efter ”WandaVision”:

the falcon and winter soldier

1. The Falcon and the Winter Soldier (Marts 2021)
Serien følger Sam Wilson (Falcon) og Bucky Barnes (Winter Soldier), der navigerer i en post-Captain America verden. Fokus er på Sam, der kæmper med at acceptere mantlen som den nye Captain America.

Loki disney+2. Loki (Juni 2021)
Denne serie fokuserer på Loki efter han undslipper med Tesseract i “Avengers: Endgame”. Serien introducerer begreber som multiverset og Time Variance Authority (TVA) og dykker dybere ned i karakterens kaotiske natur.

Marvels What If...? Disney
3. What If…? (August 2021)
En animationsserie, der udforsker alternative virkeligheder, og hvad der kunne være sket, hvis centrale begivenheder i MCU var blevet ændret. Serien viser forskellige “hvad nu hvis”-scenarier, f.eks. hvis Peggy Carter var blevet Captain Carter i stedet for Steve Rogers.

4. Hawkeye (November 2021)
Clint Barton (Hawkeye) får en hovedrolle, hvor han træner den unge bueskytte Kate Bishop. Sammen må de bekæmpe fjender fra Clints fortid og stoppe en ny trussel, alt imens Kate lærer at blive en helt i sin egen ret.

5. Moon Knight (Marts 2022)
Serien introducerer Marc Spector/Moon Knight, en kompleks karakter med dissociativ identitetsforstyrrelse, som får kræfter fra den egyptiske gud Khonshu. Serien dykker dybt ned i psykologi og mytologi.

6. Ms. Marvel (Juni 2022)
Kamala Khan, en teenager fra Jersey City, bliver den unge superhelt Ms. Marvel, efter at have opdaget sine kosmiske kræfter. Serien fokuserer på hendes liv som fan af Avengers, især Captain Marvel, samtidig med hun navigerer i sine nye kræfter.

7. She-Hulk: Attorney at Law (August 2022)
Serien følger Jennifer Walters, en advokat, der også er Bruce Banner’s kusine og bliver til She-Hulk efter en blodtransfusion fra ham. Showet blander humor, jura og action, og inkluderer optrædener fra Hulk og Daredevil.

8. Secret Invasion (Juni 2023)
En thriller-serie, hvor Nick Fury og Talos fra “Captain Marvel” afslører en hemmelig invasion af Skrulls, en formskiftende alien-race, der har infiltreret Jorden i årevis. Serien har et mere mørkt og spændingsfyldt tema.

9. Loki, Sæson 2 (Oktober 2023)

I sæson 2 af Loki fortsætter vi med at følge Loki, der efter afslutningen af den første sæson står over for konsekvenserne af at have ødelagt TVA’s ledelse. I denne sæson er Loki nu på en mission for at rette op på de forstyrrelser, han har skabt i tidslinjen og multiverset.

10. What If…? Sæson 2 (December 2023)
I sæson 2 fortsætter med at udforske alternative virkeligheder i MCU med forskellige scenarier, hvor kendte begivenheder og karakterer ændres dramatisk. Her bliver vi præsenteret for en verden, hvor T’Challa blev Star-Lord i stedet for Peter Quill, eller en alternativ skæbne for Thor, hvor han ikke er blevet en heroisk Avenger.

11. Echo (Januar 2024)
I serien Echo følger vi Maya Lopez, også kendt som Echo, som først blev introduceret i “Hawkeye”. Efter at have fået kontrol over sin skæbne og overkommet sin fortid som medlem af en kriminel organisation, forsøger Maya at finde sin egen identitet og skille sig af med sin kriminelle fortid.

Kilde: Disney+ presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard