Nyheder

H2 går under jorden i Cities of the Underworld

history H2 hdUnder de travle gader i verdens metropoler ligger gamle byer begravet – hver med deres egen fascinerende og ukendte historie. Fra d. 20. april tager H2® seerne med på en spændende rejse under jorden i 13 nye afsnit af serien Cities of the Underworld.

Nogle af verdens folkerigeste byer som f.eks. Paris, New York, London og Rom skjuler underjordiske netværk, der engang havde afgørende betydning – fra uhyggelige katakomber, skrækindjagende fangehuller og hemmelige gemmesteder til gamle akvadukter, okkulte selskaber og mystiske skibsvrag, som har været forsvundet i mange hundrede år.

Cities of the Underworld udforsker disse opsigtsvækkende lag, som ofte befinder sig langt under jordens overflade, og undersøger byernes historie. Samtidig afsløres de teknologiske vidundere, som gjorde det muligt for datidens ingeniører at bygge lag på lag.

Sæson 2 begynder i Irlands hovedstad Dublin, hvor værten Don Wildman går under jorden for at udforske de gravkamre, forsvarstunneller og krypter, der er skjult under byen – og det viser sig, at de stammer tilbage fra det 8. og 9. århundrede, da vikingerne terroriserede området!

Senere rejser Don Wildman til Prag, hvor Hitler angiveligt byggede tophemmelige lagerrum til nazisternes våben under 2. verdenskrig. Vi kommer også med ned til den sagnomspundne by under Jerusalem, hvor tempelridderne gemte Dødehavsrullerne, og det enorme netværk af tunneller, grotter og passager, som spillede en vigtig rolle under Vietnamkrigen.

Underjordiske hemmeligheder udforskes også i New York, Washington, Moskva og andre storbyer i sæson 2 af Cities of the Underworld hverdage kl. 18.30 fra d. 20. april på H2.

Efter en kort pause fortsætter serien d. 15. juni med tredje og sidste sæson.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard