Krimi
Velkommen til din ultimative oversigt over krimiserier og film på Netflix, HBO Max, Disney+ og de andre store streamingtjenester. Er du til nervepirrende psykologiske thrillere, klassisk mordefterforskning eller rå true crime? Vi opdaterer løbende guiden med premierer, så du altid ved, hvad du skal streame lige nu, når idyllen krakelerer, og mørke hemmeligheder skal frem i lyset.
Jon Aristegui er en succesfuld biolog i Paris, som pludselig tvinges til at vende hjem til sin spanske fødeby. Seks år tidligere blev han mistænkt for sin kærestes forsvinden og nu konfronteres han af beboernes fordømmende blikke. Den spanske krimiserie Presumed Guilty er en del af Walter Presents, som består af håndplukkede kvalitetsserier fra hele verden.
Fredag den 21. januar kan du se den næste film i Beck serien. Beck – Rage Room er den 44. film i serien med Peter Haber som Martin Beck.
Beck 44 – Rage room – det handler den om
I Beck – Rage Room findes en mand brutalt myrdet i skoven ved en løbesti. Alex, Steinar og Martin er straks på stedet, og begynder efterforskningen. Samtidig genoptager Josef sit forhold til barndomskæresten Cissi (Malin Arvidsson), hvis far for nylig døde af et hjerteanfald i forbindelse med et røveri. Josef går imod Alex’ ordrer, og indleder en uofficiel undersøgelse af Cissis fars død, hvilket sætter ham i en kompliceret interessekonflikt.
Premieredatoer for de nye Beck-film:
Beck 44 – Rage Room har premiere fredag den 21. januar
Beck 45 – 58 minutter har premiere fredag den 18. februar
Beck 46 – Den grædende betjent har premiere fredag den 18. marts
Få C More til 29,- / måned i 6 måneder – Særtilbud udløber 27/2 2022
(reklamelink, hvor vi tjener på evt bestilling)
Bertie Carvel spiller hovedrollen som detektiven og poeten Adam Dalgliesh i en ny udgave af krimiserien Dalgliesh, der er baseret på P. D. James’ populære detektivromaner. Der er premiere på [CMore] den 17. januar.
Tag med til 1970’ernes England i selskab med Adam Dalgliesh,der stadig sørger over sin kones død, mens han efterforsker usædvanlige mordsager. Krimiserien Dalgliesh består af seks afsnit, og er baseret på tre mysterier fra romanerne Døde nattergale, Det mørke tårn og Indviet til mord. Det vil sige, der bliver brugt to episoder på hvert mysterium.
I den første historie, som er baseret på Døde nattergale, bliver en studerende dræbt under mystiske omstændigheder på en sygeplejeskole, mens Adam Dalgliesh bliver kaldt til et mærkeligt plejehjem, der gemmer på mørke hemmeligheder i den anden historie, som er baseret på Det mørke tårn. Endelig bliver en højtstående mand fundet død i en kirke i den tredje historie, som er baseret på Indviet til mord.
Bertie Carvel (Jonathan Strange & Mr Norrell, The Tragedy of Macbeth, Doctor Foster) spiller hovedrollen som Adam Dalgliesh, mens Jeremy Irvine (War Horse) spiller hans højre hånd i rollen som Charles Masterson. To menneskelige modsætninger, som dog har høj intelligens og gode instinkter tilfælles. Rollelisten tæller desuden Natasha Little (War of the Worlds) og Mirren Mack (Sex Education).
Krimiserien er skrevet af den prisbelønnede manuskriptforfatter Helen Edmundson (Mary Magdalene, An Inspector Calls, The Suspicions of Mr Whicher) sammen med Stephen Greenhorn (Doctor Who).
Dalgliesh får premiere på C More den 17. januar. Serien består af 6 afsnit – du får to nye afsnit hver mandag.
Stay Close er en ny Netflix krimiserie med navne som James Nesbitt, Cush Jumbo, Richard Armitage. Serien, der er baseret på Harlan Coben-romanen, får premiere på tjenesten 31. december.
Der er 8 episoder i alt.
Her er Netflix beskrivelse af serien: With trademark thrills, gripping suspense and secrets of past crimes beginning to unravel, ‘Stay Close’ questions how much you really know someone. Four people each conceal dark secrets from those closest to them; Megan (Cush Jumbo) a working mother of three, Ray (Richard Armitage), a once-promising documentary photographer, Broome (James Nesbitt) a detective unable to let go of a missing person’s cold case, and Lorraine (Sarah Parish), an old friend of Megan’s. As the past comes back to haunt them, threatening to ruin their lives and the lives of those around them, what will be their next move?
C More fejrer jul ved at føje den første af fire nye film til sin store Beck-samling. Nummer 43 i rækken hedder Et nyt liv, og får premiere den 25. december. Det bliver med døde og levende danske narkogangstere i Stockholm, og måske står Beck-gruppen over for en blodig bandekrig.
– Det bliver lidt som en ekstra julegave til alle Beck-fans. Det føles rigtig godt, at hele Beck-gruppen er samlet igen, og i denne sæson står den over for endnu mere indviklede forbrydelser og store private udfordringer, siger Niva Westin Dahl, som er eksekutiv producent på Beck for C More og TV4.
Beck-film nummer 43 fortsætter hvor den seneste Beck-film, Den fortabte søn, slap. En dramatisk afslutning med Martin Beck (Peter Haber) på operationsbordet og usikkerhed om, hvorvidt han ville overleve. Det gør Martin Beck, hvilket tidligere er blevet bekræftet, men spørgsmålet er nu, om han kan fortsætte sit arbejde med at opklare mord?
Danske skuespillere er med
Rudi Køhnke er blandt de tre danske skuespillere, som er med på rollelisten i Beck-filmen. Rudi Køhnke spiller rollen som den danske bandeleder, Mikkel Sandborg, som sidder i et svensk fængsel, og han vil kun tale med Steinar Hovland (Kristofer Hivju), som er tilbage hos Beck-gruppen i Stockholm.
Glæden var til at føle på hos 44-årige Rudi Køhnke, da han fik en rolle i Beck – Et nyt liv.
– Jeg hoppede og dansede. Jeg løb hjem til mor og far og sagde, at jeg skal være med i Beck. Og de sagde, ”Nej, det er ikke rigtigt?” fortæller Rudi Køhnke og fortsætter:
– Jeg har set alt med Beck, og elsker krimier. Det, jeg godt kan lide ved Beck er, at der hele tiden sker noget. Jeg kunne starte forfra og se det hele igen, for der er hele tiden noget nyt at lægge mærke til i filmene.
De to øvrige danske skuespillere i Beck – Et nyt liv er Simon Sears (Herrens Veje) og Thomas Chaanhing (Strangers). Tidligere har blandt andre Roland Møller og Camilla Bendix medvirket i Beck-filmene Djævlens advokat (nummer 38) og Sygehusmordene (nummer 30).
Et nyt liv – det handler den om
I den nye Beck-film bliver et lig fundet flydende i vandet i nærheden af Liljeholmen i Stockholm. Liget viser sig at være en 39-årig dansker med en alenlang straffeattest. Han var en del af en dansk narkoring, og da hans bil findes i nærheden af en mistænkt stockholmer, begynder Alex og Josef at overvåge den. Og snart dukker en af danskerens kriminelle venner op.
Den danske narkoring er blev svækket i de seneste år, efter at flere højtstående medlemmer røg i fængsel, og måske er et svensk forbrydernetværk nu klar til at tage over? Er det en bandekrig, som Beck-gruppen har fået på halsen? Den danske narkorings leder sidder i svensk fængsel, og den eneste han vil tale med, er Steinar Hovland.
Martin Becks tilbagevenden skaber glæde blandt kollegaerne. Martins datter, Inger, er knap så begejstret, men må acceptere sin fars beslutning om at genoptage arbejdet. Martin vil leve mere og ikke mindre. Steinar og Alex finder tilbage til sit gode samarbejde, så snart Steinar er tilbage i Stockholm. Josef er dog ikke tilfreds. Oskar forsøger med Tinder, men må få hjælp af Jenny for at få gang i datinglivet.
Medvirkende
I den nye sæson møder seerne et nyt ansigt, da Valter Skarsgård (Katla, Zebrarummet) introduceres som Martin Becks barnebarn, Vilhelm. Til sin mors store fortrydelse går Vilhelm i sin morfars fodspor, og er begyndt på Politiskolen. Men Martin Beck er stolt.
Steinar (Kristofer Hivju) er desuden tilbage, og gør Beck-gruppen fuldtallig igen med Alex Beijer (Jennie Silfverhjelm), Josef (Martin Wallström), Oskar (Måns Nathanaelson), Jenny (Anna Asp), Ayda (Elmira Arikan) og Martin Beck (Peter Haber). Martins Becks chef Klas Fredén (Jonas Karlsson) er der selvfølgelig også.
En tidligere skolelærer findes død under mystiske omstændigheder. Kriminalkommissær Roy Grace tvivler på, at det er en overdosis, som først antaget. Da endnu en mordsag dukker op, kastes Grace og kollegaen Branson ud på dybt vand. Graces utraditionelle arbejdsmetoder har tidligere givet ham problemer. Tiden løber, og Grace får svært ved at overbevise sine chefer om, at en forrykt, sadistisk seriemorder muligvis er på spil.
Se første afsnit fra den 20. december kl. 06:00 på DRTV.
Seks urobetjente deltager i en udvisningsaktion, der går galt og ender med, at en immigrant dør. Interne Anliggender efterforsker hændelsen. Betjentene beslutter sig hver især for at gøre alt for at finde deres egen vej ud af kniben. Laia, en af agenterne fra Interne Anliggender, har en mistanke om, at sagen er meget mere kompleks, end den så ud til at være fra begyndelsen.
Flere intriger, flere romancer og endnu en mordgåde. Den 12. december kommer tredje sæson af Camilla Läckbergs serie ‘Lykkebugten’ på Viaplay.
I tredje sæson af krimi-dronningen Camilla Läckbergs moderne sæbeopera ‘Lykkebugten’ forsætter dramaet i den lille kystby Hammarvik. Nye forhold spirer, nye konflikter opstår, og ligesom i de forrige sæsoner er seriens omdrejningspunkt en mordgåde. Den nye sæson, der er på otte afsnit, har premiere søndag den 12. december på Viaplay. Der frigives først to afsnit og herefter et nyt afsnit om ugen.
– Dramatikken forsætter i højt tempo i Hammarvik, og jeg kan love, at der både kommer uventede romancer og nye spændende intriger. Det er så utrolig sjovt at arbejde med manuskriptet og at se historien blive vækket til live takket være et helt fantastisk team både foran og bag kameraet. Hver dag får jeg spørgsmål om forsættelsen af ‘Lykkebugten’, og jeg er så spændt på at få lov til at dele tredje sæson med seerne, siger Camilla Läckberg.
I denne sæson dukker der velkendte skuespillere op fra de tidligere sæsoner, blandt andet Martin Stenmarck, der spiller Danne, og Disa Östrand som Johanna. Derudover dukker der flere nye navne op på rollelisten, for eksempel Vincent Grahl i rollen som den unge politimand Alex, som slutter sig til politiet i Hammarvik og hurtigt får mange beundrere, og Kristofer Kamiyasu, der spiller den indflydelsesrige karakter Tomas. Ing-Marie Carlsson spiller rollen som Nettans mor, Anki, som Nettan modvilligt lader flytte ind hos hende og Tony.
– Anki driver Nettan til vanvid og tvinger svigersønnen Tony til at adlyde hendes mindste vink. Jeg elskede at skabe denne rolle. Et på mange måder forfærdeligt menneske, som jeg samtidig skulle forsøge at få folk til at forstå. Jeg havde det så sjovt med mine gode kollegaer og opdagede hurtigt, hvor meget rutine jeg har i at lære et manuskript hurtigt, være på tæerne og levere, fra min tid i sæbeoperaen ‘Tre Kronor’. Jeg nød virkelig tempoet og udfordringerne, siger Ing-Marie Carlsson.
Sæson 3 og 4 af ‘Lykkebugten’ er skrevet af Camilla Läckberg. Jenny Grewdahl er kreativ producer, og serien produceres af Mastiff med Creative Society Production som medproducent. Executive producer fra NENT Group er Sara Askelöf. Som i forrige sæsoner er Lovisa Löwhagen og Jessica Jankert hovedforfattere sammen med Camilla Läckberg. Produktionen distribueres af Eccho Rights.
True crime-serien Deceit får premiere på C More den 22. november, og fortæller historien om en af de mest kontroversielle politiefterforskninger i England. Alle fire afsnit frigives på premieredagen.
Deceit – det handler den om
En ung kvinde bliver brutalt myrdet og seksuelt misbrugt foran sin toårige søn på en gåtur ved højlys dag i London. Alligevel står politiet på bar bund i sagen, som har stor national bevågenhed.
Deceit er en ny miniserie, der har det opsigtsvækkende og grufulde drab på Rachel Nickell i 1992 som omdrejningspunkt. Fem måneder efter drabet var politiet i London stadig ikke i nærheden af at finde det afgørende bevis, der kunne fælde den formodede gerningsperson. Derfor blev der taget utraditionelle metoder i brug ved at anvende en kvindelig betjent som madding for den mistænkte morder.
Hun gik under kodenavnet Lizzie James, og skulle komme ind på livet af den mistænkte morder, Colin Stagg, ved at forføre ham og derigennem afsløre ham. Niamh Algar (Raised by Wolves, MotherFatherSon) spiller hovedrollen i miniserien Deceit, som er skrevet af Emilia di Girolamo (The Tunnel) og består af fire afsnit.
Sion Daniel Young (Keeping Faith) spiller rollen som den mordmistænkte Colin Stagg. Rollelisten tæller desuden Harry Treadaway (Mr. Mercedes) og Eddie Marsan (The Pact), som spiller rollerne som henholdsvis den unge politiinspektør Keith Pedder, der leder efterforskningen og den profilerede professor og kriminolog Paul Britton, som bliver hentet ind for at assistere med opklaringsarbejdet.
Amerikansk krimiserie om bekæmpelse af organiseret kriminalitet i New York. Elliot Stabler (Christopher Meloni) er tilbage hos NYPD efter et tragisk og personligt tab. Han kæmper mod byens værste bandeledere og prøver også at tilpasse sig forandringer i retssystemet. På rollelisten tæller også Dylan McDermott (The Practice) og Tamara Taylor (Bones).
Nu kan du se No Sudden Move på HBO Max. Der er tale om et krimidrama lavet af Ocean’s Eleven-instruktør Steven Soderbergh, som en del af hans tre-årige aftale med streamingtjenesten.
Don Cheadle, Benicio del Toro, David Harbour, Ray Liotta, Jon Hamm, Brendan Fraser, Kieran Culkin, Amy Seimetz og Julia Fox er på rollelisten.
No Sudden Move handler er et krimidrama, der udspiller sig i 1950’erne, hvor en gruppe forbrydere tror, de er blevet snydt under deres sidste kup.