Komedie

Velkommen til din ultimative oversigt over komedieserier og film på Netflix, HBO Max, Disney+ og de andre store streamingtjenester.  Vi opdaterer løbende guiden med premierer, så du altid ved, hvad du skal streame lige nu.

    11. okt
    Kan streames på Nordisk Film+
    Mariannes bryllup
    Film Dansk / Komedie
    | 5.5 | 1958
    Læs omtale
    LoadingTilføj Favoritlisten

    Jørgen von Hejden er fornem af fødsel, men han er fattig og ikke helt fin i karakteren – i begyndelsen. Han elsker at spille – både hasard og piano. Han spiller hasard, da han gifter sig med Marianne, han tager hende nemlig for pengenes skyld. Men Marianne er ikke alene rig, hun er også yndig, excentrisk og har ben i næsen. Benet har hun arvet efter sin far, skibsrederen, det excentriske har hun efter sin mor. Nu er Jørgen og Marianne altså blevet gift, og de tager afsted til en idyllisk kro i Nordsjælland, der ejes af den smukke enke, Kirsten Hald, for at fejre bryllupsnat dér. Men kroen har andre gæster. En godsejer, en hofjægermester og en direktør, og – ikke at forglemme – en meget flot sorthåret overtjener. – Og nu går der totalt kuk i romantik, parforhold og bryllupsnat.

    1958

    11. okt
    Kan streames på Nordisk Film+
    Brødrene på Uglegården
    Film Dansk / Komedie
    | 5.1 | 1967
    Læs omtale
    LoadingTilføj Favoritlisten

    Et sted på Fyn, hvor de levende hegn omkranser de bugnende marker, ligger Uglegaarden. Det er den største og rigeste gård i sognet, og den ejes af enken Dora og hendes tre brovtende stedsønner Karl, Viggo og Thomas. Deres faste tilholdssted er landsbyens kro, hvor kropigen Sara må finde sig i deres grovkornede tilnærmelser. De tre brødre har store planer med den lille nabogård “Mosegaarden”. De har opdaget, at der under “Mosegaardens” magre marker og høje skrænter findes rågrus i store mængder. Chr. Thorup, der ejer stedet, har belånt gården til langt op over skorstenene. Nu venter Uglegaards-brødrene bare på det rigtige tidspunkt til at overtage “Mosegaarden”. Men da Thorups søn, Henrik, uventet dukker op på “Mosegaarden”, bliver der kastet grus i de tre brødres skumle planer.

    1967

    11. okt
    Kan streames på SkyShowtime
    Serie Komedie
    Ny Sæson | 7.4 | 2023–
    Læs omtale
    LoadingTilføj Favoritlisten

    Barbara fra Blackpool fik i første sæson opfyldt sin drøm og blev til tv-komikeren Sophie Straw, hele nationens yndling. Men i anden sæson opdager Sophie, at det at have en stemme ikke nødvendigvis betyder, at man bliver hørt. Hun er frustreret over at være fanget som den komiske muse i traditionelle comedyshows og søger i stedet efter mere kunstneriske projekter – kun for at finde ud af, at de heller ikke opfylder hendes ambitioner. Beslutsom og ukuelig tager Sophie sagen i egen hånd og begynder at skabe sit eget comedyshow, hvor hun kan fortælle autentiske og morsomme historier uden censur. Hun lærer, at tale er magt, og ingen skal forhindre hende i at bruge sin stemme!

    Medvirkende

    Tilbagevendende skuespillere fra sæson 1:

    Gemma Arterton
    Arsher Ali
    David Threlfall
    Rosie Cavaliero
    Alexa Davies
    Matthew Beard
    Leo Bill
    Clare-Hope Ashitey
    Alistair Petrie

    Nye ansigter i sæson 2:

    Steve Zissis
    Marcus Rutherford
    Tim Key
    Gemma Whelan
    Roisin Conaty

    9. okt
    Kan streames på Nordisk Film+
    Undskyld vi er her
    Film Dansk / Komedie
    | 2.8 | 1980
    Læs omtale
    LoadingTilføj Favoritlisten

    Crazy-farce om de to fætre Åge (Jesper Christensen) og Viggo (Tommy Kenter), der tager kampen op mod den altdominerende overmagt – samfundet og dets kapitalistiske organisation. Åges kæreste Else (Ulla Henningsen) smider ham ud. Dels fordi han altid sover efter en hård dag i firmaet ’Multi-Max’, dels fordi hans fætter altid hænger ud med ham. Det er samfundskritisk humor i overhalingsbanen leveret af instruktøren Hans Kristensen i idérigt manuskript-samarbejde med forfatteren Hans Hansen. Tragi-komisk samfundssatire med saxofonisk musikledsagelse ved Tommy Kenter og Fuzzy.

    1980

    7. okt
    Kan streames på HBO Max
    Serie Komedie
    Seriepremiere | 6.1 | 2024–
    Læs omtale
    LoadingTilføj Favoritlisten

    Komedieserien The Franchise handler om en instruktør og et hold af produktionsmedarbejdere, der arbejder på en ret upopulær superheltefilm, og hvordan de kæmper for deres plads i en utaknemmelig og uforudsigelig branche. Serien sætter fokus på det skjulte kaos, der foregår bag kulisserne, og viser, hvordan superheltefilm i virkeligheden bliver til.

    Executive producers er Sam Mendes, Pippa Harris, Nicolas Brown og Julie Pastor fra Neal Street Productions; Armando Iannucci fra Dundee Productions; Jon Brown og Jim Kleverweis. Pilotepisoden er instrueret af Sam Mendes og skrevet af Jon Brown, der også fungerer som showrunner.

    6. okt
    Kan streames på SkyShowtime
    Film Drama / Komedie
    | 6.0 | 2023
    Læs omtale
    LoadingTilføj Favoritlisten

    She Came to Me er en moderne romantisk komedie med flere generationers kærlighedshistorier, alt sammen sat i ikoniske New York. Filmen har Academy Award-vinder Anne Hathaway, Academy Award-vinder Marisa Tomei og Emmy-vinder Peter Dinklage i hovedrollerne. En komponist med kreativ blokering finder ny inspiration efter et uventet møde med en usædvanlig kvinde. Samtidig forsøger to begavede teenagere at overbevise deres forældre om, at ung kærlighed kan vare evigt, mens en succesfuld terapeut, der synes at have alt, oplever kærlighed på den mest uventede måde.

    4. okt
    Kan streames på Nordisk Film+
    Alt på et bræt
    Film Dansk / Komedie
    | 6.4 | 1977
    Læs omtale
    LoadingTilføj Favoritlisten

    To arbejdsløse skuespillere og en instruktør keder sig. Så for at få tiden til at gå, planlægger de en ganske særlig forestilling. Den skal foregå på Københavns Hovedbanegård, nærmere betegnet stationens offentlige toiletter. Men hele meningen med forestillingen er, at “publikum”, netop IKKE skal lægge mærke til dem. Trioen dukker op i de mærkeligste forklædninger for uhindret at kunne få adgang til en bankboks på banegården, der indeholder 5 mill. kroner.

    1977

    3. okt
    Kan streames på Netflix
    Film Komedie
    | 6.1 | 2024
    Læs omtale
    LoadingTilføj Favoritlisten

    Snydt! er titlen på en svensk komedie med Filip Berg, Amy Deasismont og Sissela Benn i hovedrollerne.
    Snydt er en genindspilning af den svenske kultklassiker Strul fra 1988 og har premiere på Netflix den 3. oktober.

     

    2. okt
    Kan streames på Apple TV
    Serie Komedie
    Seriepremiere | Ugentlige afsnit | 5.5 | 2024–
    Læs omtale
    LoadingTilføj Favoritlisten

    Where’s Wanda? er en ny tysk mørk komedieserie, der får premiere på Apple TV+ den 2. oktober 2024 med de første to afsnit, og herefter ét nyt afsnit hver uge frem til den 13. november. Serien er Apple TV+’s første tyske originalproduktion.

    Where’s Wanda? – det handler den om

    Where’s Wanda? fortæller historien om ægteparret Dedo og Carlotta Klatt (spillet af Axel Stein og Heike Makatsch), der desperat forsøger at finde deres 17-årige datter Wanda (Lea Drinda), der er forsvundet sporløst for flere måneder siden. Da politiet ikke har held med at finde hende, tager familien sagen i egen hånd ved hjælp af deres teknisk kyndige søn Ole (Leo Simon). De forklæder sig som medarbejdere fra et elektricitetsfirma og begynder at overvåge deres nabolag – og senere hele forstaden – og opdager, at ingen af deres naboer er, hvem de giver sig ud for at være.

    Bag serien

    Where’s Wanda? er skabt af Oliver Lansley (Flack) og produceret af UFA Fiction. Serien er instrueret af Christian Ditter (How to Be Single), Tobi Baumann (Faking Hitler) og Facundo Scalerandi (How to Sell Drugs Online (Fast)).

    2. okt
    Kan streames på Nordisk Film+
    Adam og Eva
    Film Dansk / Komedie
    | 5.6 | 1953
    Læs omtale
    LoadingTilføj Favoritlisten

    En emsig ungdomsskoleleder, Johansen, tager en lille bog i gråt omslag med hjem fra Paris. Hans søn, Adam, får fat i den – og en ny, forunderlig verden åbnes for ham. Naturligvis må han dele oplevelsen med sine kammerater, og hans ven Claus får bogen med hjem for at studere den nærmere. Men da Claus’ mor får fat i bogen, bliver hun stærkt chokeret. Og den må gå videre til den unge landsretssagfører, Peter, som er gift med Lise. Men som for en tid glemmer sin jura til fordel for sin kønne sekretær…

    1953

    1. okt
    Kan streames på Prime Video
    Film Drama / Komedie
    | 7.2 | 2024
    Læs omtale
    LoadingTilføj Favoritlisten

    I Challengers spiller Zendaya rollen som Tashi Duncan, et tidligere tennisvidunder, der blev træner og forvandlede sin mand til en mester. Men for at overvinde en nylig nederlagsstime og få oprejsning, skal han op imod sin tidligere bedste ven og Tashis ekskæreste.

    1. okt
    Kan streames på Netflix
    Serie Komedie / Krimi
    Ny Sæson | 8.5 | 2022–
    Læs omtale
    LoadingTilføj Favoritlisten

    Shoresy kommer på et presset AAA-hockeyhold i Sudbury og bestemmer sig for at stoppe stimen af nederlag i dette sjove spinoff på Letterkenny.

    1. okt
    Kan streames på Nordisk Film+
    Shopgirl
    Film Komedie
    | 6.3 | 2005
    Læs omtale
    LoadingTilføj Favoritlisten

    Hvad gør man egentlig når to mænd virkelig kæmper for ens opmærksomhed? Skal man vælge overklassens sværvægter med privatfly, der kan få en til at føle sig som “pretty woman”, eller den spontane, utilregnelige unge fyr, som faktisk er ret charmerende…?

    2005

    30. sep
    Kan streames på Nordisk Film+
    Ta' briller paa
    Film Dansk / Komedie
    | 6.1 | 1942
    Læs omtale
    LoadingTilføj Favoritlisten

    Lystspil med Liva Weel som bedsteborgerlig hønemor, der er så forfængelig, at hun ikke vil gå med briller. Det betyder naturligvis samtidig, at hun ikke kan se, hvad der foregår omkring hende. Hverken direkte eller indirekte. Da hun som statist vikles ind i filmoptagelser, går det grueligt galt, men dog ikke værre end at hendes datters (Birgitte Federspiel) kapelmester-kæreste (Svend Asmussen) får reddet trådene ud til sidst. Manuskriptet var af Kjeld Abell, som for en sjælden gang bevægede sig ind på de deciderede komedie-baner. Det var samtidig den sidste spillefilm som Abell var involveret i.

    1942

    29. sep
    Kan streames på SkyShowtime
    Film Komedie / Thriller
    | 5.5 | 2023
    Læs omtale
    LoadingTilføj Favoritlisten

    Patrice Capullo (Uma Thurman) har et stort problem. Hun tjener ingenting på sit kunstgalleri. Gordon Davis (Samuel L. Jackson) har et endnu større problem. Det er lukrativt at arrangere mord for mafiaen, men han og hans “kollega” Reggie har brug for en bedre måde at hvidvaske penge på. Ved et tilfælde mødes kunstverdenen og underverdenen hos Patrices narkohandler, og en plan tager form. Det eneste problem: Patrice har brug for noget, hun kan sælge. Reggie finder sin indre kunstner og maler et maleri, der straks bliver “solgt” til en uhørt høj pris. Da den bemærkelsesværdige pris for denne nye, mystiske kunstner bliver lækket ved et uheld, er “The Bagmans” kunstneriske karriere en realitet. Det tiltrækker opmærksomhed fra ikke mindst pressen og gør hans chefer i underverdenen urolige. Da Patrice, der troede, at de hvidvaskede penge fra narkotika, finder ud af Reggies sande profession, vil hun ud af det. Der bliver slået en handel af. Hun kan slippe fri, hvis hun dræber en berygtet russisk milliardær, der har været umulig at ramme i årevis. Heldigvis kender Patrice det eneste sted i verden, hvor de rige og magtfulde samles under ét tag uden beskyttelse. Kunstmessen i Miami. Spillet er i gang.

    28. sep
    Kan streames på Viaplay
    The Book of Clarence
    Film Drama / Komedie
    | 5.7 | 2023
    Læs omtale
    LoadingTilføj Favoritlisten

    Clarence forsøger at skabe et bedre liv for sig selv og sin familie. Betaget af den opstandne Messias og hans apostle risikerer han alt for at finde sin egen vej til et guddommeligt liv.

    27. sep
    Kan streames på TV 2 Play
    Serie Dansk / Komedie
    Seriepremiere | 2024–
    Læs omtale
    LoadingTilføj Favoritlisten

    Den nye komedieserie ‘De bedste år’,  er skabt af brødrene Magnus og Emil Millang. Serien tager et kærligt greb om de betydningsfulde år som småbørnsfamilie og spørger, om de virkelig er ‘De bedste år’? Der er premiere 27. september på TV 2 Echo og TV 2 Play og traileren er klar ovenfor.

    De bedste år – det handler den om

    I komedieserien ‘De bedste år’ følger vi Mathias og Louise, et par der står midt i livet med to små børn, da de pludselig indser, at de fuldstændig har glemt sig selv og parforholdet i processen med at skabe en familie.

    Fra den ene dag til den anden ser Mathias pludselig sig selv som en mand, der er holdt op med at dyrke sin hobby, men til gengæld er blevet tyk, kører rundt i en grim bil og ikke kan få sin kone med i seng. Louise har mistet den tætte kontakt til sine veninder, er kommet i dårlig form og har svært ved at møde til tiden, samtidig med at hun begynder at frygte, at de generelt er blevet en kedelig underskudsfamilie.

    Situationen bliver ikke bedre af, at Louises lillesøster, Laura, flytter i en ny, lækker lejlighed, bliver forlovet med den smarte Claes og ud af det blå udgiver en feministisk fagbog.

    Det sender både Mathias og Louise ud i en jagt efter at blive bedre udgave af sig selv. Men er det virkelig lykken?

    – Vores vision er at lave en grov og ærlig udlægning af de følelser, som man døjer med i en travl hverdag med børn. Vi har en vision om, at ‘De bedste år’ bliver en samtidskomedie, der skildrer familiedynamikker, som de ser ud i 2023. Og samtidig er det en tidløs komedie, fordi småbørn såvel som familie og svigerfamilie for evigt vil være både irriterende og uundværlige, siger serieskaberne Emil og Magnus Millang.

    De bedste år – de medvirker

    ‘De bedste år’ er Magnus og Emil Millangs første fælles tv-serie, hvor de begge har skrevet manuskriptet, og Magnus både instruerer og spiller rollen som Mathias. I rollen som Louise ses Stephania Potalivo, der blandt andet er kendt fra tv-serien ‘Sjit Happens’.

    De bedste år Louises forældre
    Foto Jonas Bie TV 2

    Ud over Magnus Millang og Stephania Potalivo i de bærende roller, kan seerne glæde sig til at se skuespillerne Lars Brygmann, Ditte Hansen og Søs Egelind som forældre og svigerforældre. Roberta Reichhardt spiller rollen som Louises søster, Laura, Kristoffer Eriknauer spiller Lauras forlovede, Claes, og Jesper Ole Feit Andersen er Mathias’ bedste ven og kollega, Sigurd.

    Emil og Magnus Millang  – Write what you know

    – Vi kan godt lide at skrive ud fra tesen write what you know, og det må man sige, vi har gjort. Nu hvor vi er blevet voksne og har fået hver vores familie med små børn, var der pludselig inspiration til at udkomme med en ny slags underholdning, siger Emil og Magnus Millang og fortsætter:

    – Familielivet er skørt og vanvittigt, og det kaster en ud i mange akavede og sjove situationer. Man siger, at livet med små børn er de bedste år, men nogle gange, når dagligdagen med de små bliver allermest anstrengende, tager man sig selv i at tænke, “er det her i virkeligheden de værste år?”.

    – Det er nok det mest ambitiøse projekt, vi har kastet os ud i til dato. Vi har før arbejdet med et stort filmapparat på vores spillefilm, ‘Selvhenter’, men en tv-serie á otte afsnit er en helt anden volumen og disciplin, siger Magnus og Emil Millang og fortsætter:

    – Man kan måske kalde serien et lidt mere modent projekt for os, men samtidig også et, hvor humoren er finpudset over længere tid. Vi har arbejdet på projektet de sidste tre år, og vi føler virkelig, at vi kommer med en gennemarbejdet og tilfredsstillende gang underholdning.

    – TV 2 har en lang tradition for at producere stærke komedieserier til danskerne, og ‘De bedste år’ bliver ingen undtagelse. Serien er en varm komedieserie, der leverer et relaterbart, humoristisk blik på livet med børn, fuldtidsarbejde og en hverdag, som skal hænge sammen, siger TV 2s executive producer Ann-Alicia Thunbo Ilskov.

    – Seerne kan glæde sig til komiske, genkendelige øjeblikke og nogle af Danmarks sjoveste skuespillere, som får lov at portrættere den nutidige danske familie med alt fra tåkrummende familiemiddage, søvnmangel og irriterende kollegaer til manglende sex og en familiefest, man sent vil glemme, siger Ann-Alicia Thunbo Ilskov.

    27. sep
    Kan streames på Nordisk Film+
    Dyden går amok
    Film Dansk / Komedie
    | 5.6 | 1966
    Læs omtale
    LoadingTilføj Favoritlisten

    En liflig, erotisk komedie om en lille jysk fiskerflække Hu, og tre tovlige københavnere, der ankommer for at gå på jagt. På Hu kro, hvor en livsbekræftende, frodig pige spreder solskin og instinkters rasen, mødes de tre københavnere med de værdigste godtfolk for den specielle Hu’ske indstilling til livet og kærligheden. Efter nogen forbløffende “misforståelser” bliver mødet fugtigt, saftigt og helsebringende, og de tre “formørkede” får nogle urgamle sandheder “at tygge på”. Når de tager tilbage til hovedstaden, er de totalt overbeviste om følgende: Når kvinde elsker mand, er det ikke på grund af hans fremragende egenskaber, men fordi han er galskaben i… Og at dette bedst ses gennem Hu’s livseleksir, øl og skarp, krydret, hjemmebrygget bjedsk.

    1966

    26. sep
    Kan streames på Netflix
    Serie Komedie
    Seriepremiere | 8.2 | 2024–
    Læs omtale
    LoadingTilføj Favoritlisten

    Nobody Wants Dette er en kommende komedieserie skabt af Erin Foster, med Kristen Bell, Adam Brody, Justine Lupe og Timothy Simons i hovedrollerne.

    I komedieserien medvirker Golden Globe-nominerede Kristen Bell og SAG-nominerede Adam Brody som Joanne og Noah, et usandsynligt par, der helt sikkert vil få dig til at grine.

    Noah er en stiv og fastlåst rabbiner der er vant til at spille på det sikre. Men livet begynder at ændre sig, da han møder Joanne, en brutalt ærlig og provokerende kvinde.

    23. sep
    Kan streames på SkyShowtime
    Serie Komedie
    Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 6.8 | 2023–
    Læs omtale
    LoadingTilføj Favoritlisten

    Den nye sæson af Frasier fortsætter med at følge Frasier Crane (Kelsey Grammer) i næste kapitel af hans liv, efter han vender tilbage til Boston for at møde nye udfordringer, skabe nye relationer og – med håb – endelig opfylde en gammel drøm eller to.

    I Frasiers anden sæson vender Dr. Frasier i et afsnit tilbage til sine radiorødder hos KACL i Seattle. Afsnittet vil indeholde tidligere annoncerede gæstestjerner, der træder ind i deres roller fra den originale Frasier-serie, blandt andre Dan Butler som Bob “Bulldog” Briscoe, Edward Hibbert som Gil Chesterton og Harriet Sansom Harris som Frasiers djævelsk uimodståelige agent, Bebe Glazer.

    Ud over Grammer, medvirker Jack Cutmore-Scott som Freddy, Frasiers søn; Nicholas Lyndhurst som Alan, Frasiers gamle studiekammerat, der nu er universitetsprofessor; Toks Olagundoye som Olivia, Alans kollega og leder af universitetets psykologiske afdeling; Jess Salgueiro som Eve, Freddys værelseskammerat; og Anders Keith som David, Frasiers nevø.

    Peri Gilpin vil også gentage den ikoniske rolle som ‘Roz Doyle’ som en tilbagevendende gæstestjerne, med den legendariske James Burrows, der vender tilbage for at instruere to episoder af den nye sæson.

    Andre tidligere annoncerede gæstestjerner omfatter Rachel Bloom, Yvette Nicole Brown, Greer Grammer, Patricia Heaton og Amy Sedaris. Den legendariske instruktør James Burrows vender også tilbage for at instruere to afsnit.

    Der frigives to afsnit på premieredatoen, derefter ugentligt

    Første sæson af Frasier er i øjeblikket tilgængelig for streaming eksklusivt på SkyShowtime.

    20. sep
    Kan streames på Nordisk Film+
    Soldaterkammerater på sjov
    Film Dansk / Komedie
    | 6.0 | 1962
    Læs omtale
    LoadingTilføj Favoritlisten

    Lystspil med de glade, gamle basser, der nu bliver rodet ind i en byfest med indlagt idrætsstævne i den gode landsby, Munkebjerg, hvor de mere eller mindre frivilligt kommer til at stille op i en række sportslige sammenhænge, som de mildest talt klarer sig diskutabelt igennem. Men der skal naturligvis gøres rent bord på bundlinien, så de fleste af fjollehovederne går sejrrigt ud af prøvelserne – også en omgang jæger-soldater-træning styret af deres gamle ven Ras (Ebbe Langberg). Det glade soldater-liv på film har muligvis kun få berøringsflader med virkelighedens militærtjeneste, men vi tror på, at selv om basserne er kommet op i årene, så har de det virkelig sjovt i kongens klæ’r.

    1962

    19. sep
    Kan streames på Nordisk Film+
    Drib
    Film Komedie
    | 6.3 | 2017
    Læs omtale
    LoadingTilføj Favoritlisten

    Amir er en idiosynkratisk komiker og spilopmager, som skabte en kortvarig nyhedssensation i 2014 ved at provokere tilfældige forbipasserende og opildne dem til slagsmål i Oslos gader. Videoer, hvor han tilsyneladende bliver brutalt overfaldet blev set af millioner og endte som inspirationskilde til en chokbaseret marketingsplan for en kendt energidrik. Et stort reklamebureau inviterede ham til Los Angeles for at blive den nye kampagnes ansigt, men intet gik som planlagt. DRIB er en film, der på en og samme tid udleverer og morer sig med mediemanipulation ved at fortælle om det opsigtsvækkende og smerteligt komiske marketingforløb, som fandt sted i 2014 med Amir i hovedrollen som sig selv. Filmen viser, hvordan kunst bliver til reklame, hvordan noget falsk kan få virkelig effekt, og den afslører en industri og et firma indefra. Et firma, som nær havde sørget for, at filmen aldrig blev lavet. For at undgå søgsmål er det rigtige energidrikmærke blevet erstattet af et fiktivt: DRIB.

    2017

    18. sep
    Kan streames på Britbox
    Here we go
    Serie Drama / Komedie
    | 7.4 | 2020–
    Læs omtale
    LoadingTilføj Favoritlisten

    Sæson 1 og 2 af Here We Go lander på BritBox den 18. september. Denne hjertevarme sitcom følger tre generationer af en familie i Bedford, som med al deres kaotiske, dysfunktionelle, men i sidste ende kærlige natur, giver et ærligt indblik i familielivet. Fra de hårdtarbejdende forældre og børnene, som ruller med øjnene, til de irriterende svigerforældre – alle er nærværende og skaber kaos i Jessop-familiens køkken. Medvirkende: Jim Howick, Ktherine Parkinson, Alison Steadman, Tori Allen-Martin og Tom Basden

    16. sep
    Kan streames på Nordisk Film+
    Komtessen på Steenholt
    Film Dansk / Komedie
    | 5.8 | 1939
    Læs omtale
    LoadingTilføj Favoritlisten

    Elly kommer hjem til Danmark efter nogle år i udlandet. Det viser sig hurtigt, at hendes fædrende slot, Steenholt er ved at gå fallit. Elly tager dog straks fat på at bringe gården på fode igen. Da hendes bedstefar fortæller hende historien om en tidligere kvinde i slægten der giftede sig til penge for at holde på Steenholt, beslutter Elly sig for at gøre det samme. Hun bejler til Grev Torbens søn, men han er allerede interesseret i en anden pige.

    1939

    14. sep
    Kan streames på Nordisk Film+
    De frivillige
    Film Dansk / Komedie
    | 5.8 | 2019
    Læs omtale
    LoadingTilføj Favoritlisten

    Den berygtede erhvervsmand og jetsetter Markus Føns er blevet varetægtsfængslet. Efter et brutalt overfald af en gruppe rockere med forbindelser til hans mere lyssky forretningsforbindelser vælger Markus at gå i frivillig isolation blandt fængslets svageste indsatte. I denne afdeling af fængslet har de et fængselskor med Niels som uofficiel og selvudnævnt korleder. Markus beslutter at blive en del af koret, men der går ikke længe, før han ligger i åben kamp om pladsen i toppen af hierarkiet. Det er ikke en kamp, der udkæmpes med muskler, men med list, tyranni og højskolesange!

    2019

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard