Lystspil med Liva Weel som bedsteborgerlig hønemor, der er så forfængelig, at hun ikke vil gå med briller. Det betyder naturligvis samtidig, at hun ikke kan se, hvad der foregår omkring hende. Hverken direkte eller indirekte. Da hun som statist vikles ind i filmoptagelser, går det grueligt galt, men dog ikke værre end at hendes datters (Birgitte Federspiel) kapelmester-kæreste (Svend Asmussen) får reddet trådene ud til sidst. Manuskriptet var af Kjeld Abell, som for en sjælden gang bevægede sig ind på de deciderede komedie-baner. Det var samtidig den sidste spillefilm som Abell var involveret i.

1942