Dansk
fredag 9. februar
00:10
Støvsugerbanden Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Det er en kendsgerning at pensionistbanderne nu er en svøbe for samfundet. Politiet står fuldstændig magtesløst over for dens stigende alderdomskriminalitet, som på grund af velfærd og medicin bliver værre og værre. I løbet af de sidste tre år er afbetalingssalget af eldrevne støvsugere steget til det seksdobbelte!!!
1963
Strømer Film Dansk
Læs omtale
Dansk krimidrama fra 1976 med Jens Okking. Kriminalbetjent Karl Jørgensen kommer på sporet af en større korruptionsaffære. Men det er sin sag for den temperamentsfulde politimand at trænge til bunds i korruptionen, der forgrener sig op i de højere samfundslag, hvor alle dækker over hinanden. ‘Strømer’ udløste en Bodil-pris og masser af roser til Jens Okking. Medvirkende: Jens Okking, Lotte Hermann, Otto Brandenburg m.fl. Instruktion: Anders Refn. Udløber: 31. dec 2024
søndag 5. marts
00:10
Styrmand Karlsen Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Den gamle pensionerede kaptajn Hammer hyres af skibsreder J.C. Lemborg til at sejle ‘Høegh Belle’, en af hans skibe, til en ø ved Afrikas kyst, hvor Hammer løb på grund 10 år tidligere. Derfra medbragte han en sten, som viste sig at indeholde uranit. Hammer hyrer Knud Karlsen som styrmand, Bøgelund som skibskok, og Olsen som matros. Lemborg har en uregerlig søn Robert, som han sender med på turen. Robert har haft et forhold til Karlsens veninde Anne Marie Bøgelund, som har fået følger. Den forkælede Robert får en hård tid ombord og da Karlsen erfarer, at det er ham, der er far til Anne Maries søn, kommer det til et opgør. Hammer finder sin ø ‘Pearl Island’ og foretræder for øens dronning, Victoria, han forsøger at købslå om de underlige små sten, som han siger, skal bruges til brevpressere. Den soret politichef byder på et festligt spil billard med Bøglund og Olsen. Styrmand Karlsen forelsker sig i den yndige prinesse Bibiana. Juleaften udbryder der brand ombord på ‘Høegh Belle’ og her viser Robert, at han er blevet voksen. Vel hjemme i Danmark, dukker Bibiani op og bekendtgør at statsrådet har bestemt, at Knud Karlsen skal være hendes prinsgemal.
1958
onsdag 26. juni
00:10
Sukceskomponisten Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Den unge musiker Mogens Birch har netop taget den store organisteksamen med udmærkelse og søger nu embede i den lille by Botterupager. Hans konkurrent til stillingen er en ung pige, Kirsten, der er af datter af en af byens matadorer, konsul Møller. Hun har ikke organisteksamen, men i menighedsrådet er der alligevel mest stemning for at vælge hende, indtil den lokale redaktør, Jeppesen, sætter en kæp i hjulet og bevirker, at Mogens Birch bliver valgt.
1954
torsdag 6. oktober
21:00
Sunday – Halloween special Serie Dansk, Komedie
Se Trailer her
Læs omtale
Hvis du også har savnet ’Sunday’, så er der godt nyt. Fra oktober til december udkommer YouSee nemlig med hele tre dobbeltafsnit på den populære YouSee Original; først en halloween special, så en VM special og slutteligt en nytårsspecial.
Halloween
Det er blevet tid til den årlige halloween-kamp mellem FC Fredericia og Middelfart Boldklub. Mens Sunday kæmper med at finde et uhyggeligt kostume, så han kan vinde præmien for bedste udklædning, går Jonas all in på at vinde trofæet og håneretten over ærkerivalerne fra Middelfart. Men dagen går ikke helt som planlagt, da én fra holdet pludselig forsvinder, så Frederik, Jonas og Sunday må tage turen til Middelfart for at få ham tilbage.
Bent Åge har store forhåbninger til dagen. Han har sin årlige halloween-date med den kvindelige direktør for Middelfart Boldklub. Så han bliver noget skuffet, da han opdager at klubben har fået ny direktør. Det bliver Birgit til gengæld glad for, da den nye mandlige direktør er en rigtig charmør, som inviterer hende på middag og hotel – til stor irritation for Bent Åge.
Hjemme vædder Frederik og Lisbeth om, hvem der kan forskrække den anden. Desværre for Frederik viser Lisbeth sig ikke så nem at skræmme.
”Vores seere er meget begejstrede for Sunday-serien, og noget af det som har fungeret bedst, har været de små afrundede fortællinger, som den julespecial vi tidligere har lavet. Rigtig mange danskere glæder sig til VM og til at følge landsholdet. Det vil vi gerne fejre i Sunday-universet. Så i stedet for en ordinær sæson tager vi fat i 3 afrundede fortællinger i år. Vi læner os i de to andre specials også op ad højtidelige begivenheder – først i en halloween special, som er et kendt fænomen i USA, men uprøvet herhjemme og sidst på året også i en nytårsspecial, som er vores ydmyge bud på en moderne 90-års fødselsdag. Vi glæder os til at vise dem alle tre til seerne,” siger Kim Poul Christensen, mediedirektør i Nuuday.
Melvin Kakooza glæder sig til igen at indtage rollen som kenyanske Sunday, som er blevet hentet til Danmark af en desperat fodboldtræner fra Fredericia.
”Det har været en fornøjelse at optage Sunday igen. Det er altid skønt at arbejde med vores lille familie. Jeg håber, at folk kan mærke den rejse, alle karaktererne har været på. Det er i hvert fald tydeligt at mærke, at Sunday og Jonas er nået langt i deres forhold, og det håber jeg, Sunday-tilhængerne kan lide. Birgit og Bent Åge er også fantastiske,” siger Melvin Kakooza.
Også instruktør Jesper Rofelt ser frem til at præsentere danskerne for de nye specials, som har været helt særlige både at skrive og instruere.
”Jeg har haft en fest med at skrive og instruere den her sæson, og det har været spændende at skulle dyrke de enkelte specials’ særlige nedslag. Vi har skulle tænke i, hvordan vi i Sunday-universet kan lave en special i anledning af en helt specifik begivenhed som VM, og hvordan vi skruer en Halloween-special sammen på Sunday-måden. Det har været super sjovt, og det er som altid en kæmpe fornøjelse at have holdet og skuespillerne samlet. Det bliver mere og mere som at samle familien, og der er på Sunday-optagelserne en særlig stemning, jeg ikke oplever på samme måde på andre produktioner,” fortæller Jesper Rofelt.
Hver special består af 2 afsnit af ca. 30 minutters varighed.
torsdag 9. september
00:00
Sunday – sæson 4 Serie Dansk, Komedie
Se Trailer her
Læs omtale
Torsdag den 9. september er der sæsonpremiere på fjerde sæson af Xee’s prisbelønnede serie ’Sunday’.
Komiker Lars Hjortshøj vender i den nye sæson tilbage som den udspekulerede sportsdirektør, Bjarne Skoubo.
I seriens fjerde sæson er FC Fredericia igen i fuld gang med fodboldsæsonen, da Bjarne vender tilbage til klubben med hemmelige planer. Denne gang er det dog ikke fodbolden, der har Sundays fokus. Sunday har nemlig ikke opgivet at vinde Marias hjerte. Og nu er han sikker på at have fundet vejen – Sunday vil være dansk! Det viser sig dog hurtigt at være en sværere opgave, end han havde regnet med. Samtidig kommer Frederiks drøm om Superligaen nærmere, da han bliver tilbudt et job i en superligaklub i København. Men kan Frederik virkelig sige farvel til Fredericia og Sunday?
Medvirkende i fjerde sæson: Melvin Kakooza, Lars Hjortshøj, Birthe Neumann, Thue Ersted Rasmussen, Anders Brink Madsen, Nadia Kvist, Kurt Dreyer, Mick Øgendahl, Per Teglhus, Marco Ilsø, Josefine Tvermoes, Rikke Bilde og Judith Rothenborg
Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det skulle ende med at blive en så succesfuld tv-serie, at vi nu er klar med en fjerde sæson. Det har været et kæmpe eventyr, som jeg er super stolt over. Og jeg glæder mig helt vildt til at høre, hvad seerne synes om den nye sæson,” fortæller Melvin Kakooza.
Lars Hjorthøj glæder sig til at sparke den nye sæson i gang, når han vender tilbage til fodboldklubben med en snu plan som sportsdirektøren Bjarne Skoubo.
”Bjarne Skoubo er en af mine absolutte yndlingsroller. Som altid har han skumle planer, men viser også nye og mere følsomme sider af sin personlighed,” fortæller Lars Hjortshøj.
Instruktørstolen indtages igen af Jesper Rofelt, og han håber, at danskerne vil tage godt imod den nye sæson.
lørdag 24. juni
00:10
Sunes Familie Film Dansk, Familie
Læs omtale
Familien Andersen vil gerne på ferie. De kan bare ikke finde ud af hvor. Far vil på vildmarksferie, storesøster Anna vil med den transsibiriske jernbane, lillebror Håkon vil til Langtbortistan med Anders And og mor vil til Grækenland. Isabel på to år vil bare have noget at spise! Sune vil til Sicilien for at se på piger. Dario-drengene Georg og Birger, der har grillbaren, har fortalt, at der er en masse søde piger.Men Sune er også brændt varm på nabopigen Sofie, så han har det ikke nemt. Samtidig med at han prøver at imponere hende, bliver han nemlig jagtet af en ond mortorcykelbølle og er konstant på flugt.
1997
lørdag 20. januar
00:10
Superbror Film Dansk, Familie
Læs omtale
Anton har alt for ofte taget hensyn til sin “spacede” storebror Buller, der er ekstremt optaget af rummet og hvad der rør sig derude, så nu ønsker han sig mere end noget andet en “rigtig” storebror – en fræk og stærk storebror – så bøllerne i skolegården kan få lidt respekt for ham. Da en Super-trip-control fra det ydre rum lander på Amager Fælled, bliver Buller den superbror, Anton altid har drømt om, og kræfterne slippes for alvor løs i den lille familie.
2009
torsdag 23. marts
20:00
Superposition Film Dansk, Drama
Se Trailer her
Læs omtale
Superposition instrueret og skrevet af spillefilmsdebutant Karoline Lyngbye, traileren er netop frigivet.
SUPERPOSITION er et psykologisk drama om det moderne menneskes grundlæggende splittelse mellem at realisere sig selv og være nærværende overfor sine nærmeste. Filmen stiller spørgsmålstegn til og undersøger, om mennesket i virkeligheden er for selvoptaget til at være i et parforhold i dag.
I traileren møder vi det unge par Stine (Marie Bach Hansen) og Teit (Mikkel Boe Følsgaard). Sammen med sønnen Nemo forlader de hverdagens trummerum og flytter ud i en svensk skov, hvor de håber på at finde lykken, roen og hinanden. Men den nye simple tilværelse i naturen er måske ikke så simpel, som de havde forestillet sig…
Superposition – mere om handlingen
Storbyparret Stine og Teit og deres lille søn Nemo forlader hamsterhjulet og flytter off-the-grid i den svenske natur. Afskåret fra civilisationen håber de at genfinde kærligheden til naturen og hinanden, alt imens de dokumenterer deres nye bæredygtige livsstil i en podcast-serie. Til deres store irritation opdager de et par på den anden side af søen, som minder skræmmende meget om dem selv. Deres nyfundne paradis forvandler sig med ét til et fængsel og tvinger dem til at konfrontere deres egne egoer.
Mere om de medvirkende
I rollen som Stine ses Marie Bach Hansen, som for alvor brød igennem med sin rolle i DR’s Arvingerne (2014-2017). Siden da har hun gjort sig bemærket med store præstationer både på tv og på film, bl.a. i sæson 2 af DR’s Mord uden grænser (2018), i den prisvindende kortfilm En flirt (2020), og senest med hovedroller i TV2-serien Hvide Sande (2021) og i Anne-Grethe Bjarup Riis’ storfilm Hvidstengruppen II (2022), hvor hun ses i rollen som Kirstine ‘’Tulle’’ Fiil.
Marie Bach Hansen får stærkt modspil af Mikkel Boe Følsgaard i rollen som kæresten Teit. Mikkel Boe Følsgaard har siden sin imponerende start på karrieren med den prisvindende præstation i Nikolaj Arcels Oscar-nominerede En kongelig affære (2012) haft store roller på både film og tv, bl.a. DRs seersucces Arvingerne (2014-2017), Netflix’ filmatisering af bestselleren Kastanjemanden (2021) og verdenshittet The Rain, 4. sæson af Borgen på DR og Netflix (2022) og film som Den bedste mand (2016), En helt almindelig familie (2020) og Vores mand i Amerika (2020).
Holdet bag filmen
Den debuterende filminstruktør Karoline Lyngbye er et af landets mest lovende filmtalenter. Hun er uddannet fra Den Danske Filmskole i 2013 og har bl.a. instrueret kortfilmen Spidse albuer, blødende knæ (2013), der blev nomineret til en Robert samme år. Udover SUPERPOSITION står Karoline Lyngbye bag en tv-serie, der får premiere i 2024.
Bag kameraet har Beo Starling sikret sig filmfotografen Sine Vadstrup Brooker, Jakob Juul Toldam som klipper, Silje Aune Dammen som production designer og scenograf samt Pessi Levanto som komponist.
SUPERPOSITION produceres af Amalie Lyngbo Quist for Beo Starling og er støttet af New Danish Screen, DR, Film i Skåne og Finnish Film Foundation. Filmen distribueres i Danmark og Norden af Scandinavian Film Distribution.
lørdag 9. november
00:10
Swinger Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Adam (Martin Buch) befinder sig midt i livet. Han har en dejlig kone (Mille Dinesen), en snart voksen søn og et fast arbejde. Men alligevel er det ikke rigtig nok, og hans ungdoms optimisme og appetit på livet er efterhånden et fjernt minde. Selv de swinger-weekender, som konen og han gennem årene er taget på for at give det hele lidt krydderi, er blevet rutine. Naboens græs er bare grønnere og lykken altid et andet sted. Men en dag på en sådan weekendtur sker det, som bare ikke må ske i en swingerklub: Adam forelsker sig. Pladask falder han for den unge, smukke Patricia (Natalie Madueño), og således er banen kridtet op…
2016
fredag 4. oktober
00:10
Syd for Tana River Film Dansk, Drama
Læs omtale
Et fly lander en dag i Nairobi lufthavn i Kenya, og blandt passagererne er en ung dansk pige, Eva Axelson, der straks tager en vogn til det berømte Hotel Norfolk. Hendes ankomst vækker ingen opsigt, men det gør derimod en annonce, hun 3-4 dage i forvejen har ladet indrykke i “East African Standard”- en annonce hvori hun efterlyser sin far – Carl Gustav Axelson, der sidst er set i Kenya, og han eller personer der kender til ham, bedes sætte sig i forbindelse med hende på Hotel Norfolk.
1963
torsdag 27. april
09:00
Sygeplejersken Serie Dansk, Thriller
Se Trailer her
Læs omtale
Netflix er klar med den nye dansk thrillerserie med titlen Sygeplejersken. Serien er fra producenterne af Kastanjemanden. Der er premiere 27. april.
Sygeplejersken er en serie baseret på bogen Sygeplejersken af Kristian Corfixen om den sande historie om den danske sygeplejerske, der blev dømt for drabsforsøg på fire patienter på Nykøbing Falster Sygehus. Sygeplejersken er produceret af SAM Productions, instrueret af Kasper Barfoed.
Medvirkende er Josephine Park (Skruk), fremadstormende Fanny Louise Bernth (Det er så yndigt), Peter Zandersen (Chosen), Amalie Lindegård (Skruk) og Dick Kaysø (Krummerne).
Mere om handlingen i Sygeplejersken
I Sygeplejersken bliver vi ført ind bag murene på sygehuset i Nykøbing Falster, hvor alle kender hinanden, og hvor der sjældent er udskiftning i personalet. Vi følger Pernille Kurzmann i de første dage af hendes nye job som sygeplejerske. Hun bliver hurtigt venner med den meget charmerende og karismatiske sygeplejerske Christina Aistrup Hansen, der i første omgang virker til at være noget helt særligt, elsket af alle, utrolig dygtig til sit arbejde og altid først på pletten i en nødsituation. Men som dagene går, og Pernille bliver mere fortrolig med sin nye arbejdsplads, begynder hun langsomt at se, at der måske er mere til Christina end ved første øjekast. Hun beslutter, at hun ikke kan lukke øjnene for det, der sker foran hende, og hun sætter sig for at afdække sandheden.
Meta Louise Foldager Sørensen, Executive Producer, Sam Productions: “Sygeplejersken er en fortælling om at turde tro på sig selv, sin egen fornemmelse for rigtigt og forkert – og sige fra, når dét er det rigtige at gøre. Det er væsentligt at fortælle denne historie til inspiration for fremtidens whistle blowers. Den frygtelige og virkelige fortælling, der ligger bag seriens fiktion, har været oplyst i medier og på bog, men vores fokus og fortælling er hende, der gjorde det rigtige.”
Premieren er sat til 27. april 2023 kl. 09:00 på Netflix.
søndag 26. september
21:00
Sygeplejeskolen – Sæson 4 Serie Dansk, Drama
Se Trailer her
TV 2 Charlie Stream her
Læs omtale
TV 2 Charlie serien Sygeplejeskolen er tilbage 26. september med sin fjerde sæson.
Det er efteråret 1953, og sammenlægningen af Fredenslund og Sankt Helene er en realitet. Hospitalsdirektøren ansætter den tidligere oversygeplejerske fra Sankt Helene, den religiøse søster Elisabeth, som ny viceforstanderinde, og det bliver ikke helt problemfrit. For under overfladen lurer mørke hemmeligheder, og sygeplejeeleverne roder sig ud i svære etiske dilemmaer.
Mere om handlingen i Sygeplejeskolen – sæson 4
Forstanderinde Margrethe (Benedikte Hansen) er skeptisk overfor søster Elisabeth, for bag facaden og det høflige smil gemmer der sig alt andet end gode kristne værdier. Med sig til Fredenslund har søster Elisabeth taget diakonisseleven Marie (Andrea Heick Gadeberg), der hurtigt fanger Bjørns (Jesper Groth) opmærksomhed. Marie flytter ind på det trange pigeværelse med Anna (Molly Egelind) og Else (Ulla Vejby). Mens Else har travlt med at lave skønhedsklinik på deres fælles værelse, udvikler Anna og Marie et nært venskab. Men Marie skjuler en alvorlig hemmelighed.
Lis (Anna Stokholm) og Else knokler for at læse op til den afsluttende eksamen, men Lis’ moderne fremtræden provokerer den nye viceforstanderinde, der i det skjulte begynder at gøre livet surt for hende. Søster Elisabeth er til gengæld venligheden selv overfor Anna, der er elevrådsformand. Men langsomt får Anna også øjnene op for søster Elisabeths sande jeg, og sammen med Marie og de andre elever tager de kampen op mod den nye viceforstanderinde. Det viser sig dog at være sværere end som så.
Kærligheden blomstrer på Fredenslund. Anna og Ole (Kasper Dalsgaard) har fundet sammen igen. Men Ole er havnet i store økonomiske vanskeligheder, som han ikke vil indrømme overfor Anna. Sygeplejeeleven Peter (Mikkel Becker Hilgart) og stewardessen Birgit (Neel Rønholt) beslutter at gøre deres forhold offentligt, men en ulykke spænder ben for kærligheden. Samtidig udvikler Nina (Katrine Greis-Rosenthal) og Johns (Jon Lange) forhold sig, og Nina får sit højeste ønske opfyldt, men under umulige omstændigheder.
Dr. Neergaard (Jens Jørn Spottag) gør store fremskridt med sin mavesårsforskning, og dr. Friis (Thue Ersted Rasmussen) øjner chancen for at stige i graderne ved at hjælpe ham. Anerkendelsen udebliver dog, og dr. Friis søger i stedet til John Neumanns kirurgiske afdeling. Da afdelingssygeplejerske Frk. Madsen (Anette Støvelbæk) begår en alvorlig fejl i forbindelse med mavesårsprojektet, som hun prøver at dække over, risikerer Fredenslund helt at miste de nødvendige forskningsmidler.
Nye karakterer i Sygeplejeskolen sæson 4
Søster Elisabeth
Den religiøse søster Elisabeth bliver ansat som ny viceforstanderinde på Fredenslund Sygehus. På overfladen er hun en sød og venlig kristen kvinde, der holder på formerne og etiketten, men bag facaden og det høflige smil gemmer der sig en intrigant kvinde, som straffer eleverne psykisk og fysisk. Især Lis’ moderne fremtræden bliver en torn i øjet på søster Elisabeth, som i det skjulte begynder at straffe og nedgøre Lis. Søster Elisabeth har lumske planer om at overtage styringen af den daglige gang på Fredenslund og skubbe den nuværende forstanderinde, Margrethe, af pinden, og hun skyr ingen midler for at nå sit mål. Samtidig dækker søster Elisabeth over en mørk hemmelighed fra Sankt Helene.
Marie Skov
Marie er ny sygeplejeelev på Fredenslund Sygehus. Hun flytter ind på det trange pigeværelse til Anna og Else, hvor hun og Anna udvikler et nært venskab. Marie er en sød og uskyldig pige, der ikke kunne ikke finde på at gøre en flue fortræd. Fra start får Marie hurtigt et godt øje til Bjørn og viser ham interesse, men så snart han gør tilnærmelser til et kys eller andet kærligt, afviser hun ham og sætter et skjold op. Det viser sig, at Marie gemmer på en alvorlig hemmelighed, som søster Elisabeth er indblandet i. Sammen med Anna forsøger Marie at afsløre søster Elisabeths sande jeg.
søndag 8. september
21:15
Sygeplejeskolen – Sæson 6 Serie Dansk, Drama TV 2 Charlie Stream her
Læs omtale
Efter lang ventetid vender den populære dramaserie ‘Sygeplejeskolen’ tilbage til TV 2 Play og TV 2 Charlie. Sidste sæson sluttede på dramatisk vis, og i sjette sæson får seerne endelig svar på, hvad der er sket med Fredenslund og personalet efter den tragiske brand.
Hvornår starter sygeplejeskolen 2024?
Sjette sæson af ‘Sygeplejeskolen’ sendes på TV 2 Play og TV 2 Charlie fra søndag 8. september
Seerne kan igen opleve skuespillere som Molly Egelind, Anna Stokholm, Ulla Vejby, Thue Ersted Rasmussen, Jesper Groth, Mikkel Becker Hilgart, Jakob Åkerlind, Jens Jørn Spottag, Katrine Greis-Rosenthal, Preben Kristensen, Andreas Jebro og Jon Lange samt mange flere i rollerne som det faste personale på Fredenslund.
Sygeplejeskolen – Sæson 6 handlingen
Sæsonen starter kun tre dage efter branden, hvor både personale og patienter frygtede for deres liv, og chokket har sat dybe spor.
Afdeling B, hvor sygeplejeeleverne hidtil har haft deres daglige gang, er ødelagt, og både patienter og ansatte er blevet overflyttet til afdeling C i en anden fløj af hospitalet. Hverdagen byder nu på nye elevværelser og overfyldte gange, og alle prøver at vænne sig til de nye omstændigheder. Men det er tydeligt, at alle, på hver deres måde, er præget af de mange tanker og følelser, som brandulykken har sat i gang.
En af eleverne, der ikke nåede ud under branden, kæmper fortsat for sit liv. Imens slås elever og ansatte med oplevelserne fra den voldsomme hændelse. Det giver pludselig anledning til at tage livet op til revision og spørge sig selv: bruger jeg tiden rigtigt? Når jeg det, jeg drømte om? Er jeg lykkelig?
Branden og Annas (Molly Egelind) blomstrende relation til den nye turnuslæge, dr. Fischer (Andreas Jebro), får hende til at tvivle på sit forhold til Ole (Kasper Dalsgaard). Anna træffer en radikal beslutning, men har hendes brændende ønske om at løsrive sig fra sine forældre alligevel fået hende til at overse noget i farten?
Det bliver ligeledes tydeligt, at Christians (Thue Ersted Rasmussen) affære med Berit (Josefine Tvermoes) får større konsekvenser for både ham selv, Berit og Lis (Anna Stokholm), end de havde kunnet forestille sig. Else (Ulla Vejby) og Finns (Jesper Ole Feit Andersen) forhold bliver også sat på prøve, da Finns besynderlige opførsel, leder Else til at tro, at han er forelsket i en anden.
Nina (Katrine Greis-Rosenthal) er fortsat splittet mellem sit barns to fædre – hvem skal hun satse på? Bent (Jens Jørn Spottag), som har kastet sig helhjertet ind i faderskabet, eller John (Jon Lange), som er hendes store kærlighed og barnets biologiske far?
Imens går hverdagen sin faste gang på Fredenslund, hvor også hospitalsinspektøren (Preben Kristensen) får travlt med at rydde op efter branden og finde en ny afdelingssygeplejerske som erstatning for den bortrejste frøken Madsen.
Hvor bliver sygeplejeskolen optaget?
Der er sket store ændringer for produktionen bag ‘Sygeplejeskolen’. Hele holdet er nemlig flyttet fra Skt. Hans Hospital i Roskilde til Risbystudierne i Albertslund, der tidligere har huset ‘Badehotellet’.
– Vi har længe vidst, at det ikke var muligt for os at fortsætte med at filme på Skt. Hans, og dette benspænd har vi brugt kreativt i fortællingen, siger seriens producer, Senia Dremstrup, og fortsætter:
– Vi har valgt at genopbygge vores velkendte location på studiet, så seerne vil opleve, at vi stadig er på Fredenslund Hospital. Og faktisk ligner dekorationerne så godt, at filmholdet nogle gange glemmer, at vi ikke længere er i de kendte rammer i Roskilde.
Sygeplejeskolen Sæson 7 er under optagelse
Imens seerne på søndag tager hul på sjette sæson af ‘Sygeplejeskolen’, er produktionsselskabet bag dramaserien, SF Studios, allerede i fuld gang med optagelserne til sæson syv, der forventes programsat i 2025.
søndag 25. september
06:01
Sygeplejeskolen – Sæson 5 Serie Dansk, Drama
Se Trailer her
Læs omtale
Sygeplejeskolen er tilbage med sin femte sæson fra 25. september på TV 2 Play og 2. oktober på TV 2 Charlie.
Sygeplejeeleverne Anna, Bjørn, Peter, Aksel og Marie er påbegyndt andet år af uddannelsen, og det medfører et stadigt større ansvar for patienter og mere arbejdspres. Rent privat er Anna i tvivl om fremtiden med Ole, og Bjørn og Marie har svært ved at tage det første skridt, selvom de har et godt øje til hinanden.
Gamle følelser spirer
Nina og Bent glæder sig til at skulle være forældre – selvom hemmeligheden om, hvem der i virkeligheden er far til barnet, slår skår i glæden. Og da Nina erfarer, at dr. Neumann igen er ungkarl, står hun i et dilemma. Lis og Christian lægger fremtidsplaner om at flytte i hus, men et besøg af Christians forældre sætter forholdet på prøve. Peter tvivler på sit eget værd, og om han kan give Birgit og hendes datter det liv, de fortjener.
Både forstanderinde Margrethe Lund og afdelingssygeplejerske Ruth Madsen tvinges af omstændighederne til at tage deres liv op til revision og vælge, om de vil følge pligten eller hjertet.
Nye temaer under behandling
I den nye sæson kommer flere forskellige temaer under behandling, blandt andet blodtransfusioner, radiumbehandling, sygeplejeuddannelsen i Storbritannien i 1950’erne og diskrimination af enlige mødre.
I sæsonens første afsnit:
Fredenslund er under ombygning, og frk. Madsen er stærkt utilfreds med al den larm, det indebærer. En rutineoperation går på mystisk vis galt – til stor fortvivlelse og undren for både dr. Neumann og Anna. Mens Nina dækker over, hvor langt hun er henne i sin graviditet, er Bent i gang med at finde navne til babyen. En gammel ven til forstanderinden bliver indlagt, men han vil ikke have, at forstanderinden skal vide det.
Mere om karaktererne i Sygeplejeskolen – Sæson 5
Anna og Ole
Sygeplejeelev, 2. år
Jazzmusiker
Anna (Molly Egelind) bliver mødt af et større ansvar for patienterne og skal træffe svære og afgørende valg. Hun er ved at få øjnene op for konsekvenserne af den nye virkelighed, hvor Ole (Kasper Dalsgaard) arbejder for hendes far på fabrikken. Hun ærgrer sig over, at han ikke længere har tid til at spille i jazzbandet og er bange for, om hans arbejde vil drive dem fra hinanden. Anna har svært ved at sætte ord på sin frygt, og fortrænger den ved at feste lidt rigeligt.
Bjørn og Marie
Sygeplejeelever, 2. år
Bjørn (Jesper Groth) flirter stadig med Marie (Andrea Heick Gadeberg), men han er i tvivl, om Marie vil være mere end venner. Han ønsker ikke at gå for hurtigt frem og er tilbageholdende på grund af overgrebet i hendes fortid. Bjørn er omsorgsfuld og opmærksom på Marie, og da hun bliver træt og syg efter flere hårde vagter på radiumafdelingen, træder Bjørn til.
Nina og Bent
Instruktionssygeplejerske
Medicinsk overlæge
Sammen prøver Nina (Katrine Greis-Rosenthal) og Bent (Jens Jørn Spottag) at skjule sandheden om Ninas svangerskab og er nervøse for, om de bliver afsløret, da barnet jo i virkeligheden er dr. Neumanns. Bents glæde over at skulle være far bliver større dag for dag, så da det går op for Nina, at John Neumann igen er ungkarl, står hun i et dilemma. Selvom Nina er længere fremme i sin graviditet, end hun lader omverdenen vide, tager hun imod et tilbud om et nyt job, og Bent starter en ny forskning i en kur mod nyresten.
Lis og Christian
Sygeplejerske
Førstereservelæge
Lis (Anna Stokholm) er klar til at starte sit liv med Christian (Thue Ersted Rasmussen), og de drømmer om at flytte i eget hus. Det bliver desværre umuliggjort af datidens strikse regler for sygeplejerskers kost og logi, og Lis sætter Anna og elevforeningen på sagen. Christians forældre melder deres ankomst, men besøget ender med sårede følelser for både Lis og Christian, og det får konsekvenser for deres forhold.
Peter og Birgit
Sygeplejeelev, 2. år
Tidligere stewardesse
Birgit (Neel Rønholt) er kommet sig efter sin ulykke, men kan ikke fortsætte som stewardesse. Heldigvis kan Peter (Mikkel Becker Hilgart) hjælpe hende med at få et andet job. Peter er egentlig glad for udsigterne til at skulle være sygeplejerske, men da Birgit står uden arbejde, bliver han i tvivl om, hvorvidt han med sin beskedne løn kan give Birgit og hendes datter, det liv, de fortjener. Han bliver ramt af jalousi og må genoverveje sit kald.
Else og Finn
Sygeplejerske
Portør
Else (Ulla Vejby) er utilfreds med Finns (Jesper Ole Feit Andersen) økonomiske formåen. Uanset hvor sød og betænksom han er, er det aldrig godt nok. Så da chancen byder sig for at tage imod gaver fra en patient til gengæld for sin hjælp, er Else hurtig til at slå til. Men det bliver for meget for Finn. Og da Else mister Finn, bliver hun pludselig desperat for at få ham tilbage.
Aksel Rasmussen
Sygeplejeelev, 2. år
Aksel (Jakob Åkerlind) får et godt øje til en engelsk sygeplejeelev, der sammen med sine engelske elevkammerater besøger Fredenslund. Aksel og den engelske pige flirter og kommer tættere på hinanden, men en ondskabsfuld løgn kommer imellem dem.
Margrethe Lund
Forstanderinde, Fredenslund Sygehus
Margrethe Lund (Benedikte Hansen) har takket ja til et job for WHO i Mellemøsten, men så indlægges en gammel ven fra tiden i modstandsbevægelsen på Fredenslund.
John Neumann
Kirurgisk overlæge
Dr. John Neumann (Jon Lange) er fortsat uvidende om sit faderskab til Ninas barn og tror, som alle andre, at Bent Neergaard er faderen. John Neumann er blevet ungkarl igen og må langsomt erkende, at han stadig har følelser for Nina. På mystisk vis mister John Neumann en patient på operationsbordet, og det nager ham.
Ruth Madsen
Afdelingssygeplejerske
Frk. Ruth Madsen (Anette Støvelbæk) kæmper med følelsen af at være blevet forbigået i både sit kærligheds- og arbejdsliv. Hverken læger eller elever lytter længere til hendes anvisninger. Men så viser der sig en uventet og spændende mulighed.
Hospitalsinspektøren
Hospitalsinspektøren (Preben Kristensen) skynder på håndværkerne, for at de skal blive færdige med ombygningen af Fredenslund. Der skal gøres klar til sammenlægningen med hospitalet Sankt Helene. Da han får besked om, at den etiopiske kejser Haile Selassie sammen med kongefamilien vil aflægge officielt besøg på Fredenslund, presser han hårdere på, for at håndværkerne bliver færdige.
Jens Fischer
Turnuslæge
Jens Fischer (Andreas Jebro) er ny turnuslæge. Han er meget direkte, og måske fordi han er ny, ser han alting meget tydeligt. Han holder sig ikke tilbage med at give gode råd, heller ikke til dr. Neergaard.
fredag 9. august
00:10
Sytten Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Pikant og lystig komedie efter Soyas populære roman om den unge gymnasieelev Jacob (Ole Søltoft), der i løbet af en sommerferie hos sin onkel og tante bliver sat ind i et række af de oplevelser, der venter flere af, når han bliver voksen mand.
1965
mandag 30. september
00:10
Ta’ briller paa Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Lystspil med Liva Weel som bedsteborgerlig hønemor, der er så forfængelig, at hun ikke vil gå med briller. Det betyder naturligvis samtidig, at hun ikke kan se, hvad der foregår omkring hende. Hverken direkte eller indirekte. Da hun som statist vikles ind i filmoptagelser, går det grueligt galt, men dog ikke værre end at hendes datters (Birgitte Federspiel) kapelmester-kæreste (Svend Asmussen) får reddet trådene ud til sidst. Manuskriptet var af Kjeld Abell, som for en sjælden gang bevægede sig ind på de deciderede komedie-baner. Det var samtidig den sidste spillefilm som Abell var involveret i.
1942
fredag 7. juni
00:10
Ta’ lidt solskin Film Dansk, Komedie
Læs omtale
De to sorgløse gårdmusikanter, Poul Otto Madsen og Bernhard Iversen samt vovsen Hannibal, flytter ind i havehusene Nokken på Amager. Kort tid efter dukker Bernhards to børn op, Anne og Peter, efter at have boet hos hans søster i USA. Børnene stortrives blandt Nokkens løse fugle og hjælpsomme godtfolk, men alligevel vil de sociale myndigheder fjerne dem, da omgivelserne ikke er til børnenes bedste (!) Selvfølgelig ender alt, som det skal. Håndfaste Olga, ejer af værtshuset Faldgruben, bliver pludselig mor til to – i begyndelsen for at glædem yndigheder og unger.
1969