Dansk
lørdag 20. april

00:10
Rosita Film Dansk, Drama
Læs omtale
Johannes bor sammen med sin far, den midaldrende enkemand, Ulrik, i en fiskerby, hvor de lever et stille, rutinepræget liv og passer deres respektive jobs i fiskeindustrien. Ulrik savner kærlighed og nærhed, han arrangerer derfor ankomsten af den unge, smukke filippinske kvinde, Rosita – præcis som flere andre mænd i byen tidligere har gjort. Johannes må modvilligt involvere sig i deres forhold, da engelsk ikke lige er Ulriks stærkeste side. Som tiden går, kommer Johannes og Rosita meget tættere på hinanden end godt er – hvilket tvinger Johannes til at tage ansvar for sine drømme og sin fremtid.
2015
onsdag 23. oktober

00:10
Røverne fra Rold Film Dansk, Drama
Læs omtale
Hans Kurt, Axel Frische og Ib Schønberg er tre røvere, der i regulær Robin Hood-stil tager fra de rige og giver til de fattige. Men lovens klamme hånd og galgens reb er lige bag dem. Da tyske lejetropper invaderer Danmark, bliver deres røveriske talenter dog i stedet anvendt til roller som frihedskæmpere – nu er det pludselig helt lovligt at tage fra (nogle) rige. Ikke mindst en tysker-samarbejdende herredsfoged.
1947
lørdag 17. januar

00:10
Så længe jeg lever Film Dansk, Drama
Læs omtale
Så Længe Jeg Lever er en dramatisk, humoristisk og poetisk rejse gennem musikeren John Mogensens liv. Manden der lagde Danmark for sine fødder med store folkelige klassikere som “To mennesker på En Strand”, “Så længe Jeg Lever” og “Fut i Fejemøget”. Vi følger ham fra barndommen til hans første gennembrud med Four Jacks for så at gå i glemmebogen – og i hundene – indtil han pludselig brager igennem med sit enorme gennembrud i 1971 med “Der er Noget galt i Danmark!”.
2018
mandag 14. august

00:10
Saa Mødes Vi Hos Tove Film Dansk, Komedie
Læs omtale
I dette lystspil spiller Poul Reichhardt en ustyrlig komisk rolle som en operettehelt, der får at vide, at han skal have et barn med en pige, han halvvejs har slået ud af hovedet. Dette indgår i den historie, vi får fortalt omkring otte unge piger, der mødes til te. De har alle gået i skole sammen, og i en række udsnit fortælles om livet, som det former sig – eller har formet sig – for pigerne. Vi oplever deres skæbner, som knyttes sammen på en ejendommelig måde, og morsomme optrin veksler med alvor, for til sidst at samles i en overraskende afslutning.
1946
mandag 5. februar

00:10
Saa Til Søs Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Tre enfoldige fisker-brødre nyder livet. De får hjælp af den unge pige Sus, der styrer hus og hjælper til på fiskekutteren. Da brødrene får et godt tilbud om at låne penge til Hotel slår de straks til. Der er dog den skumle entreprenør Gravenkop de låner pengene af. Samtidig bliver der smuglet til byen, billig sprut er i omløb. Sus forsøger sammen med sin ven Stille at opklare forbrydelsen.
1933
onsdag 12. juli

00:10
Sådan Er De Alle Film Dansk, Drama
Læs omtale
Ebbe Langberg er Johannes, en ung musikstuderende, der er forelsket i Elisabeth (Tina Wilhelmsen). Hans ven, Herbert (Per Goldschmidt), mener med sit indgående kvinde-kendskab, at han kan forføre Elisabeth i løbet af få timer, hvis han lægger sig i selen. Det tager han og Johannes et væddemål på. Da Johannes taber, finder han sammen med ekspeditricen Solvei (Judy Gringer). Men hjertet er trods alt hos den, i denne sammenhæng, svage Elisabeth.
1968
fredag 3. juni

06:00
Salsa Serie Dansk, Drama
Læs omtale
DR-serien ’Salsa’ beskrives som en gymnasieserie, som tager fat på sex blandt gymnasieelever på en eksplicit og direkte måde, som vi ikke er vant til i dansk fiktion. Serien er skabt af Jonas Risvig.
Søstrene Uma (Safina Coster-Waldau) på 19 og Victoria (Filippa Navarana) på 22 står begge på tærsklen til voksenlivet og beslutningen om, hvad livet skal bruges til. Den norske sex-app ‘DRIFT’ tager samtidig Danmark med storm og giver brugerne mulighed for at bedømme hinandens præstation i sengen på en skala fra 1-10. Uma kaster sig ud i at bruge app’en og udforske sin seksualitet, mens Victoria stiller sig tvivlende over for de dilemmaer, som app’en indeholder.
Med serien vil man gerne starte en samtale om, hvordan man finder balancen mellem sine egne og sin partners behov, og hvordan man bedst udforsker sin seksualitet. Serien kommer samtidig ind på de problemstillinger der kan være, hvis man skal sige fra, når ens grænser bliver overskredet.
For at sikre, at serien rammer de problemstillinger som unge står overfor, er den udviklet i tæt samarbejde og dialog med virkelighedens unge.
Se første tre afsnit fra den 3. juni kl 06:00 på DRTV.
Serien kan ses på DRTV fra følgende datoer:
03. juni: Episode 1 + 2 + 3
10. juni: Episode 4 + 5
17. juni: Episode 6 + 7
fredag 27. oktober

06:00
Salsa – Sæson 2 Serie Dansk, Drama [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=cCxUuaUkBr4” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Salsa – Sæson 2” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
DR serien Salsa om om sex, venindeskab og søskendeforhold vender tilbage med sin anden sæson fra 27. oktober. Seriens sidste fire afsnit lægges til binge 3. november.
Safina Coster-Waldau og Filippa Navarana Coster-Waldau spiller hovedrollerne som søstrene Uma og Victoria, der står på tærsklen til voksenlivet. Alt i mens den norske sex-app “DRIFT”, tager de unge i Danmark med storm. Hos Uma og hendes venner er der stor fascination af DRIFT. Victoria er forarget over de etiske dilemmaer, der følger med DRIFT. Kan de to søstre holde fast i deres relation, til trods for deres holdninger og forskelligheder?
fredag 29. august

06:00
Salsa – Sæson 3 Serie Dansk, Drama
Læs omtale
DR serien Salsa om om sex, venindeskab og søskendeforhold vender tilbage med sin tredje og sidste sæson fra 29. august på DRTV.
Uma og Victoria gør sig klar til deres livs rejse til Mexico, da planerne pludselig kastes op i luften. Victoria tager på date med Eivind, men i forventningens glæde lurer usikkerheden. Uma føler sig alene og savner sine veninder, men Kaya og Karl er stadig sammen, og Ronja har nok at gøre med sin nye kæreste, Alex, som hun snart flytter til Paris med.
Safina Coster-Waldau og Filippa Navarana Coster-Waldau spiller hovedrollerne som søstrene Uma og Victoria
lørdag 15. april

00:10
Sandheden Om Mænd Film Dansk, Drama
Læs omtale
Mads flytter i hus med sin dejlige kæreste Marie, men bliver pludselig ramt af tvivl. Er dette meningen med livet? Er alle drømme udlevet? Er han rigtig lykkelig? Mads smider hvad han har i hænderne, flytter fra Marie og kaster sig ud i en desperat jagt efter at indfri de store drømme, en jagt på meningen med livet og den eneste ene. En jagt der indeholder vennerne fra slænget Louise og Peter, dates, en ny og yngre kæreste break-ups, møder med svigerforældre, byture, frustrerende timer med arbejdet på det helt rigtige filmmanuskript, og en evig søgen efter det lykkelige liv.
2010
fredag 4. juli

00:10
Seksdagesløbet Film Dansk, Drama
Læs omtale
Cykelrytterparret Ivan og Otto, er gamle venner. Men efter at Otto er stukket af med Ivans kone Lilian, er de ikke længere partnere, men dødelige konkurrenter på banen. Vi følger løbet, der dag for dag udvikler sig mere og mere dramatisk og ender som en udholdenhedskamp mellem Ivan og Otto og tillige en kamp om Lilian.
1958
lørdag 10. januar

00:10
Ser du månen, Daniel Film Dansk, Drama
Læs omtale
I 398 dage sad den unge danske freelancefotograf Daniel Rye som gidsel, hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien, sammen med flere andre udlændinge. bl.a. den amerikanske journalist James Foley. I filmen følger vi Daniels kamp for overlevelse i fangenskab, hans venskab med James og hvordan familien hjemme i Danmark håndterer frygten for, at deres søn aldrig kommer hjem. Midt i krisen står den danske gidselforhandler Arthur, der får en afgørende rolle i befrielsen af Daniel.
2019
lørdag 4. april

00:10
Shabholm Film Animation, Dansk
Læs omtale
Hassan er træt af Danmark, da han ofte oplever diskrimination. Så da han hører, at oliesheiken Erkan Mosque har købt Bornholm og forvandlet øen til et mellemøstligt ferieparadis kun for udlændinge, tager han straks dertil. Men er paradiset mon for godt til at være sandt, når Pia Støjmund vil lukke grænsen til Shabholm? Og hvad er Blokhavn overhovedet uden shababs?
2023
torsdag 21. maj

06:00
Si’r det bar Serie Dansk, Drama
Læs omtale
Den 21. maj har den nye DR Ultra-serie “Si’r det bar’” premiere. Serien er en energifyldt og musikdrevet fortælling om venskaber, identitet og ønsket om at passe ind – fortalt med afsæt i et dansk boligområde set indefra.
I centrum står 13-årige Sara, der med én lille løgn sætter gang i en kædereaktion, som hurtigt vokser sig langt større, end hun kan kontrollere.
Si’r det bar’ – det handler den om
Da Sara (Mariama Rohey Khan) flytter til en ny skole, drømmer hun om en frisk start og et nyt venskab med den populære Mille (Nanna Maj Hermansen).
I forsøget på at imponere sine nye klassekammerater kommer Sara til at påstå, at den kendte rapstjerne Matino, spillet af Arian Kashef, vender tilbage til Hedeparken for at spille koncert i hendes blok hen over sommeren.
Problemet er bare, at det hele er løgn.
Rygtet spreder sig hurtigt, Mille dropper familiens ferie for at opleve koncerten, og pludselig står Sara med ansvaret for at skaffe en kunstner, redde det lokale kulturhus og holde sammen på både venskaber og sit eget ry.
Samtidig har Matino for længst lagt boligområdet bag sig – og har ingen planer om at vende tilbage.
Medvirkende i serien
Serien har både nye talenter og kendte ansigter på rollelisten, blandt andre:
- Mariama Rohey Khan som Sara
- Havshen Nabaz som Issa
- Sebastian Bull som Pelle
- JJ Paolo som Hassan
- Casper Christensen som Axel
- Johannes Nymark som Torben
- Arian Kashef som Matino
Derudover medvirker også cameos fra blandt andre Ida Corr og Skinz.
Skabt af nye stemmer med egne erfaringer
“Si’r det bar’” udspringer af DR Ultras Serieskole og er udviklet af Shirin Azis, Charlotte Mwakitalu og Arian Kashef, som ikke kendte hinanden før projektet.
Serien er instrueret af Nicolai Achton og skrevet af Kristine Tüchsen, Shirin Azis og Charlotte Mwakitalu.
Bag serien ligger et ønske om at vise livet i blokken uden klichéer og uden at reducere karaktererne til deres etnicitet. I stedet fokuserer serien på fællesskab, naboskab og ungdomsliv i moderne danske boligområder.
Andreas Bense fra DR B&U siger om serien:
“Med ’Si’r det bar’ giver vi plads til et miljø og nogle stemmer, der sjældent får lov at stå forrest i dansk børnefiktion.”
- ’Si’r det bar’ har premiere den 21. maj på DRTV
- Serien består af syv afsnit á 20 minutter og henvender sig primært til børn og unge i alderen 10–14 år – men med humor, varme og genkendelige konflikter, der taler til hele familien.
- Musikken til ’Si’r det bar’ er produceret af Ida Corr og Nicolai Achton. Den er fremført af Arian Kashef og Ida Corr og udgivet via DR Records. EP’en består af de to tracks: ’Kom Fra’ og ’Ta’ Min Hånd’.
onsdag 18. marts

00:10
Sidste Akt Film Dansk, Drama
Læs omtale
Lystspil om et hjem for ældre, forhenværende skuespillerinder. Man følger beboernes indbyrdes jalousi og skænderier, deres længsel efter fortiden og deres kamp for en haveterrasse.
1987
lørdag 22. oktober

00:00
Sidste Time Film Dansk
Læs omtale
En lille gruppe 3.g.-elever lokkes i en fælde og spærres inde i et klasselokale lige inden weekenden. En vanvittig morder stræber dem efter livet. Udefra følges dramaet af et tv-hold, hvis reporter tilsyneladende er meget tilfreds, hver gang der sker et mord.
1995
fredag 9. maj

00:10
Sikke’n Familie Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Handlingen foregår i London. Her møder vi en familie, der består af lutter juveltyve. Ikke fordi de behøver at stjæle – de gør det simpelthen for sporten skyld! Familien bliver lykkelig, da sønnen Peter bliver ansat i en bank – hvilke perspektiver – men…
1963