Dansk
søndag 2. februar

00:10
Klassefesten 2: Begravelsen Film Dansk, Komedie
Læs omtale
De tre venner Thomas, Andreas og Niels er igen samlet i Klassefesten 2. Thomas skal endelig giftes, og Andreas har arrangeret århundredets polterabend… synes han selv. Men et dødsfald under Thomas’ polterabend sender de tre venner afsted på en uforglemmelig tur mod en begravelse, de sent vil blive tilgivet for. Speeddating, utroskab og nærdødsoplevelser sætter deres forhold til hinanden gevaldigt på prøve. Spørgsmålet er, om de tre venner kommer helskindet igennem turen og begravelsen – og om de når hjem til Thomas’ bryllup i tide. Tag med landets bedste venner på verdens værste roadtrip i Klassefesten 2.
2014
lørdag 8. marts

00:10
Klassefesten 3: Dåben Film Dansk, Komedie
Læs omtale
De tre venner Niels, Thomas og Andreas har hver især deres at se til, men specielt Andreas har det hårdt for tiden. Han er ikke kommet videre siden sin skilsmisse, men det er ekskonen Hanne så sandelig. Hun har fået en succesfuld ny kæreste og en skøn datter, og for at gøre det hele meget værre har parret oveni købet bedt Andreas være Gudfar. Han siger modstræbende ja og vil nu vise alle og enhver, at det går ham mindst lige så godt. Med kun fem dage til ceremonien beslutter Andreas, at han er nødt til at have en kæreste med – og hvilket sted er bedre egnet til at skaffe en kæreste end en singlehøjskole.
2016
søndag 18. juli

00:00
Klemt Serie Dansk, Komedie [arve url=”https://tv2marketing.dk/wp-content/uploads/2021/07/ZT195717-1_16x9.mp4” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Klemt” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
TV 2 PLAY og TV 2 ZULU har premiere på endnu en dansk seriepremiere, med den farverige komedieserie ’Klemt’ med Eva Jin i hovedrollen.
22-årige Eva Jin har optrådt med standup siden 2018, og karrieren tog for alvor fart efter hendes optræden ved ’ZULU Comedy Galla’ i 2020. Med sin fantastiske, skæve timing og helt egen stil lagde hun salen ned og kom på alles læber.
Siden har hun blandt andet medvirket i Radio24syvs satireserie ’Livets vand’, været en del af satirepodcasten ’R8DIO’ og senest medvirket i DR2-komedieserien ’Guru’.
– Ligesom hele Danmark forelskede vi os i Eva Jin efter hendes vilde optræden ved ’ZULU Comedy Galla’ sidste år, så det var jo helt oplagt at afprøve noget mere sammen med Eva. Hun er en ung, upcoming komiker og et naturtalent. Hun ejer det querky og det akavede, og så har hun en sindssygt god timing. Eva har en unik stil, som hun også kan oversætte til skuespil i vores nye komedieserie ’Klemt’, siger TV 2 ZULU-redaktør Asger Schønheyder og fortsætter:
– På ZULU er vi stolte af at være med til at opdyrke nye talenter. Det er ret vildt at gå fra at være ”æsel” ved ’ZULU Comedy Galla’ 2020 til at have sin egen komedieserie under et år efter. Det er vist aldrig sket før. ZULU er en legeplads, hvor nye komikere og skuespillere kan dyrke og videreudvikle deres talent, ideer og projekter.
Klemt – det handler den om
I ’Klemt’ spiller Eva Jin hovedrollen som Stina, der arbejder som tv-vært på det populære børneprogram ’7-9-13’. Stinas interesse for og viden om børn er dog mildest talt minimal. Hun drømmer i stedet om at få sit eget tv-show, hvor hun selv kan sætte dagsordenen og invitere de gæster, hun har lyst til.
I sin stræben efter at realisere sin drøm gør Stina alt, hvad hun bliver bedt om. På jobbet jagter hun sin instruktør Bjørns (Magnus Haugaard) anerkendelse, men det er svært at blive taget alvorligt, når stylist og makeupartist Pernille (Sofie Jo Kaufmanas) iklæder hende fjollede kostumer, og Stina konstant føler sig til grin.
Det samme gælder privat, når hendes rodløse og bedste veninde Molly (Ida Marie Nielsen) og deres lidt ældre og meget ordentlige roommate Trine (Mathilde Passer) trækker Stina i hver deres retning. Det ender derfor ofte med, at Stina kommer i klemme i den ene akavede situation efter den anden.
Det gælder selvfølgelig også, når hun tilfældigvis møder diverse kendisser som tv-værten Lene Beier, rapperen Branco og skuespillerne Robert Hansen, Jonathan Harboe, Anne Sofie Espersen og Elias Munk. Måske de kan give hendes karriere et skub i den rigtige retning?
Voksenlivets dilemmaer presser sig på, og Stina er først ved at lære at mærke efter, hvad der er rigtigt for hende. Måske lykkes det for hende at blive vært for sit eget tv-show? Måske bliver hun atter engang klemt?
Komedieserien ’Klemt’ er på i alt seks afsnit, der på humoristisk vis skildrer alternativ børneopdragelse, falsk graviditet, kriminelle vennetjenester og meget mere.
’Klemt’ produceres af Doceye med Christian Volfing som producent. For instruktionen står Lars Hundebøll, der også er manuskriptforfatter sammen med Christian Volfing. TV 2s executive producer på ’Klemt’ er Nanna Nyboe Tabor.
’Klemt’ har premiere søndag 18. juli på TV 2 PLAY og mandag 19. juli på TV 2 ZULU.
søndag 20. juli
06:01
Klovn – Sæson 10 Serie Dansk, Komedie [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=bXk4JG_Of90” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Klovn – Sæson 10” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]TV 2 Stream her
Læs omtale
I en verden, der befinder sig et uforudsigeligt og farligt sted, forbereder Casper sig på en egentlig tredje verdenskrig, mens Franks tredje verdenskrig foregår inden for hjemmets fire vægge.
Alt er eksplosivt. Der er krig på hjemmefronten, på vennefronten, men også på arbejdsfronten. Et familievenligt filmprojekt lavet i den nye tidsånd truer med at knække de gamle venner, Frank og Casper.
På trods af stor erfaring bliver livet kun mere og mere indviklet, og verdens forandringer gør det ikke nemmere for Frank og Casper at navigere, nærmere tværtimod. I løbet af denne sæson ryster flere fundamenter under dem!
Sæson ti byder på både genkendelig pinlighed og nye lag. Stadig morsomt. Stadig tåkrummende. Men med mere på spil.
I den nye sæson er der gode, gamle gengangere på rollelisten som Mia (Mia Lyhne), Fnug (Camilla Lehmann), fætter Andreas (Roger Kormind), Villum (Tomas Villum Jensen) og Carøe (Michael Carøe), men også helt nye ansigter.
Sæsonen markerer seriens 20-års jubilæum, for oprindeligt så havde ‘Klovn’ premiere tilbage i 2005.
søndag 6. juni

00:00
Klovn – Sæson 8 – Vore bedste år Serie Dansk, Komedie [arve url=”https://vod-progressive.akamaized.net/exp=1622190659~acl=/vimeo-prod-skyfire-std-us/01/1214/22/556071679/2630242111.mp4~hmac=75661d6e3599747d261634a758d43e9538560ec7e7f73d0dd7727c9c057b35d1/vimeo-prod-skyfire-std-us/01/1214/22/556071679/2630242111.mp4” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Klovn – Sæson 8 – Vore bedste år” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
Søndag 6. juni er der premiere på TV 2 PLAY på den nye og ottende sæson af ‘Klovn’ med Casper Christensen og Frank Hvam som de to hovedpersoner, og som Casper Christensen også har instrueret. Med de otte nye afsnit når ‘Klovn’-universet op på i alt 78 serieafsnit og tre spillefilm.
Klovn – Sæson 8 – Vore bedste år
I den nye sæson, der har fået overskriften ‘Vore bedste år’, er alt, som det plejer – og så alligevel ikke. For de to herrer er blevet ældre, og den nye sæson er – med Frank Hvams ord – ‘en god blanding af skavanker og eventyr’.
Det bliver et skønt gensyn med mange kendte ansigter som Mia, Pykker, fætter Andreas, nevø Bo, Michael Carøe og mange flere, og som vanligt også med masser af kendisser i gæsteroller. Blandt andre Pilou Asbæk og Ole Bornedal som medlemmer af en filmklub, Natasja Crone og Stéphanie Surrugue, som er med i Mias læseklub, Hanne-Vibeke Holst, der står for et skriveseminar og flere andre.
De otte nye afsnit har følgende titler
1. Spild af Pingus
Carøe hjælpes ud af en S.O.S. Frank får dog på sædvanlig pinlig manér vendt det til, at de alle havner i problemer.
2. Frank the prank
Frank og Casper ansætter Bo som assistent på deres kontor. De mener begge, de er som skabt til at få rettet op på hans ungdomssløvsind. Der er dog ikke helt enighed om, hvilke metoder der er de rigtige.
3. Min bedste ven
Susan har udsat Carøe for en utroskabs-lokkedue til de flestes forargelse. Mia synes dog, det er udtryk for en stærk kvinde, der handler på sine fornemmelser.
4. Balling vs Bahs
Ja, hvem er hvem i sammenligning med Frank og Casper. Det er der stor uenighed om, de to i mellem. Måske en afføringsprøve kan afgøre det?
5. Det gamle testamente
6. Falsk Pykker-alarm
7. Forstanderen
8. Dr. Strangelove
Varm op til den nye sæson med Casper og Franks favoritafsnit
Casper Christensen og Frank Hvam har valgt deres ti all-time-favourite-episoder fra de første syv sæsoner, og de ti afsnit kan ses samlet på TV 2 PLAY søndag 30. maj. De ti afsnit vises også på TV 2 ZULU søndag 30. maj.
De 10 favoritafsnit er
Don Ø-affæren (sæson 2, afsnit 3)
Franks fede ferie (sæson 2, afsnit 10)
Biggie Blackie (sæson 3, afsnit 6)
God jul, Frank (sæson 3, afsnit 10)
Unge hjerter (sæson 4, afsnit 1)
Bornholm (sæson 4, afsnit 4)
Tango for tre (sæson 4, afsnit 9)
Drys fra muffedissen (sæson 5, afsnit 9)
Falsk lorte-alarm (sæson 6 afsnit 10)
Baked Alaska (sæson 7, afsnit 2)
Ikonisk serie
‘Klovn’, som danskerne kunne se første gang i februar 2005 på TV 2 ZULU, er en af de mest ikoniske serier i TV 2-familien og et af TV 2 og Danmarks stærkeste comedybrands. Den nye sæson otte får premiere søndag 6. juni 2021 på TV 2 PLAY, hvor også de syv foregående sæsoner kan ses. Sæson syv fra 2018 er i øvrigt en af de mest sete serier nogensinde på TV 2 PLAY.
mandag 12. september
20:00
Klovn – Sæson 9 Serie Dansk, Komedie [arve url=”https://tv2-dk-videos.secure.footprint.net/TV2flash/flex/345b77b8-ca94-44a1-833a-588518617f17.mp4” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Klovn – Sæson 9” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]TV 2 Stream her
Læs omtale
Klovn er tilbage med sin niende sæson på TV 2 Play. Det sker 17. juli, hvor 8 nye afsnit kommer din vej. Fra 12. september sendes de nye afsnit ugentligt på TV 2.
I ottende sæson mødte vi karaktererne Frank og Casper i en ny fase af deres liv. Børnene er blevet store og dåbsattesten er over 50 år gammel.
Den ny sæson har fået titlen ‘Senfølger’. Det skulle ikke hentyde til corona i nogen form, men derimod at Franks liv er ”en lang række af senfølger – altså konsekvenserne af hans handlinger”.

En lang række kendte danskere har som vanligt fået plads på rollelisten i ‘Klovn’. Magnus Millang, forsker og eventyrer Eske Willerslev, tidligere finansminister Bjarne Corydon, tv-producent Anders Breinholt, musiker Simon Kvamm, tv-vært Sofie Linde, Jimmy Bøjgaard og mange flere er også at finde i den nye sæson.
– Det er en god sæson. Det har været en næsten barnlig glæde at lave de to seneste sæsoner. Måske er det de to bedste sæsoner nogensinde. Det siger vi hver gang, men denne gang mener vi det, siger Casper Christensen og Frank Hvam i pressemeddelelsen fra TV 2.
Normalt foregår ‘Klovn’ mest på Frederiksberg, men denne gang er Frank og Casper også på eventyr ude i landet. De er blandt andet til folkemøde på Bornholm, i Hornbæk og i Lejre, og det er også en sæson, hvor kvinderne fylder mere.
– Det har givet et kæmpe løft til serien, at Neel Feldstedt skrev to af afsnittene i sidste sæson og også har skrevet to i den nye. Det har givet helt vildt meget. Og så har Mia udviklet sig til en stærkere kvinde, et kvalificeret modspil til Frank. Hun er den stærke kvinderolle, som er i tidsånden. Fnug (Caspers kæreste i serien, red.) er en kvindetype, vi ikke ville have valgt for ti år siden, men det fungerer bare godt. Casper har brug for Fnug der, hvor han er i livet nu, siger Casper Christensen.
Klovn Sæson 9 Episodeoversigt
EPISODE 1: DE RØDE BUKSER
EPISODE 2: FREDERIKSBERG-FLISEN
EPISODE 3: PORTRÆT AF EN TENNISKLUB
EPISODE 4: ALTER EGO
EPISODE 5: DARWINS KONTOR
EPISODE 6: FOLKEMØDET
EPISODE 7: MIAS FEDE FERIE
EPISODE 8: VENSTRETRICKET
Den nye sæson er skrevet af Neel Feldstedt, Casper Christensen og Frank Hvam, og Mikkel Nørgaard (episoderne 1, 2, 4, 5, 6, 8) og Casper Christensen (episoderne 3, 7) har instrueret. Nutmeg Productions ved producere Barbara Crone og Jesper Zartov har produceret, og Pernille Bech Christensen er TV 2 executive producer.
Kommer der en Klovn sæson 10?
Casper og Frank udelukker intet. Vi er klar. Men lige nu har vi andre spændende planer for de næste par år, lyder det fra makkerparret.
lørdag 24. december

00:10
Klovn Forever Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Fem år er gået siden sidst, og Casper og Frank står ved en skillevej. Hvad er det de vil? Og hvad betyder de egentlig for hinanden, når det kommer til stykket? Venskabet sættes på den ultimative test, og undervejs udsætter Casper og Frank sig selv og hinanden for deres livs prøvelser – både i trygge omgivelser herhjemme og tværs over Atlanten i Drømmenes By, Los Angeles. Her flytter Casper hen for at forfølge sin karriere, men for at redde venskabet sætter Frank efter ham. I sidste ende må de to venner stille sig selv spørgsmålene: Eksisterer der overhovedet sådan noget som “venner for evigt”? Og hvad skal man hævne, og hvad skal man tilgive her i livet? Én ting er sikkert… Nu er det alvor!
2015
søndag 27. november
21:25
Klovn julespecial Serie Dansk, Komedie [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=_KAIZu4SuVw” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Klovn julespecial” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]TV 2 Stream her
Læs omtale
TV 2 er klar med en Klovn julespecial fra 27. november
Frank og Mia skal være bedsteforældre – og endda lige ved juletid. Frank udsætter dog forholdet til svigerfamilien for en del prøvelser.
Udover Casper, Frank, Mia og Fnug: Camilla Lehmann. Så byder denne julespecial også på skuespillerparret Lars Mikkelsen og Anette Støvelbæk som svigerforældre til Frank og Mias datter Fie, der spilles af Therese Bilfeldt.
Også Thor Støvelbæk er på rollelisten som Lars og Anettes søn samt Fætter Andreas: Roger Kormind. Bo: Marcuz Jess Petersen.

Kodenavn: Storfyrstinden Serie Dansk, Drama
Læs omtale
Dramadokumentaren ’Kodenavn: Storfyrstinden’ er den exceptionelle historie om bankassistenten Jutta Graae, som bliver hvirvlet ind i det allertidligste modstandsarbejde i Danmark, da hun kommer til at arbejde sammen med den danske efterretningstjeneste straks ved krigens udbrud. Målet er at sende hemmelige efterretninger til England i håbet om at vise de allierede, at Danmark ikke er et tyskervenligt land.
Hun begynder som en slags sekretær for gruppen, men ender med at blive en tæt og betroet hjælper for den ellers mandsdominerede militære efterretningstjeneste. Hun gør bankdepotet til en central for modstandsfolk og kurerer, som skal hente beskeder, penge og efterretninger. Jutta bliver kontaktled til forskellige modstandsfolk og holder møder i sit eget private hjem. Men da en vigtig sending opsnappes af tyskerne og kureren fængsles, flygter hun i sommeren 1943 sammen med resten af efterretningsofficererne til Sverige. Her er hun med til at genopbygge kurer-tjenesten mellem Danmark og England og ender med at få lov til at arbejde i den engelske sabotageenhed i London.
I hovedrollerne Sidsel Siem Koch, Sebastian Jessen, Martin Greis Rosenthal, Neel Rønholt og Jacob Lohmann. Der er premiere i december måned.
Fyrstinden med det fulde overblik
Efter krigen belønner englænderne hende med den engelske ‘The Most Excellent Order of the British Empire’ og den amerikanske e-tjeneste vurderer, at hun som én blandt få besad et imponerende overblik over den samlede danske modstandsbevægelse og efterretningstjeneste.
– Historien om ‘Storfyrstinden’ er en enestående mulighed for at se Danmarks besættelseshistorie gennem en kvindes øjne, og dermed også portrættere en kvindes vej ind i den danske modstandsbevægelse. Derudover er det fortællingen om, hvordan den danske modstand i begyndelsen udsprang af få modige individers kamp i en tid præget af den danske samarbejdspolitik og frygten for Hitlers overmagt. Denne fortælling om Storfyrstinden sætter derfor historien i et helt nyt lys, som ikke er fortalt tidligere på TV, siger programchef Anne Garlichs.
fredag 27. december

06:00
Kodenavn: Storfyrstinden Serie Dansk, Drama
Læs omtale
En agent bliver til (1:4):
Op til 2. verdenskrig lever den unge bankfuldmægtig Jutta Graae en festlig tilværelse. Men da Hitler starter en verdenskrig, begynder en ny fordækt tilværelse for Jutta. Hendes svoger, krigskorrespondenten Ebbe Munck, beder hende være kontakt til engelske agenter, og da Nazityskland besætter Danmark, inviteres hun med ind i en lille gruppe af efterretningsagenter, som vil bekæmpe besættelsesmagten. Hendes kodenavn bliver ‘Storfyrstinden’.
Kontakt til England (2:4):
Hitler har besat Danmark, og Jutta Graae involverer sig i den spæde modstand, som er begyndt blandt en lille gruppe danskere, blandt andre Juttas svoger, Ebbe Munck, og officerer i efterretningstjenesten. Deres mål er at sende spionage om tyskerne til England og vise, at danskerne ønsker at bekæmpe nazisterne. Jutta bliver snart betroet en række hemmelige opgaver af sin ven, efterretningsofficeren Volmer Gyth, men én lille fejl kan koste dem alle dyrt, hvis de bliver afsløret.
På flugt fra Gestapo (3:4):
I 1943 tilspidses situationen for Jutta Graae og efterretningstjenesten. Hitler har fået nok af modstand og sabotage i Danmark, og tyskerne overtager magten i Danmark. Det bliver langt farligere at være modstandskvinde, og da Gestapo opsnapper en sending med oplysninger om Hitlers hemmelige våben, som Jutta har været med til at få afsted, kommer hele gruppen i fare. Til sin store fortvivlelse flygter Jutta Graae og må forlade sin familie og alt, hun kender.
På mission i London (4:4):
Efter en farefuld flugt over Øresund, er Jutta Graae kommet til Sverige. Efterretningsarbejdet er i grus, og hun er nervøs for, om flugten har bragt hendes familie i tyskernes søgelys. Samtidig oplever hun en spirende forelskelse i efterretningschefen Ejnar Nordentoft. Men hun vælger at rejse videre til London, hvor hun får mulighed for at komme ind i den engelske sabotageenhed SOE. Her bliver hun involveret i det britiske bombetogt mod nazisterne i København med fatale konsekvenser.
Alle fire afsnit kan ses den 27. december klokken 06:00 på DRTV.
onsdag 28. februar

00:10
Koks I Kulissen Film Dansk, Komedie
Læs omtale
I kvindefrigørelsens efterdønninger drager de to piger Micha og Laura landet rundt med en provokerende, humoristiske cabaret-forestilling, der tager tykt gas på de gængse kvindeidealer. De har begge dårlige erfaringer med mændene i deres liv, Micha har droppet en rockmusiker og Laura har brudt med en borgerlig kernefamilie. Erstatningen er deres show – og alligevel ikke helt.
1983
lørdag 16. december

00:10
Kollektivet Film Dansk, Drama
Læs omtale
For ægteparret Erik og Anna begynder det hele som en drøm. Sammen med datteren Freja etablerer de et kollektiv i Eriks store kasse af en villa. Med familien som fortællingens midtpunkt, inviteres vi ind i drømmen om et ægte kollektiv. Vi er med til husmøderne, middagene og festerne. Det er venskab, kærlighed, familie og fællesskab under samme tag, indtil en jordrystende forelskelse sætter fællesskabet og kollektivet på den ultimative prøve…
2016
fredag 1. marts

00:10
Komtessen Film Dansk, Komedie
Læs omtale
På Hardenborg slot lever grev Otto Hardenborg et meget smukt familieliv sammen med sin kloge og fine hustru, grevinde Sonia og deres to voksne børn, sønnen Flemming og datteren Maria. Flemming er kun 45 år ældre end Maria, og de to er strålende kammerater. Sammen med vennen Torben, nabogodsets søn, rider de ofte rundt i skovene eller tager på bilture. Måske fordi det er hyggeligere at være fire end tre, har Maria inviteret den flotte Harriet, men Harriet viser sig at være meget udfordrende af væsen, og Maria synes slet ikke om, at Harriet så åbenbart lægger an på Flemming.
1961
mandag 16. september

00:10
Komtessen på Steenholt Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Elly kommer hjem til Danmark efter nogle år i udlandet. Det viser sig hurtigt, at hendes fædrende slot, Steenholt er ved at gå fallit. Elly tager dog straks fat på at bringe gården på fode igen. Da hendes bedstefar fortæller hende historien om en tidligere kvinde i slægten der giftede sig til penge for at holde på Steenholt, beslutter Elly sig for at gøre det samme. Hun bejler til Grev Torbens søn, men han er allerede interesseret i en anden pige.
1939
lørdag 17. august

00:10
Kongekabale Film Dansk, Drama
Læs omtale
Tre uger før folketingsvalget kommer lederen af Danmarks største parti ud for en drabelig ulykke. Den politiske dagsorden bliver sat på den anden ende, og den unge og ambitiøse journalist, Ulrik Torp, vikles ind i en benhård magtkamp mellem de to arvinger i partiet. Pressen bliver skueplads for løgn og spekulation, og Ulrik kommer efterhånden på sporet af en kynisk konspiration. Men ingen vil lytte til ham, hverken politikere eller journalister, og mens valgdagen nærmer sig, står Ulrik alene i kampen mod magtens centrum.Den unge, debuterende instruktør, Nicolai Arcel, har lagt hele Danmark ned med sin nervepirrende, politiske thriller. På romanforlæg af den tidligere spindoktor, Niels Krause-Kjær, lukker Kongekabale lys ind i magtens mørke korridorer. Den blotlægger et indspist og manipulerende Christiansborg, hvor den frie presse er reduceret til en brik i spillet om magten. Og med toppræstationer i alle roller sætter Kongekabale en glødende milepæl i den danske filmhistorie!
2004
onsdag 21. februar

00:10
Kongeligt Besøg Film Dansk, Drama
Læs omtale
Historisk drama der udspiller sig i Jylland. Erik Balling har instrueret efter et manuskript skrevet sammen med Palle Lauring. Så der er fuldt check på rejsen tilbage til Danmark, til Jylland, til år 1646, hvor en ung mand (Bjørn Watt-Boolsen) ankommer for at overtage en gård, han har arvet. Men andre er også ude efter gården – og der skal kæmpes for sagen. Både regulært og ved hjælp af snedig planlægning. Han har Grethe Thordahl ved sin side, men det hjælper gevaldigt, at der kommer kongeligt besøg. Christian IV i Johannes Meyers skikkelse får endeligt bragt orden i sagerne. Et overset og flot udstyrs-stykke.
1954
mandag 17. marts

00:10
Kongen bød Film Dansk, Drama
Læs omtale
Gennem historien om den unge bonde Jacob og hans kamp for at få sin egen gård skildres den danske bondes usle kår før Stavnsbåndets løsning og de historiske begivenheder, der gik forud for Christian VII’s forordning af 1788, der banede vej for landbrugets nye udviklingsmuligheder.
1938
søndag 22. maj
20:00
Krag & Virkner Dokumentar Dansk DR1 Stream her
Læs omtale
DR har efterhånden lavet flere dramadokumentarserier der blander dokumentar med drama spillet af skuespillere. Nu kommer der endnu en af slagsen, nemlig et historisk dramadokumentar om Jens Otto Krag og Helle Virkner. Statsministeren og filmstjernen, der bliver et par – måske århundredets største danske kærlighedshistorie.
Sammen får de stor betydning for danskerne i tre vigtige årtier i vores historie – velfærdsstaten vokser, mens verden er i kold krig. Handlingen udspiller sig fra sidst i 1940’erne og frem til Krags død i 1978.

Serien ’Krag & Virkner’ beskæftiger sig med en begivenhedsrig periode i danmarkshistorien, hvor den velfærdsstat, vi har i dag, blev formet. ’Krag & Virkner’ er baseret på historiske kilder, arkivoptagelser samt eksklusive interviews med nogle af de mennesker, der stod Jens Otto Krag og Helle Virkner nærmest.
Dramaet spilles af Thure Lindhardt og Katrine Greis-Rosenthal som henholdsvis Jens Otto Krag og Helle Virkner. Desuden møder vi Mads Knarreborg som tidligere statsminister H.C. Hansen, Bjarne Henriksen som Bent Schønberg og mange flere. Thure Lindhardt står også bag instruktionen, der er hans første opgave som instruktør.
– Det har været en helt særlig oplevelse at få lov til at fortælle et stykke danmarkshistorie fra en tid, som jeg ikke selv har oplevet, men som jeg har hørt så meget om. At få et særligt indblik i nogle helt utroligt spændende mennesker, som har haft en stor betydning for vores historie, siger Thure Lindhardt og fortsætter:
– Det har været helt naturligt for mig at arbejde i instruktørrollen på dette projekt. Og en fantastisk mulighed for at præge den dramatiske fortælling, som vi har haft store ambitioner for.
I ’Krag & Virkner’ møder vi nogle af det 20. århundredes største og vigtigste personligheder og oplever flere historiske fikspunkter, der har formet vores land og resten af verden. Vi møder en lang række personligheder fra både den politiske og kulturelle scene og mennesker, der kendte Jens Otto Krag og Helle Virkner både professionelt og privat.
Her kan nævnes Helle Virkners veninder Malene Schwartz og Lone Hertz, tidligere kollegaer og venner af Jens Otto Krag, tidl. minister Kjeld OIesen, tidligere organisationssekretær Søren Hansen, forfatter og journalist Lise Nørgaard samt Jens Otto Krags søn og nuværende borgmester på Ærø Peter Hansted.
Det er historiker Bo Lidegaard, der tager os gennem historien sammen med kulturskribent Jakob Steen Olsen.
”Krag & Virkner” får premiere søndag den 22. maj, hvor alle fire afsnit kan streames på DR TV. Første episode vises på DR1 samme dag kl. 20:00.
lørdag 7. oktober

00:10
Krigen Film Dansk, Drama
Læs omtale
Kompagnichef Claus Michael Pedersen og hans mænd er udstationerede i en afghansk provins. Hjemme i Danmark forsøger Claus’ kone Maria, at holde sammen på en hverdag med en mand i krig og tre børn, der savner deres far. Under en rutinemission fanges soldaterne i en voldsom ildkamp, og for at redde sine mænd træffer Claus et valg, som får fatale konsekvenser – også på hjemmefronten.
2015
mandag 23. september

00:10
Kriminalassistent Bloch Film Dansk, Drama
Læs omtale
Kriminalfilm med Axel Frische som den stilfærdigt analyserende og skarpe kriminalassistent, der mod alle odds vikler trådene i en jysk mordsag ud. En mand bliver fundet død i en plantage ved Fjordnæs. Selvmord? Et par usympatiske arvinger står klar til at modtage pengene fra en livsforsikring. men altså kun hvis det er selvmord.
1943

