TV-Nyt

Krag & Virkner

Dokumentar | Dansk
22 maj 2022 20:00

DR har efterhånden lavet flere dramadokumentarserier der blander dokumentar med drama spillet af skuespillere. Nu kommer der endnu en af slagsen, nemlig et historisk dramadokumentar om Jens Otto Krag og Helle Virkner. Statsministeren og filmstjernen, der bliver et par – måske århundredets største danske kærlighedshistorie.

Sammen får de stor betydning for danskerne i tre vigtige årtier i vores historie – velfærdsstaten vokser, mens verden er i kold krig. Handlingen udspiller sig fra sidst i 1940’erne og frem til Krags død i 1978.

Krag & Virkner DR TV

Annonce - artiklen forsætter nedenunder

Serien ’Krag & Virkner’ beskæftiger sig med en begivenhedsrig periode i danmarkshistorien, hvor den velfærdsstat, vi har i dag, blev formet. ’Krag & Virkner’ er baseret på historiske kilder, arkivoptagelser samt eksklusive interviews med nogle af de mennesker, der stod Jens Otto Krag og Helle Virkner nærmest.

Dramaet spilles af Thure Lindhardt og Katrine Greis-Rosenthal som henholdsvis Jens Otto Krag og Helle Virkner. Desuden møder vi Mads Knarreborg som tidligere statsminister H.C. Hansen, Bjarne Henriksen som Bent Schønberg og mange flere. Thure Lindhardt står også bag instruktionen, der er hans første opgave som instruktør.

– Det har været en helt særlig oplevelse at få lov til at fortælle et stykke danmarkshistorie fra en tid, som jeg ikke selv har oplevet, men som jeg har hørt så meget om. At få et særligt indblik i nogle helt utroligt spændende mennesker, som har haft en stor betydning for vores historie, siger Thure Lindhardt og fortsætter:

– Det har været helt naturligt for mig at arbejde i instruktørrollen på dette projekt. Og en fantastisk mulighed for at præge den dramatiske fortælling, som vi har haft store ambitioner for.

I ’Krag & Virkner’ møder vi nogle af det 20. århundredes største og vigtigste personligheder og oplever flere historiske fikspunkter, der har formet vores land og resten af verden. Vi møder en lang række personligheder fra både den politiske og kulturelle scene og mennesker, der kendte Jens Otto Krag og Helle Virkner både professionelt og privat.

Her kan nævnes Helle Virkners veninder Malene Schwartz og Lone Hertz, tidligere kollegaer og venner af Jens Otto Krag, tidl. minister Kjeld OIesen, tidligere organisationssekretær Søren Hansen, forfatter og journalist Lise Nørgaard samt Jens Otto Krags søn og nuværende borgmester på Ærø Peter Hansted.

Det er historiker Bo Lidegaard, der tager os gennem historien sammen med kulturskribent Jakob Steen Olsen.

”Krag & Virkner” får premiere søndag den 22. maj, hvor alle fire afsnit kan streames på DR TV. Første episode vises på DR1 samme dag kl. 20:00.

Hvor kan man se Krag & Virkner?

Du kan se Krag & Virkner på DR TV fra 22. maj 2022
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: DR presse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button