Dansk

    fredag 22. juli
    danskfilmskatlogocropped
    22 jul 2022
    00:00
    Læs omtale

    1955

    fredag 1. juli
    danskfilmskatlogocropped
    1 jul 2022
    00:00
    Læs omtale

    1958

    onsdag 8. marts
    Nordisk Film+
    Ang.: Lone
    8 mar 2023
    00:10

    Ang.: Lone
    Film Dansk, Drama
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Socialrealistisk drama om den 16-årige københavnerpige Lone, som flygter fra et pigehjem i Jylland, forgæves søger forståelse og accept hos sine plejeforældre og ender i det grå, københavnske baggårdsmiljø.

    1970

    lørdag 30. december
    TV 2 Play
    Anker TV 2 doku drama
    Seriepremiere
    30 dec 2023
    06:01

    Anker
    Serie Dansk, Drama
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    TV 2 er snart klar med deres nye dokudramaserie ‘Anker’. Serien bygger på de store hændelser i Anker Jørgensens liv og karriere. Den nye serie ’Anker’ har premiere på TV 2 Play lørdag 30. december og på TV 2 søndag 7. januar 2024

    Igennem tre afsnit fortæller dokudramaserien ‘Anker’ historien om socialdemokraten Anker Jørgensens liv og karriere i årene 1972 til 1979.

    Anker TV 2
    Peter (Magnus Juhl Andersen), Karla (Lisbet Dahl), Lars (Marius Damslev), Anker (Lars Ranthe), Ingrid (Maria Rich) og Kirsten (Nanna Koppel) i ‘Anker’.
    Foto: Henrik Petit/TV 2

    Anker Jørgensen spilles af Lars Ranthe, og over for ham ses Maria Rich som Ankers hustru, Ingrid. Lisbet Dahl spiller Ankers faster, Carla.

    Fra Christiansborg møder vi politikerne Erhard Jakobsen (Ole Lemmeke), Ritt Bjerregaard (Natalie Madueño), Per Hækkerup (Ole Boisen), Mogens Glistrup (Esben Dalgaard), Svend Auken (Magnus Haugaard), Jens Otto Krag (Frank Thiel), Henning Christophersen (Jesper Ole Feit Andersen) og Knud Heinesen (Carsten Svendsen). Jens Jørn Spottag spiller rollen som LO’s formand, Thomas Nielsen.

    ’Anker’ tager sit afsæt i 1972, da Anker Jørgensen – meget overraskende – bliver statsminister. Han har ikke selv søgt jobbet og kommer fra en baggrund som ufaglært arbejder. Serien følger hans liv igennem et hektisk årti, hvor han både mister magten og efterfølgende genvinder den adskillige gange, mens han samtidig går den svære balancegang mellem at gøre det rigtige for landet uden at få den magtfulde fagbevægelse på nakken.

    Det er en kold tid med oliekrise, krig i verden og nye politiske vinde, der blæser – som da Mogens Glistrup og Fremskridtspartiet stormer ind i Folketinget ved jordskredsvalget i 1973.

    Familien betyder alt
    Med Lars Ranthe i rollen som Anker Jørgensen kommer vi tæt på mennesket Anker, der igennem 1970’erne også oplever udfordringer på hjemmefronten. Familien betyder alt for ham, men hans nye magtfulde position udfordrer familiens bånd. Ankers hustru, Ingrid, der spilles af Maria Rich, er ikke glad for al den opmærksomhed, der følger med titlen som statsministerfrue. Sønnen Peter (Magnus Juhl Andersen) synes ikke, at Anker gør nok for arbejderne, og Kirsten (Nanna Koppel), Anker og Ingrids datter, udfordrer sin fars forestilling om kernefamilien og kvinderollen.

    ’Anker’ viser os magtens skjulte kroge og forhandlingernes hårde spil og leder os tæt på privatlivets følsomme sandheder. Det er historien om mennesket Anker, der trods heftige op- og nedture i den politiske rutsjebane – og livet generelt – endte som folkets statsminister.

    En sand historie
    Som dramadokumentar bygger ’Anker’ på virkelige begivenheder. Fortællingen om Anker Jørgensen foldes ud gennem en blanding af arkivklip og fiktion, hvor store danske skuespillere indtager rollerne som 1970’ernes mest indflydelsesrige politikere.

    En stor del af tv-serien udspiller sig på Christiansborg blandt magtfulde folk som Per Hækkerup (Ole Boisen), Ritt Bjerregaard (Natalie Madueño), Svend Auken (Magnus Haugaard), Erhard Jakobsen (Ole Lemmeke) og Mogens Glistrup (Esben Dalgaard) samt LO’s formand, Thomas Nielsen, der spilles af Jens Jørn Spottag.

    Dramadokumentaren på tre afsnit er produceret af Pipeline Production for TV 2 med støtte fra Det Danske Filminstituts Public Service Pulje.

    Anker – de tre episoder

    Episode 1: Ufaglært statsminister
    Mod alle odds bliver Anker statsminister i 1972. Han har ikke selv søgt jobbet, er ufaglært arbejder og har aldrig været minister. Anker vil kæmpe for arbejderne og de svageste, men han lærer hurtigt, at politik ikke kun kan komme fra hjertet. Han kommer i modvind og står pludselig midt i en oliekrise og en stigende inflation. Den største modstand kommer dog fra egne politiske rækker, hvor Anker må indgå en pagt. Og i hjemmet i Sydhavnen er der også optakt til krise, da ikke alle er begejstrede for den nye opmærksomhed.

    Episode 2: Duellen om Danmark
    Mogens Glistrup og Fremskridtspartiet er buldret ind i Folketinget efter det historiske jordskredsvalg, og Anker må for alvor trække i arbejdstøjet for at erobre vælgerne tilbage. Det er nu, Anker må spille det politiske spil og lægge sin ordentlighed og manglede erfaring til side, hvis han vil gøre sig håb om at bekæmpe populisten.

    Episode 3: Mod afgrunden
    I en kold tid med økonomisk krise er Anker tvunget til at gå i regering med rivalerne fra Venstre i et forsøg på at redde landets katastrofale økonomi. Han opfordrer samtidig til, at selv de lavestlønnede holder igen. Værre bliver det derfor, da medierne afslører, at hans undervisningsminister, Ritt Bjerregaard, har haft et stort forbrug på Hotel Ritz i Paris under en konference. Anker kan ikke styre sin forargelse og reagerer impulsivt. Inden længe står han i et skæbnevalg mellem SV-regeringen og fagbevægelsen.

    lørdag 17. juni
    Nordisk Film+
    Applaus
    17 jun 2023
    00:10

    Applaus
    Film Dansk, Drama
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Efter et afvænningsophold må kvinden og divaen Thea, kæmpe sig tilbage for at indtage hendes sværeste rolle af dem alle; rollen som mor. Det er nødvendigt at bryde med fortiden, hvis det skal lykkes hende at skabe kontrol og genvinde sine børns kærlighed.

    2009

    lørdag 6. januar
    Nordisk Film+
    Arven
    6 jan 2024
    00:10

    Arven
    Film Dansk, Drama
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Efter faderens selvmord presses den stockholmske restaurantejer Christoffer Borch Møller af sin mor til at overtage direktørstolen i familiens fjerdegenerations stålværk. Men for at redde virksomheden fra den truende konkurs, tvinges Christoffer til at træffe svære beslutninger, der får konsekvenser for hele familien.

    2003

    fredag 4. juni
    danskfilmskatlogocropped
    4 jun 2021
    00:00
    Læs omtale

    1954

    mandag 3. april
    Nordisk Film+
    Arvingen
    3 apr 2023
    00:10

    Arvingen
    Film Dansk, Komedie
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Den dygtige Anders Janssen, en såkaldt uægte søn af storgodsejeren, lader sig ansætte hos faderen, uden at denne fatter mistanke om, hvem den unge driftige mand er. En ambitiøs kvinde lægger kraftigt an på godsejeren med det mål at blive “borgfrue”. Hun opdager imidlertid, at Anders er godsejerens søn, og hun kaster i stedet kynisk øjnene på ham – til stor bekymring for godsets stuepige, der er forelsket i Anders. Far og søn er i mellemtiden blevet nære venner, og de står sammen mod det net af intriger, der spindes.

    1954

    fredag 24. september
    danskfilmskatlogocropped
    24 sep 2021
    00:00
    Læs omtale

    1980

    fredag 10. marts
    Nordisk Film+
    Babettes Gæstebud
    10 mar 2023
    00:10
    Læs omtale

    Hvem er denne Babette, som en uvejrsnat i 1871 ankommer til den jyske vestkyst på flugt fra Paris? Hun har mistet sine nærmeste og alt, hvad hun ejede. Babette søger tilflugt hos to fromme præstedøtre, og skønt hun stadig er omgærdet af mystik, bliver hun i deres tjeneste hurtigt en uundværlig del af det lille samfund, som er underlagt den afdøde pastors strenge leveregler. Babettes eneste forbindelse til fædrelandet er en lotteriseddel. Pludselig efter 14 år vinder hun den store gevinst på 10.000 francs. Men i stedet for at forlade stedet beder hun de to søstre om at få lov til at tilberede en fransk festmiddag i anledning af hundredårsdagen for præstens fødsel. Som gode kristne har de altid overholdt religionens bud – og nu frygter de, at Guds vrede skal ramme dem p.g.a. det overdådige gilde, Babette omhyggeligt tilbereder. Så oprinder dagen, der endelig afslører, hvem Babette egentlig er: En stor kunstner!

    1987

    fredag 11. november
    DR TV
    Bad Bitch DR TV
    Seriepremiere
    11 nov 2022
    06:00

    Bad Bitch
    Serie Dansk, Drama
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Dansk fiktionsserie fra 2022.

    For Nikki skal hver dag være en fest med cornrows, cocktails og casual sex. Hun arbejder som frisør på afrosalonen Crown med sine to bedste venner Pascal og Gaia. En dag møder Nikki sin barndomsven Ade, og en mulig romance cockblocker hendes ellers frigjorte liv. Mødet puster samtidig til nogle undertrykte følelser. For selv om Nikki har totalt styr på sit job, sit hår og sit sexliv, er der kaos indeni.

    søndag 3. marts
    TV 2 TV 2 Play
    Badehotellet 2024 Sæson 10
    Ny Sæson Ugentlige afsnit
    3 mar 2024
    06:01

    Badehotellet – Sæson 10
    Serie Dansk, Drama Se Trailer her
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Den allersidste sæson af ’Badehotellet’ får premiere søndag 3. marts på TV 2 og TV 2 Play. Den nye sæson, der er på hele ni afsnit, tæller episoderne 56-64, og dermed afsluttes en tv-serieæra i særklasse, som gennem årene har samlet danskerne i stort tal.

    Forrige sæson sluttede i sommeren 1945, og den nye sæson kommer til foregå præcis et år efter.

    Et skæbneår for hotellet

    Sommeren 1946 tegner på alle måder lovende. Besættelsestiden er så godt som glemt. Nu er vi atter herre i eget hus, og ingen udefra skal mere komme og bestemme over os.

    Gæsterne strømmer da også til det lille paradis, hvor der i år endda er en gammel kending i køkkenet samt to nye stuepiger til at varte op.

    At hotellets værtinde har barn med en tysk officer, er stadig en hemmelighed, men heldigvis er alle vanen tro mest optagede af deres egne vigtige gøremål. Om det så er forbudte møder i sommernatten eller nye drømme om ære og berømmelse.

    Eller planer om den store gevinst efter mødet med en hovedrig dansk-amerikaner, der flytter ind på hotellet. Han har ikke været hjemme i fædrelandet i 33 år og mødes af varme fra alle sider. Den amerikanske velstand efter krigen er svært tillokkende. Kunne man mon få del i den?

    Men det er ikke alle, der så grundigt har glemt krigen. I Nürnberg kører en proces mod de øverste nazister, og på hotellet og i den nærmeste omegn er der også opgør, der skal tages. For enkelte af den slags, hvor man kigger indad og forsøger at forsone sig med de valg, man selv traf dengang.

    Det er dog undtagelsen, for langt de fleste er jo kommet for at holde ferie! Og som sagt tegner sommeren på alle måder lovende.

    Ja, intet tyder ved sæsonens start på, at den skal blive den mest dramatiske i hotellets historie. Og at der indtræffer en række begivenheder, der pludselig truer selve det lille hotels fremtid.

    Sæsonens ni afsnit byder på et gensyn med alle dem, seerne kender så godt, men derudover dukker gamle kendinge op, ligesom nye gæster flytter ind, siger skaberne og forfatterne Hanna Lundblad og Stig Thorsboe.

    I tiende sæson bliver der gensyn med blandt andre Kitty Hansen, der spilles af Andrea Øst Birkkjær, og Martha, der spilles af Ena Spottag. Rosalinde Mynster vil også være tilbage i sin rolle som Fie.

    Nye karakterer og tyskerne i sæson 10 af Badehotellet

    Badehotellet John Henry Seerup og Ellinor
    John Henry Seerup og Ellinor Foto: Mike Kollöffel/TV 2.

    John Henry Seerup og Ellinor

    Seerup (Olaf Johannessen) kommer fra små kår i det nordjyske, men emigrerede til USA for 33 år siden. Her har han gjort stor karriere som byggematador i Wisconsin og har giftet sig med guvernørens datter, Ellinor (Stephanie Hayes). Denne sommer kommer han for første gang tilbage til Danmark for at deltage i Rebildfesten og bliver slået af, hvor meget han har savnet sit fødeland. Han må hente sin hustru med over og dele det hele med hende. Men Ellinor er ikke sådan at imponere.

    Badehotellet Lily og Trine
    Foto: Mike Kollöffel/TV 2

    Lily og Trine

    Lily (Hannah Gass Sibbesen) og Trine (Kamille Wenneberg) er hotellets nye, unge stuepiger. Lily er usikker og genert og bliver helt ulykkelig over den mindste kritik fra gæsterne, mens Trine er ligefrem og uforfærdet med et lille oprør over for gæsternes selvoptagethed. De kendte ikke hinanden, før de fik arbejde på hotellet, men falder straks i hak og skaber hurtigt deres eget lille rum, hvor de kan fjolle uforstyrret. Sommeren bliver en personlig rejse for begge piger på hver sin måde.

    Badehotellet Direktør Konradsen
    Direktør Konradsen Foto: Mike Kollöffel/TV 2

    Direktør Konradsen

    Så toner han endelig frem i egen høje person, selveste direktør Konradsen (Henning Jensen) fra Det Kongelige Teater. En mand, vi kun har hørt om, når Weyse har haft småproblemer med arbejdet. Men denne gang er det alvor. Nu vil direktør Konradsen gerne have at vide, hvad Weyse har gjort ved instruktøren Arthur Bonderose, der er kommet på nervesanatorium, så han ikke kan iscenesætte den næste forestilling. At Weyse selv overtager instruktionen, beroliger på ingen måde direktør Konradsen, der fortryder, han er blevet på posten så længe og kun holdes oppe af beroligende kamferdråber.

    Tulle Thøgersen
    Tulle Thøgersen Foto: Mike Kollöffel/TV 2

    Tulle Thøgersen

    Tulle (Lone Bøgh Rødbroe) er hotellets nye rulle- og vaskekone. Hun er gift med Thøger, en lokal fisker som er næstformand i sognerådet. Da hendes mand møder modstand, fordi han solgte lidt rigeligt fisk til tyskerne under krigen, udfordrer det Tulles position i lokalsamfundet og gør hende til en modstander af hotellet.

    Badehotellet Dommer Kiessling og husbestyrerinden
    Dommer Kiessling og husbestyrerinden Foto: Mike Kollöffel/TV 2

    Dommer Kiessling og husbestyrerinden

    Uwes far, dommer Kiessling (Horst Günter Marx), lever alene med sin husbestyrerinde i det store hus i Blankenese i Hamborgs udkant, der i modsætning til selve byen står uskadt efter de allieredes bombardementer. Men er huset intakt, er den gamle dommer selv nedbrudt af sorg over, at Uwe har slået hånden af ham, fordi han støttede nazisterne under krigen. Kan Amanda og Frida gøre noget ved det?

    Den trofaste Ursula (Karla Trippel) savner Uwe lige så meget som hans far. Sidste år udvirkede hun, at Amanda fik oplysninger om, hvor hun kunne lede efter Uwe, men kommer hun nogensinde til at se ham igen?

    Badehotellet Konrad Fuchs
    Konrad Fuchs
    Foto: Mike Kollöffel/TV 2

    Konrad Fuchs

    Den tyske oberst Fuchs (Joachim Kappl), som vi mødte under krigen, er en ræv med mange udgange. På forunderlig vis er det lykkedes ham at undslippe retsforfølgelse ved at komme til Schweiz. Nu prøver han at redde sin tabte formue tilbage.

    Har samlet danskerne

    Da danskerne 30. december 2013 første gang stiftede bekendtskab med Andersens Badehotel og gæster og personale, skrev vi sommeren 1928. Siden har vi gennem 55 episoder fulgt med i historien om det lille hotel og alle de elskede karakterer.

    Den seneste sæson (9) er blevet set af flere end 1,8 millioner seere i gennemsnit på tværs af lineær og on-demand (inkl. genudsendelser) i første halvår af 2022.

    ’Badehotellet’ sæson 10 er som de foregående ni sæsoner skabt og skrevet af forfatterne Hanna Lundblad og Stig Thorsboe. Fabian Wullenweber har instrueret, og serien er produceret for SF FILM PRODUCTION i co-produktion med NITRAT FILM og THORSBOE & LUNDBLAD.

    Maden i Sæson 10 af Badehotellet

    Episode 1: Frikadeller, æbleskiver – ærter og grøntsager
    Episode 2: Jordbær, leverpostej – daphnesuppe, hornfisk i dildsovs, omelet med syltetøj
    Episode 3: Hybensuppe, ovnbagt torsk med bacon, kabinetbudding.
    Episode 4: Sildesalat.
    Episode 5: Krustader med rejer og asparges, lammekølle med grøntsager og myntesovs. Valnøddeis.
    Episode 6: Fiskefarsrouletter, fasaner, flødepandekager.
    Episode 7: Alt hvad hjertet kan begære af charcuterivarer. Diverse pølser, pålæg, hjemmelavet leverpostej med sky og rødbeder, dertil fjordrejer, sild, fiskefileter, øl og snaps.
    Episode 8: Brombærtærte og flødeskum. Omelet.
    Episode 9: Rødspætter, rabarberkage. Festmiddag: Hummersuppe, dyreryg med tyttebær, jordbæris.

     

    Musikken i Badehotellet Sæson 10

    ”Skuld gammel venskab rejn forgo”, 1927, Jeppe Aakjærs gendigtning af Robert Burns’ ”Auld lang syne” – Weyse

    ”There’s No Business Like Show Business” (musicalen “Annie Get Your Gun”, Dorothy og Herbert Fields, 1946) – Weyse og Kitty

    ”Der staar et Slot i Vesterled”, B.S. Ingemann og C.E.F. Weyse, 1838 – Otilia

    “24 røvere”, James Young/Leo Mathiesen, 1944 – Weyse og Madsen

    “A Kiss to Build a Dream on”, Bert Kalmar, Harry Ruby and Oscar Hammerstein II, 1935 – Weyse

    “(I Love You) For Sentimental Reasons”, Ivory “Deek” Watson/William “Pat” Best, 1945 – (Nat King Coles version) – Weyse

    “The parting glass” traditionel skotsk sang – Weyse

    “Gå med i lunden” (sunget af Liva Weel i filmen “Odds 777”, 1932, Børge og Arvid Müller/ Kai Normann Andersen.) – pigerne synger

    “If you want the rainbow” (Mort Dixon, Oscar Levant, Billy Rose, 1928, i Lee Morse’s version) – Weyse

    “Yes, sir that’s my baby”, Walter Donaldsson/Gus Kahn, 1925 – Weyse

     

    Cast i Badehotellet Sæson 10

    Amanda Amalie Dollerup

    Georg og Therese Madsen Lars Ranthe og Anne Louise Hassing
    Edward og Helene Weyse Jens Jacob Tychsen og Cecilie Stenspil
    Alice Frigh Anette Støvelbæk
    Hjalmar Aurland Peter Hesse Overgaard
    Otilia Merethe Mærkedahl
    Valter og Edith Simon Stenspil og Ulla Vejby
    Martha Ena Spottag
    Molly Bodil Jørgensen
    Morten Morten Hemmingsen
    Uwe Anton Rubtsov
    Fru Fjeldsø Birthe Neumann
    Lydia Vetterstrøm Plough Sonja Oppenhagen
    Grev Ditmar Mads Wille
    Philip Dupont Sigurd le Dous
    Mitzi Anne Bergfeld
    Grevinde Anne-Grethe Benedikte Hansen
    Kitty Hansen Andrea Øst Birkkjær
    Fie Rosalinde Mynster
    August Molin Søren Sætter-Lassen
    Bent Ødegaard Andersen Jens Jørn Spottag
    John Henry Seerup og Ellinor Olaf Johannessen og Stephanie Hayes
    Lily og Trine Hannah Gass Sibbesen og Kamille Wenneberg
    Direktør Konradsen Henning Jensen
    Tulle Thøgersen Lone Bøgh Rødbroe
    Dommer Kiessling Horst Günther Marx
    Husbestyrerinden  Karla Trippel
    Oberst Konrad Fuchs Joachim Kappl
    mandag 7. februar
    TV 2 TV 2 Play
    Badehotellet 2022 Sæson 9
    Ny Sæson Ugentlige afsnit
    7 feb 2022
    20:00

    Badehotellet 2022 – Sæson 9
    Serie Dansk, Drama Se Trailer her
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Badehotellet vender tilbage med sin niende sæson i februar 2022. TV 2 melder at det først er for ganske nylig, at de sidste optagelser til sæsonen kom i kassen. Der er fem afsnit i sæson 9 og allerede 6. februar er de to første afsnit klar på TV 2 Play.  Ellers sendes de ugentligt fra 7. februar på TV 2 mandag kl. 20:00 som sædvanligt.

    Mere om handlingen i Badehotellet – Sæson 9

    I niende sæson skriver vi 1945 og hopper altså fire år frem. Krigen er forbi, men meget er sket for hotelgæsterne i de skæbnesvangre år, der er gået.

    Besættelsen af Danmark er forbi. De tyske soldater, der har beslaglagt hotellet de sidste fire år, er rejst. Så det er tid til at fjerne alle spor fra de ubudne gæster, genfinde ferieglæden og nyde befrielsen. Der er endelig kommet fred, men spørgsmålet er, om der så også er ro?

    Det skal vise sig, at ikke alle har lige nemt ved at slippe krigen. Nogle døre skal lukkes, før nye kan åbnes.

    Fru Fjeldsø ankommer med sit barnebarn, den 16-årige Sarah, der til daglig bor i Sverige. Der er bare lige det ved det, at Sarah har en anden far, end hun selv går rundt og tror. Og han er gæst på badehotellet.

    Medvirkende på Badehotellet i sæson 9

    Bertha og Alice Frigh

    collage
    Fotos: Mike Kollöffel/TV 2

    Alice Frigh (Anette Støvelbæk) og hendes datter, Bertha (Lucia Vinde Dirchsen), ankommer sammen til hotellet, men kontakten mellem mor og datter har dog været begrænset de seneste år, efter Bertha er flyttet fra morens villa i Gentofte og har taget et værelse hos fru Ploug, hvorfra hun har passet sine medicinstudier på universitetet. Men Bertha har også været en del af det illegale arbejde og er plaget af et traume, hun ikke ønsker at tale med sin mor om. Men det skal vise sig, at fru Frigh bærer på sine helt egne hemmeligheder fra besættelsen.

    Edward Weyse og Helene

    dsc0573
    Alle Fotos: Mike Kollöffel/TV 2

    Edward Weyse (Jens Jacob Tychsen) og Helene (Cecilie Stenspil) har sendt sønnerne på fodboldlejr, for der er ikke tid til ferie i år, da Weyse har fået tilbudt den bærende hovedrolle i den store modstandsfilm ‘De røde enge’. Men da Weyse på hotellet møder den 16-årige Sarah, der viser sig at være hans ukendte datter, udfordres alle planer og stiller den gode skuespiller i et dilemma: Skal han spille med på løgnen eller fortælle pigen, at han er hendes far? Weyses optagethed af dette spørgsmål giver hans hustru lyst til at dyrke sine helt egne eventyr.

    Fru Fjeldsø og Lydia Vetterstrøm Ploug

    dsc2617Fru Fjeldsø (Birthe Neumann) og Lydia Vetterstrøm Ploug (Sonja Oppenhagen) kommer i år hver for sig, for fru Fjeldsø ankommer fra Sverige ledsaget af barnebarnet, den 16-årige Sarah. Hun får et chok, da hun erfarer, at Edward Weyse befinder sig på hotellet, da hun på det bestemteste var blevet lovet, at han ikke ville komme i år. Panikken skyldes, at Sarah er vokset op i den tro, at Adam Fjeldsø er hendes far. Hun har aldrig fået at vide, at det i virkeligheden er skuespiller Weyse.

    Grev Ditmar

    Badehotellet 2022 Grev Ditmar
    Foto: Mike Kollöffel TV 2

    Grev Ditmar (Mads Wille) er stærkt svækket tilbage på godset Frijsenholm, efter han kom hjem fra koncentrationslejren Dachau. Da han henlægger rekonvalescensen til hotellet, gættes der blandt gæsterne ivrigt på, hvilket modstandsarbejde der var årsagen til, han endte i kz-lejr, og hvem der stak ham. Ditmar selv har mest af alt lyst til at lægge det hele bag sig og tilgive. Men det er ikke helt nemt at forsone sig med vedkommende, når der bliver sat navn på, hvem det var.

    Grosserer Madsen og Therese

    dsc5589Grosserer Madsen (Lars Ranthe) og Therese (Anne Louise Hassing) er tilbage i topform, ikke mindst for at støtte op om datterens hotel og for at være sammen med barnebarnet Frida, Amandas lille datter. Her i opgørets tid er Madsens samvittighed ren som sne, for han standsede jo samarbejdet med tyskerne allerede i 1941. Men en ung anklager, der undersøger bunkersbyggeriet langs Vestkysten, mener pludselig at kunne spore Madsen som en af aktørerne, hvilket snart skal få grossererens kendte temperament i kog.

    Hjalmar Aurland

    dsc0905Hjalmar Aurland (Peter Hesse Overgaard) er søgt over på hotellet denne sommer i håb om at vende besættelsestiden ryggen. Men den idealistiske kontorchef havner ikke desto mindre igen og igen i diskussioner med de andre gæster, når talen falder på, hvordan værnemagere og stikkere bør behandles.

    Amanda og Frida

    Badehotellet 2022 Amanda og Frida
    Foto: Mike Kollöffel TV 2

    Amanda (Amalie Dollerup) ankommer straks efter befrielsen til hotellet for at rydde op efter tyskerne, der i de forløbne fire år har anvendt det som kommandocentral. Amanda er i de mellemliggende år blevet mor til lille Frida (Lara Azimi-Busekist), men har over for gæster og ansatte ikke lyst til at tale om Fridas far, andet end han er svensk og bor i Göteborg. Da den tyske oberst Fuchs’ danske sekretær, fru Knudsen, pludselig krydser Amandas vej, bliver Amanda nysgerrig på, hvad der skete med den unge, tyske soldat Stefan Berger og hans løjtnant Uwe Kiessling, efter de begge i 1941 blev sendt til Østfronten.

    Otilia og Edith

    dsc2463Otilia (Merete Mærkedahl) har savnet den årlige stuepigetjans som adspredelse for den lange, ensomme sommerferie som skolefrøken i Skørping. Men allermest har hun savnet samværet med kontorchef Aurland. Som årene er gået, er det blevet stadig vanskeligere for Otilia at skjule for sig selv, at betagelsen bunder i mere end snak om bøger. Men hvordan får hun det sagt, når den tørre kontorchef ikke er i stand til at gætte det mindste selv?
    Edith (Ulla Vejby) vender også tilbage fuld af forventning og tager straks aktiv del i gæsternes historier på godt og ondt. Men hun forstår ikke Amandas tilgivelse af fru Knudsen, der i fem år jo selv valgte at arbejde for den tyske oberst. Til alt held formår Otilia ikke i samme grad som tidligere at hyle hende ud af den med sin skolemesterfacon.

    Molly Andersen

    dsc3270Molly Andersen (Bodil Jørgensen) er blevet enke, siden vi forlod hende i sommeren 1941. Peter Andreas’ hjerte kunne ikke klare, at tyskerne begyndte at plastre klitterne til med bunkers og slet ikke at være vidne til, hvor ivrigt deres naboer valgte at hjælpe fjenden med byggeriet. Datteren Ane mødte endda en af de tilrejsende håndværkere og flyttede siden med ham til Bogense med datteren Emma. Så nu er Molly alene på det lille husmandssted, hvor dagene til tider kan føles meget lange. Så alle uventede besøg er velkomne.

    Philip Dupont

    dsc3269Philip Dupont (Sigurd Holmen Le Dous) indtager atter pladsen som køkkenchef efter at have hjulpet Ditmar gennem den første svære tid tilbage fra kz-lejren. Bekymringerne for vennens uvisse skæbne i den tyske lejr har taget hårdt på Philip, og han er ikke i samme grad indstillet på forsoning med dem, der sendte Ditmar derned.

    Nye ansigter i Badehotellet sæson 9

    Badehotellet 2022 Sarah
    Sarah (Ella Hammarsten Liedberg) i ‘Badehotellet’ sæson 9. Foto: Mike Kollöffel/TV 2

    Sarah (Ella Hammarsten Liedberg) er 16 år og fru Fjeldsøs svenske barnebarn. Det er i hvert fald den historie, hun er vokset op med i Uppsala, hvor hun bor med sine forældre, Adam og Sibylle. Ingen har fortalt hende, at hun i virkeligheden er Edward Weyses datter. Heller ikke Weyse selv, der møder pigen for første gang her på hotellet. Selv om den gode skuespiller kæmper imod, er Sarah en pige, det er svært ikke at falde for. Især da det viser sig, at hun har et udpræget talent for sang og optræden. Sarah forstår ikke, hvorfor både fru Fjeldsø og Weyse kæmper om hendes opmærksomhed. Men så er der heldigvis andre eventyr sammen med den lokale fiskerdreng Lauritz.

    Badehotellet 2022 Bent
    Sagfører Bent Ødegaard Andersen (Jens Jørn Spottag) i ‘Badehotellet’ sæson 9.
    Foto: Mike Kollöffel/TV 2.

    Bent Ødegaard Andersen (Jens Jørn Spottag) er grosserer Madsens sagfører med sommerhus i Skagen, hvorfor han meget belejligt kan træde til, da Madsen pludselig bliver genstand for en overivrig anklagers undersøgelser. Det viser sig hurtigt, at den charmerende sagfører har andre passioner end det rent juridiske, da flere af de kvindelige gæster straks bliver genstand for hans meget direkte opvartning.

    Badehotellet 2022 Lauritz
    Lauritz (Sigurd Dalgas) i ‘Badehotellet’ sæson 9.
    Foto: Mike Kollöffel/TV 2.

    Lauritz (Sigurd Dalgas) er 16 år og fra Skagen, hvor han er søn af en af byens store fiskere. Han fascineres af den eksotiske, svenske og jævnaldrende Sarah. En interesse, der snart viser sig gensidig.

    Badehotellet 2022 Jens
    Jens (Morten Holst) er storebror til Lauritz i ‘Badehotellet’ sæson 9.
    Foto: Mike Kollöffel/TV 2

    Jens (Morten Holst) er Lauritz’ noget ældre storebror. Modstandsmand af nyere dato, der ikke desto mindre nidkært går forrest, når det gælder om at stille tyskertøser og værnemagere til regnskab.

    Badehotellet 2022 Marcus Hertz
    Marcus Hertz (Asger Reher) i ‘Badehotellet’ sæson 9.
    Foto: Mike Kollöffel/TV 2.

    Marcus Hertz (Asger Reher) er Sarahs elskede, jødiske morfar og Sibylles far. Da han efter hjemkomsten til København efter tiden som flygtning i Sverige erfarer, at hans og hustruens livs opsparing er blevet stjålet, mens de var væk, reagerer han overraskende fattet i modsætning til alle omkring ham.

    collage1
    Ursula og dommer Kiessling

    Ursula (Karla Trippel) er dommer Kiesslings husbestyrerinde. I modsætning til dommeren er hun stærkt interesseret i at finde ud af, hvad der skete med Uwe Kiessling under krigen.

    Dommer Kiessling (Horst Marx) er løjtnant Uwe Kiesslings far, bosiddende i Hamborg-forstaden Blankenese. Tidligere topnazist, desillusioneret over den tabte krig og tilsyneladende uinteresseret i sin søns skæbne.

    De vender tilbage i Badehotellet sæson 9

    dsc7472Arne Kokholm (Henrik Birch) har været en aktiv del af modstandsbevægelsen i Aalborg, men drømmer nu om at komme videre og se fremad. Da han får mulighed for at forpagte sin gamle gård, flytter han tilbage og bliver således nabo til hotellet og Molly Andersen.

    dsc1218August Molin (Søren Sætter-Lassen) og Alma (Lisa Werlinder) kommer på besøg fra Sverige, hvor livet i de forløbne år har været anderledes eventyrligt. Ægteparret har tydeligt været begunstiget af økonomisk optur, efter fruen fik sin vilje, så hr. Molin droppede sit samarbejde med grosserer Madsen og udelukkende helligede sig fruens karriere som entertainer og skuespiller. Hr. Molin har endda en betydelig kapital, som han gerne vil sætte i grosserer Madsens virksomhed i håb om at genoptage samarbejdet. Så længe hans hustru ikke opdager det.

    dsc3038Claus Villumsen (Andreas Jebro) tog vi afsked med for fire år siden som den falske arkæolog og den ikke alt for heldige modstandsmand efter en kort kærlighedsaffære med Bertha Frigh. Nu mødes de to igen, begge forandrede af krigen.

    dsc0991Fru Knudsen (Mette Alvang) har vi i to sæsoner kort mødt som den tyske oberst Fuchs’ danske sekretær. Da hendes vej krydser Amandas, tilbyder hun at undersøge, hvordan det gik den unge, tyske soldat Stefan Berger og hans løjtnant Uwe Kiessling, efter de blev sendt til krigen på Østfronten i 1941.

    dsc1962Morten Enevoldsen (Morten Hemmingsen) kan som officer i de allierede styrker ikke få lov til at lægge krigen bag sig. Dertil er der for meget at rydde op i efter tyskernes nederlag. En ny udfordring er de mange tyske flygtninge, der har søgt ly i Danmark på flugt fra den fremrykkende Røde Hær. Så selv om Morten har allermest lyst til at vende tilbage til Newcastle og Fie og deres to børn, er der ting, der skal løses inden.

    dsc2356Sibylle Fjeldsø (Neel Rønholt) var tidligere hustru til Weyse, men har i de seneste 17 år været gift med fru Fjeldsøs søn, Adam, og er mor til 16-årige Sarah, der i år ledsager fru Fjeldsø til hotellet. Da Sibylles forældre, der som andre jøder måtte flygte til Sverige i oktober 1943, efter hjemkomsten til København erfarer, at hele deres opsparing er stjålet, mens de har været væk, må Sibylle forlade hjemmet i Uppsala og rejse til Danmark for at hjælpe.

    bhs9 framegrabs 3 1Redaktør Bruun (Ole Lemmeke) og grevinde Anne-Grethe (Benedikte Hansen) har måttet holde meget lav profil efter befrielsen på grund af redaktørens medlemskab af det nazistiske parti. Men grev Ditmars ønske om tilgivelse og forsoning er måske lige det, der kan hjælpe dem.

    Musikken i Badehotellet – Sæson 9

    • ‘We’ll Meet Again’ (Vera Lynn/Ross Parker, Hugie Charles, 1939)
    • ‘It’s Been a Long, Long Time’ (Jule Styhne/Sammy Cahn 1932) sunget af Kitten Kallen, 1945
    • ‘Sjösala Vals’ (Evert Taube, 1941)
    • ‘Summertime’ (George Gerswhin fra operaen ‘Porgy and Bess’, 1935)
    • ‘I’m Beginning to See The Light’ (Duke Ellington, Johnny Hodges, Harry James/Don George, 1944)
    • ‘A Sentimental Journey’ (Bud Green/Les Brown, Ben Homer, 1944)
    • ‘I dit korte liv’ (Poul Henningsen/Kai Normann Andersen, Dagmar-revyen 1941

    Menuerne i Badehotellet 2022

    • Rabarbersuppe
    • Fiskeruller med blomkål og rejer
    • Blommedessert
    • Frikadeller, sildesalat, leverpostej, ærtesuppe
    • Makrel stegt som kylling
    • Lagkage af lagkagebunde stegt på pande
    • Frisk hummer hos Ødegaard Andersen
    • Skinkeruller i sky
    • Unge duer stegt i kasserolle
    • Stikkelsbærmarengs
    • Stegte rødspætter
    • Rødgrød med fløde
    fredag 3. marts
    Nordisk Film+
    Bag De Røde Porte
    3 mar 2023
    00:10
    Læs omtale

    Bag de røde porte ligger Dyrehaven med de grønne bøge og den berømte dyrehavsbakke – gøglernes brogede verden. Professor Labardi står bag den populære sangerindepavillon, hvor hans unge datter, Gulnare, optræder. Efter en regnfuld sommer er der økonomisk lavvande på Bakken, og familien er fristet til at søge hjælp hos Gulnares foretagsomme bejler, Carlo Petersen. Men Professor Labardi bærer på en hemmelighed: gøglerfamilien har slægtsbånd til den fine juristverden uden for portene… Der er konflikt, pengetransaktioner, kærlighed, skinsyge og skurkestreger, når den fine verden og bakkefolket mødes.

    1951

    fredag 29. december
    DR1 DR TV
    Bag enhver mand DRTV
    Seriepremiere
    29 dec 2023
    06:00

    Bag enhver mand
    Serie Dansk, Drama, Komedie
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Bag enhver mand er titlen på en ny DR serie. Den ny serie ’Bag enhver mand’, der er skabt af det succesfulde makkerpar Julie Rudbæk & Jesper Zuschlag, har nu fået premieredato. Serien er centreret om en restaurant og kredser om aktuelle emner som køn, magt og forandring.

    ’Bag enhver mand’ får premiere den 29. december på DRTV og herefter på DR1 den 1. januar klokken 21.00 – og herefter hver fredag klokken 21.25. Serien er på otte afsnit af 30 minutter.

    Bag enhver mand – det handler den om

    I ’Bag enhver mand’ må den erfarne og succesfulde køkkenchef Michael pludselig forsvare sin position, da den nye souschef Naja vil modernisere hans restaurant.

    Michael sidder ellers trygt på pinden som køkkenchef på den populære restaurant ‘Værk’ i København, som han kører ’som han altid har gjort’. Men Naja kommer med et helt andet syn på, hvad ledelse, ligestilling og god tone er i dag.Der opstår derfor med det samme konflikt mellem dem. Det viser sig dog, at der er en større trussel under opsejling, som vil gå ud over dem begge, hvis de ikke formår at samarbejde og stole på hinanden trods deres forskelligheder.

    Serien stiller således ultimativt spørgsmål om, hvad der sker, når vi forlader polerne i debatten og tvinges ind mod midten og bliver nødt til at lytte til og prøve at forstå hinanden?

    De medvirker i Bag enhver mand

    Bag enhver mand DR serie
    Foto: DR

    Udover Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag så finder vi på rollelisten desuden: Ann Eleonora Jørgensen, Lars Bom, Camilla Lau, Andreas Jebro, Kenneth M. Christensen, Ari Alexander, Sara Fanta Traore, Morten Brovn, Anders Brink Madsen, Eva Jin, Mathias Skov Rahbæk, Ditte Hansen, Frederik Cilius, Karoline Hamm, Bertram Bisgaard, Kasper Nielsen, Mathias Helt.

    fredag 13. august
    danskfilmskatlogocropped
    13 aug 2021
    00:00
    Læs omtale

    1942

    fredag 26. januar
    Nordisk Film+
    Ballade På Bullerborg
    26 jan 2024
    00:10
    Læs omtale

    De to venner Flink og Villy ankommer til godset Bullerborg. Godset står tomt hen, hvorfor de indlogerer sig. Næste morgen overhører de en samtale mellem en advokat og dennes klient; de ønsker at franarre godset fra godsets nye ejer. Pludselig ringer telefonen, og den nye ejer meddeler sin ankomst til godset. Flink og Villy bliver hyret af den væmmelige advokat til at spøge på slottet, da den nye ejer ikke kan fordrage spøgelser. Men så dukker et rigtigt spøgelse op.

    1959

    fredag 21. oktober
    Nordisk Film+
    Ballade På Christianshavn
    21 okt 2022
    00:10
    Læs omtale

    Ballade på Christianshavn er den eneste spillefilm om og med alle de folkekære figurer fra tv-serien “Huset på Christianshavn”. Balladen opstår, da en fæl bolighaj, Hallandsen, i skikkelse af Poul Bundgaard planlægger at rive hele Amagergade ned for at opføre et stort Christianshavnscenter. Beboerne er i starten lykkeligt uvidende om, at deres hus er i alvorlig fare. Olsen roder og regerer som selvbestaltet elektriker i sit nymonterede køkken. Clausen passer sin dyrehandel, Tue og Rikke venter barn, Egon er på forretningsrejse, Meyer fejer, og alle hygger de sig hos Emma i stamværtshuset Rottehullet. Selv Larsen, der arbejder i boligministeriet, aner ikke, at departementschefen er med i de skumle planer. Men da vore venner får nys om den faretruende situation, går de med mere eller mindre held i aktion.

    1971

    fredag 2. juli
    danskfilmskatlogocropped
    2 jul 2021
    00:00
    Læs omtale

    1986

    onsdag 24. januar
    Nordisk Film+
    Ballerup Boulevard
    24 jan 2024
    00:10
    Læs omtale

    Pigen Pinky har sammen med sine to veninder dannet bandet Ballerup Boulevard, der skal spille til skoleballet. Alt tegner godt, indtil Pinkys mor bliver dømt for bedrageri og må sidde en måned i fængsel. Ikke nok med, at de må flytte, og familien er ved at falde fra hinanden, veninderne begynder også at se skævt til Pinky, fordi hendes mor sidder bag tremmer, og snart er bandet truet af opløsning.

    1986

    fredag 29. januar
    danskfilmskatlogocropped
    29 jan 2021
    00:00

    Barbara
    Film Dansk
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    1997

    fredag 26. november
    danskfilmskatlogocropped
    26 nov 2021
    00:00
    Læs omtale

    1934

    fredag 6. august
    danskfilmskatlogocropped
    6 aug 2021
    00:00

    Barnet
    Film Dansk
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    1940

    mandag 15. januar
    Nordisk Film+
    Barnet
    15 jan 2024
    00:10

    Barnet
    Film Dansk, Drama
    starlist LoadingTilføj Favoritlisten

    Læs omtale

    Drama om et af datidens helt aktuelle problemer. Graviditet uden for ægteskabet. Mogens Wieth debuterer i rollen som den unge jurastuderende, der kommer fra en pæn overklassefamilie. Han er uheldigvis kommet til at gøre en ung sekretær (Lis Smed) gravid. Og det er han ikke meget for at fortælle familien. Krisen i de to unges kærlighedsliv strammer til, men på bundlinien indser de, at det rigtige valg er at få barnet.

    1940

Back to top button