Kabel-TV

Frit valg af TV-kanaler rykker tæt på hos Waoo

Som den første store TV-udbyder i Danmark gør Waoo! det fra i dag muligt at købe fritvalgs-kanaler og ekstra TV-pakker med fjernbetjeningen direkte på TV’et. Dermed kan kunder hos Waoo! nu på få minutter få adgang til nye TV-kanaler. På den måde rykker kunder hos Waoo! et stort skridt nærmere det at have et frit kanalvalg. Kunderne skal minimum have en grundpakke og mindst fire valgfri kanaler. Herefter kan kunderne skifte de fire kanaler ud enkeltvis.

waoo”Vi har i praksis givet kunderne større valgfrihed ved at gøre det meget nemmere at vælge kanaler til og fra. Så hvis man i TV-guiden ser, at der er noget spændende, fx en fodboldkamp, på en kanal, man ikke har, kan man fem minutter senere være klar til at se kampen,” siger Waoo!’s administrerende direktør Anders Christjansen.

Dermed giver Waoo! kunderne den lettest mulige adgang til frit kanalvalg inden for de rammer, som TV-selskaberne og rettighedshavernes organisation Copydan har sat op. Copydan har bestemt, at kunderne oven på grundpakken som minimum skal købe fire kanaler ekstra for at få lov til at vælge frit, så det skal Waoo!’s kunder også. Bindingsperioden på de fire ekstra kanaler er en måned. Derfor har man som kunde efter en måned mulighed for at vælge nye kanaler til og fra, så længe man blot har fire fritvalgs TV-kanaler i alt. Tættere på frit valg TV kan man ikke komme i dag.

”Der er et stigende ønske fra såvel forbrugerne som politikere om at få flere fritvalgs-kanaler og at gøre op med de store TV-pakker, og Waoo! arbejder løbende på at udvide vores porteføjle af fritvalgs-kanaler og forhandler med Copydan om færre restriktioner på salg af fritvalgs-kanaler,” siger Anders Christjansen og lover, at Waoo! så snart, Copydan måtte åbne op for muligheden, naturligvis vil sælge kanalerne til kunderne enkeltvis uden krav om køb af mindst fire kanaler.

”Vi arbejder hele tiden på at give vores kunder mere valgfrihed på TV,” siger Anders Christjansen.

For at sikre mod fejl og misbrug skal kunderne indtaste en pinkode hver gang, de med fjernbetjeningen bestiller nye kanaler – det er i øvrigt den samme kode, som de benytter til at leje video on demand på Waoo!’s TV-portal. Hidtil har kunderne skullet ringe til kundeservice for at bestille nye kanaler. Kunderne kan vælge mellem alle Waoo!’s ekstrapakker og fritvalgs-kanaler med fjernbetjeningen. Det er forskelligt, hvad fritvalgs-kanalerne koster. Eksempelvis koster TV2 Film 20 kr., BBC World News 10 kr. og Discovery 30 kr. om måneden. I alt kan der frit vælges mellem 83 kanaler. Waoo!’s lille TV-pakke koster 119 kr. om måneden.

Det er dog værd at bemærke at man kan én gang om måneden kan ændre i kanalsammensætningen og at dett koster 49,- pr. gang, man ændrer kanaler. Dyreste kanal i frit valg er TV3 Sport 1 der koster 50,-/måned.

Kilde: Waoo

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard