Re:Lad os nu se, hvordan, det kommer til at gå…..
Har samlet lidt facts om sagen her, og så må vi spændt afvente dommen der falder 10.januar 2011.
Så Hr. Preben Pedersen, indtil da, begrav stridsøksen
http://dda.profiberweb.dk/imageuploads/1289484786/metro_expres_111110.pdf
Tusindvis af borgere er tvungne medlemmer af en antenneforening og kan ikke frit vælge deres egen tvudbyder. Derfor har fem vejlensere stævnet kommunen. De vil have rettens ord for, at kommunen ikke kan tvinge dem til at være medlemmer i det lokale Bredballe Antennelaug.
Den 10. januar næste år afsiger Vestre Landsret domi sagen, der er principiel, og som kan få stor betydning for borgernes mulighed forfrit at vælge tv-udbyder. Men de fem vejlensere står ikke alene med deres sag. Brancheorganisationen Dansk Energi har ifølge Jyllands-Posten længe lagt pres på politikerne for at få afskaffet den tilslutningspligt til bestemte tv-udbydere, som gælder mange steder.Det tvungne medlemskab af antenneforeningerne udøves blandt andet via lokalplaner og grundejerforeninger.
»Jeg bor et sted, hvor vi er tinglyste medlemmer af en antenneforening og skal betale, uanset om vi får signal eller ej,« siger Finn Franzenil Jyllands-Posten. Han er en af dem, der har stævnet Vejle Kommune.
Der er i Folketinget fremsat forslag om at forbyde kommuner at kræve medlemsskab af antenneforeninger. Men forslaget får ingen betydning for de nuværende medlemmer, der gerne vil skifte tv-udbyder.
http://www.comon.dk/nyheder/Fiber-kunder-kaemper-mod-tvang-i-antenneforeninger-1.377316.html?firstComment=5
Fem borgere i Vejle-forstaden Bredballe er i gang med at ændre retstilstanden for danskernes medlemskab af fællesantenneforeninger.
De fem vil nemlig ikke lade sig tvinge til medlemskab af Bredballe Antennelaug, der leverer internet og tv fra Stofa.
De fem har i stedet fået fiberbredbånd og tv-ydelser fra Profiber – i dag Waoo – men som landet ligger er de samtidigt tvunget til også at betale for Stofas internet og fjernsyn. Det arrangement synes de ikke ret godt om.
Det tvungne medlemskab af antennelauget skyldes Vejle Kommune. Kommunen har med en deklaration krævet medlemskab af en ”stedlig” antenneforening, og kun Bredballe Antennelaug lever ifølge kommunen op til de specifikationer, når det gælder Bredballe og omegn.
Dansk Energi fører sagen
De fem Bredballe-borgere stikker dog ikke op for bollemælk. De har slet og ret stævnet kommunen for at slippe ud af antenne-tvangen.De fem har fået Dansk Energi, der er interesseorganisation for fiberselskaberne, til at føre sagen for sig.Sagen er straks røget i Vestre Landsret, da den anses som principiel, og i går blev det første retsmøde holdt. Dommen ventes at falde i januar.
Christian Berg fra Dansk Energi var til stede ved retsmødet, og han vurderer, at hans organisation har gode chancer for at vinde sagen for de fem Bredballe-borgere. ”Vejle kommune har en dårlig sag. De påberåber sig deklarationer om medlemspligt til fællesantenne udstedt i begyndelsen af 70'erne, altså for snart 40 år siden, hvor der alene blev distribueret analogt radio og tv. Det virker totalt forældet at kommunen skal bestemme hvilken teknologi og leverandør borgerne skal have på tv anno 2010,” siger han.
Antennetvang favoriserer ifølge Dansk Energi TDC/YouSee og Stofa, og skaber ulige konkurrencevilkår og hæmmer elselskabernes muligheder for fiberudrulning mange steder.
Den lovgivning – planloven – der giver Vejle Kommune belæg for at tvinge Bredballe-borgeren til at tilslutte sig fællesantenneanlægget, er under revision.
Regeringens højhastighedskommission anbefalede sidste år, at tilslutningspligten blev fjernet fra planloven, og både folketinget og erhvervsministeren har taget den tanke til sig.
Som led i medieforliget vil regeringen og Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ændre planlovens bestemmelser om tilslutningspligt til fællesantenneanlæg, fremgik det af forliget tidligere i år.
Ændringerne bliver dog kun fremadrettet.
”Tilbage står at få lavet en lovændring, så antennetvangen i eksisterende lokalplaner også fjernes. Det sker forhåbentligt også snart,” siger Christian Berg.
I Bredballe har kampen mod antennetvangen ført til dannelsen af Danmarks Digitale Antenneforening, der har til formål at bryde kommunernes monopol ved tingslyste deklarationer i lokalområdet.
Foreningen har samtidig lanceret et alternativt atennetilbud i samarbejde med Waoo, og tilbyder tv, telefoni og internet via fiber for en medlemspris af kun 150 kroner om året. Læs mere her.