[fritz]

reslfj sagde

Nu er der en vis ovre grænse for kapaciteten af en trådløs kanal med en given båndbredde. Denne kapacitet skal deles mellem alle, der er aktive indenfor samme celle. Man kan lave 'tricks'  ved fx, at lave signalet retningsbestemt,  og man kan fx anvende flere antenner i MIMO mode, men  især i UHF området er antenner naturnødvendigt større end til højere frekvenser. Det sætter visse snærende grænser for mulighederne. 

Men uanset hvad, så kan 700 MHz båndet kun bidrage med godt 50%  ekstra <1 GHz kapacitet, men ikke nogen ny virkning/dækning.   Der er også hos mange 'gadget freaks', hos marketingfolk hos teleselskaberne og desværre også hos politikerne en helt overdreven fokus på max hastigheden. Økonomisk set er det dækningen og den nødvendig samlede kapacitet for 'need to have' opgaver, der er af afgørende betydning. 

Der er alt for mange 'skoledrenge' der vil 'streame' gratis – men det har absolut ingen værdi  for samfundet (læs for alle os andre).

Det er landmandens staldmålinger, det er min pace-maker og mit blodsukker, det er min bils motor , det er søgninger til mine børns  historie-stile og deres geografiopgaver, det er  fakturaer til mine kunder og adgang til min netbank, ja det er E-post til og fra alle offentlige myndigheder og det er meget mere. Der er det der  er helt nødvendigt  for at kunne opretholde andet end de større byer. 

Men det er ikkenødvendigt med en mere eller måske især mindre lovlig  medie-download.

 

Jeg er fuldstændig overbevist om at der vil blive stillet store krav til kapacitet også i randområderne. Det er rigtig at medie download/streaming er hvad der sætter den største belastning på internettet, mener at have hørt tal om at 50 % af al internettrafik falder i denne kategori. Der er dog ikke kun tale om “mindre lovlige” løsninger længere. Med Smart- og herunder hbb-TV, bliver medie download og streaming pludselig noget menig mand kaster sig ud i. Derudover giver flere og flere TV distributører folk mulighed for at streame deres TV-kanaler til PC'er eller tablets. VOD via nu.tv, viaplay eller DRnu er allerede ude på markedet og folk med bare en smule IT-snilde kan sætte deres stuealter op til at se netflix eller apple US content. Disse muligheder skal efter min mening også være til rådighed for folk i udkantsdanmark. Om det så skal løses via en 2. digital dividende eller om 1. dividende er nok, det tror jeg kun tiden kan give os svar på.

Pengene, der betales fra teleselskaberne til staten, er ikke udtryk for noget afkast, men for en vis fordeling af de indbetalinger, som tele-kunderne foretager for deres mobile bredbånd.  At betragte det som et afkast, er en meget for simpel privat-økonomisk  kassetænkning  

Den egentlige værdi er den forøgelse af produktiviteten i samfundet i almindelighed og måske særligt omkring  leverancer af nødvendige serviceydelser – hos os ofte leveret som offentlige ydelser.  som IT i alt og overalt skulle gøre mulig –

Er fuldstændig enig i begge dine punkter. Er dog sikker på mange politikere vil være lykkelige over at kunne udmelde, at de har gennemført en auktion, der har indbragt den danske statskasse x-antal milliarder og samtidig sikret at teleselskaberne leverer 100 % mobildækning i hele landet. At det så er Hr. og Fru Danmark, der betaler i den sidste ende, det er jeg bange for er af mindre betydning i denne sammenhæng.

700 MHz båndet  kan kun overgives til LTE, hvis Danmark indvilger. Det er grundlæggende en ITU sag. Men der skal muligvis kun en minister og/eller  et europa-udvalg, der sover i timen,  før fælden klapper.  Desværre går der ofte politiker mode i sådant . Måske fordi solid faglig viden ikke er alle beslutningstageres stærkeste side.

800 MHz båndet blev af EU først overført til LTE, efter en høringsprocess (med flere emner bla også DVB-T2 og MPEG-4*). Her gav ministeren og folketinget sit samtykke. Jeg mener også, det blev vedtaget i EU parlamentet.

At det ville have givet mange problemer for Danmark, at optræde som 'Rasmus modsat' , når både Sverige og Tyskland klart ønskede 800 MHz båndet til 4G/LTE og det i øvrigt også for os selv giver megen god mening – er en helt anden sag.

Ethvert land og enhver klog person vælger sine kampe med omhu – og  denne sag var  helt meningsløs at kæmpe for. 

*Men bla DVB-T2 og MPEG-4 forblev udenfor EU regler, i første række fordi overgangen hertil alligevel ville ske ret hurtigt og fordi timingen bedst besluttedes i de enkelte lande.

Du har helt ret i at DK vil kunne sætte stolen for døren og sige vi vil ikke være med (omend at det vil være fuldstændig utænkeligt, hvis vores nabolande går med, som du også er inde på). Skulle det dog være tilfældet, vil vi alligevel miste vores rettigheder til at få beskyttet vores frekvenser i det pågældende bånd til broadcast og derfor risikere betydelige reduktioner i kapaciteten af dette spektrum (hvis dækningsområdet skal forblive det samme, men nu bliver det nok lidt for teknisk) 

Jeg kan dog stadig ikke se at det skulle være muligt at dække hele landet, eller for den sags skyld hele Syddanmark med blot et SFN, i hvert fald ikke i en 7 eller 8 MHz raster, hvor guard intervallet ikke tillader mere end 160 km mellem hver site?

Nu er det sådan med et SFN, at der er samarbejde mellem de signaler, der modtage indenfor guardintervallet (og lidt udenfor), medens signaler, der ankommer senere, vil blive opfattet som støj.  For en 7 MHz VHF bånd III mux svarer et guardinterval på 1/8 til  153 km, men faktisk kan man  'equalisere'   sådanne DVB-T2 VHF signaler med indtil 182 km/608 usek afstand.  Signaler, der modtages fra endnu fjernere sendere, er meget svage og desuden er jorden ganske rund på disse afstande.  VHF bøjer lidt bedre end UHF, men sendes typisk også fra lidt lavere master.  

Var det ikke for samspillet mellem Århus, Hedensted  og Jyderup – og alt det vand der imellem – så kunne man forestille sig, at et guard interval på 19/256 – 91km/304 usek – kunne have været nok.

Hvis du taler om det “vindue”, der i DVB-T2 receivere skal vægte over GI, og har en gradvis dæmpning i vægtningen af de signaler der falder en smule uden for GI, så ja, så kan man teoretisk godt opnå et længere GI og dermed større SFN. Det er dog min opfattelse at receiver producenterne har forskellige måder at lave disse vægtninger på og at mange af dem, ikke helt lever op til hvad man kunne håbe. Så i stedet for at få det udbyttet af to signaler der ligger på grænsen af GI, så får man selvinterferens.

Det kan selvfølgelig også være at man kan designe sit net således at selvinterferens ligger ude i vandet eller andre områder man ikke ønsker at dække. Mulighederne er uendelige og det bliver interessant om der kommer et udspil fra broadcasterne på dette punkt.

Der er så Bornholm tilbage, men her kan man med DVB-T2 lave flere meget robuste  muxer, der sender så omvendt sender så svagt, at  Polen og Tyskland uden tvivl kan godkende det.  I Belfast, Nordirland fx sender man således hovedkanalerne fra selve Irland, med en mux, der har en kapacitet på ca 15 Mbit/s og så sendes med under 1/10 effekt.

Er der her tale om DVB-T eller T2? Jeg kunne godt forestille mig at dette ville være en rigtig god måde at distribuere DTT på, ikke bare på Bornholm, men i hele landet. En masse små sites med lav effekt, men med de gode egenskaber fra LDPC i DVB-T2, skulle man nok kunne dekode signalet, selv ved brug af 256-QAM. I sidste ende er det jo bare et spørgsmål om planlægning.

DVB-T2 naturligvis!  Alle er i øvrigt enige om, at  DVB-T er uegnet til VHF III og med kun de eksisterende master slet ikke kan bygges. DVB-T opretholdes udelukkende fordi, der ikke er nogen, der tør sige til antenne seerne – “snydt, vi skifter alt og alle til DVB-T2”.  Det er en anden sag, når man åbner nye frekvenser. Om måske 2 år er der også kun gamle fjernsy uden DVB-T2 (og nogle nye købt af de rene idioter – og de tæller ikke med). Så flytter det meste/alt over en kort periode  til DVB-T2. 

Det er mere et spørgsmål om status på HEVC, hvornår man melder endeligt ud – tror jeg.

Det er i almindelighed meget dyrt med flere master til flere sendere, men det dyreste er nok,  at lave særlige statmuxer for – på Bornholm – at fordele 2 VHF muxer over 3 eller 4 super robuste UHF muxer.  Skal der sendes fra flere master vil det nok også være nødvendigt at sende de eksisterende 5/6 muxer fra de samme master.

I Finland anvender DNA  – et mobiltelefonselskab – (nogle af) sine mobil master til at sende DVB-T2, men har var valget mellem lidt flere sendere og egne master eller en dyr masteleje på de eksisterende store master.

På Bornholm er der – udover Rø (hvor der er to master) – allerede mellemhøje master ved Rønne (sendte DR2, men pt. ikke DTT), Nexø, på Hammeren og  ved Gudhjem.

Vi taler stadigvæk om ret få ekstra master og ret få og små ekstra sendere – for i rimelighedens og retfærdighedens navn at skaffe hele landet (og Sverige) spektrum til ikke én men to VHF bånd III muxer.  

Ja, der er desværre sikkert mange som ikke benyttede skiftede til MPEG4 i januar til at tage springet til DVB-T2, og tror ikke der er nogen der ser frem til et skifte til DVB-T2. Branchen frygter sikkert endnu en MPEG2/MPEG4 retssag, DR skal afgive en MUX, Boxer får kunder på nakken der skal have ny set-top box eller TV og staten vil blive skudt i skoen at de skulle have sikret et skifte direkte fra analog til DVB-T2. Jeg tror dog vi skal mindst 3-5 år frem før vi skal skifte, desværre.

Ser heller ikke anden løsning end replanlægning af UHF 470-694 MHz og måske også VHF bånd III, skulle 700 MHz overgå til IMT. Tror også broadcasterne skal indstille sig på at DVB-T2 er vejen frem og at High-Power High-Tower er en sagablot, men det vil kun tiden vise.

Der er mange, som vil snyde og kun tilpasse GE06 planen – det er svært, nu har vi jo lige laver GE06, ST61 har holdt i 50 år etc etc.  – Der er mange der ikke blot er konservative – de er også dovne og reaktionære – hvad der er værst er ikke let at afgøre – men slemt er det. 

Det med at ønske sig tilbage til fortiden – der er der ingen fremtid i. Det med at sige – jeg kan ikke følge med – stop jeg vil af – det går da helt galt. Tingene skal overvejes grundigt, men  det er tusinde gange vigtigere med 'hvorhen vi skal nå'  end 'herfra hvor vi står'.   Det sidste er bare meget lettere at erkende, det første og det rigtige kræver evner for både visioner og realisme – det er hyle svært.

Det er imidlertid et helt indlysende krav til broadcasterne, at de hele tiden skal udnytte det spektrum, der tildeles, så effektivt som muligt. Det gælder også mht. energiforbruget. 

Man kan og skal ikke fortsætte med gamle og dårlige standarder for 'at redde'  gamle CRT fjernsyn med gamle DVB-T bokse hos nogle få.  Nye og effektivt udstyr er jo nu ganske billigt.   

Men de høje master med god sendeeffekt er nu en meget økonomisk måde at skaffe god dækning (næsten) overalt.

Lars