Re:Boxer, tyske, optage funktion og dækning.
mafinn sagde
Jeg bor på Als og har iflg dækningskortene et udmærket signal at kunne arbejde med, hvis ikke retning Aabenraa så i hvert fald retning Tommerup/Fyn. De måske urealistiske krav/ønsker lyder som følger:
Udover alm DR standart kanaler vil jeg have TV2 og Kanal4, ligeledes vil jeg kunne modtage tyske kanaler. For at det ikke skal være for simpelt skal alt dette også kunne optages; mit tv har ikke dvb-t tuner indbygget, så en boks er nødvendigt uanset.
Hos Boxer ville jeg kunne vælge et forholdsvis billigt abonnement, men er deres boks med harddisk et godt køb eller findes der andet på markedet som kan anbefales?
Får jeg TVsyd selvom jeg får signal fre Fyn? Kan man selv vælge region?
Hvis du vil have TV-Syd, sendes det fra Aabenraa. Prøv at bruge DR’s dækningskort og skift til indendørs. Er der indendørs dækning, så kan der forventes en meget god udendørs dækning. Hvis du ikke bor lavt ved østkysten af Als, er der nok gode chancer for at få et brugbart signal fra Aabenraa.
Kan en alm Triax udendørs antenne fra 2002 bruges til Boxer eller de tyske eller begge? Hvis ikke, skal jeg så have 2 antenner der peger i hver sin retning eller skal man købe sådan en 360 graders ting? Kan en dvb-t optage-boks klare to antenner eller skal de som før ved parabolen samles i en diseq-ting?
Det er meget muligt at din Triax antenne kan bruges, hvis den er en ‘normal’ tv-antenne med pinde og ikke er har fået for meget fugt og er tæret. Den vil være helt fint til at lave lidt indledende forsøg. Men se lige hvad dine naboer har af antenner og antenneretninger.
Du bruger fx earth.google.com (som downloades og installeres). Her finder du din bolig, senderen ved Aabenraa og senderen ved Engelsby lige øst for Flensborg. Med måleikonen kan du finde retning og afstand til de to sendere. Zomer du ind på din egen bolig, kan du se hvilket nærliggende kendetegn, du skal rette antennen imod.
Flensborg sender lodret polariseret og pindene på antennen skal stå lodret. Aabenraa sender vandret og pindene skal ligge vandret. Det er nok ikke let at klare sig med en antenne på Als.
Køb en boks* til dit fjernsyn (med DVB-T2, MPEG-4 og CI+). forbind din antenne via et godt coaxkabel og førsøg at finde de danske kanaler med din Triax rettet mod Åbenrå. Du kan finde frekvenserne her – UHF kanal 37 og 50 er DR og TV2-Syd (men ikke TV2 ‘s hovedkanal). Så du kan prøve at tune kanal 37 og kanal 50 først. Signalstyrken har naturligvis betydning, men signalkvaliteten er langt det vigtigste. Har din antenne givet dig analogt fjernsyn fra Aabenraa i 2002, så er der gode chancer for at den også fanger de digitale signaler fra Aabenraa nu.
Dernæst drejer du antenne mod Flensborg ( 54°47’31.42″N 9°30’12.42″E ) og drejer pindene lodret. Så kan du tune de tyske kanaler der findes på UHF kanalerne 47 (Das Erste mfl), 21 (ZDF mfl) 39 (NDRsh mfl). Du kan se de tre ‘Private’ udbydere kun sendes fra Kiel. Du kan måske modtage fra Kiel med en højt monteret antenne nogle steder på Als, men Flensborg er nærmere og har et kraftigere signal. Du kan selv se de tyske dækningskort her
Hvis du vil have både Danmark og Tyskland, må du nok købe en ekstra antenne. Har du et svagt signal, skal du måske gå en antenne størrelse op, Men igen virkede den i 2002, så er det sikkert en nogenlunde antenne. Vil du forsøge at fange Kiel, kan det nok være godt med en større antenne i den retning.
De to antennesignaler, skal en ‘diplex-enhed’ (en omvendt fordeler) eller måske tilsluttes via en passende masteforstærker med et lavt støjtal. Her skal du finde en lokal antenneforhandler, der kan råde.
Lars
* Tild de første forsøg, kan du måske låne en boks, der blot behøver at kunne en DVB-T/MPEG-4, som vil klare både de frie danske kanaler og (indtil 2016/17) også alle tyske kanaler.