Re:Antenne-TV i 2012 – Hvad sker der?
I den mediepolitiske aftale for 2011-2014 har politikerne besluttet, at DR kan sende DR1 og DR2 i HD-kvalitet fra 2012 i det omfang, der er kapacitet hertil – og det fremgår ikke af medieforliget, at SD udgaverne af DR1 og DR2 vil blive lukket – og det tror jeg heller ikke vil ske.
Man skal huske på, at antenneforeninger og kabel-tv selskaberne ikke må nedskalere en HD kanal til SD og en konsekvens heraf er, at DR1 HD og DR2 HD heller ikke kan eller må blive sendt analog på fællesantenneanlæggene.
Derfor vil DR1 og DR2 blive sendt i såvel i SD og HD. Og jeg tror, at man vil indføre DVB-T2 i 2012 på MUX 2, hvor man vil sende HD udgaverne af DR1 og DR2. Derfor kan man ikke bruge sin nuværende DVB-T boks, men skal købe en af den nye DVB-T2 bokse, der kommer i slutningen af året.
Det er helt rigtig, at der i den mediepolitiske aftale ikke er tage stilling til, hvornår man i Danmark vil indføre DVB-T2, men det kommer helt sikkert. Bemærk at regeringen har skrevet til EU-kommissionen (som tidligere omtalt på recordere.dk), at den bør overveje at foreslå krav om, at alle tv-modtagere skal understøtte DVB-T2 efter en bestemt dato. Forslag skal ses i sammenhæng med det foreslåede krav om, at alle tv-modtagere solgt i EU efter en bestemt dato kan anvende de nyere kompressionsstandarder H.264/MPEG4.
Uanset vores snak om DVB-T2, så skal man huske på, at der i Danmark også er en del SD bokse i mpeg4, som i deres natur ikke kan håndtere HD.
Det vil sige, at udover at der skal udskiftes en del mpeg2 bokse senest i 2012, så skal de forbrugere, der har købt en billig mpeg4 SD boks også skifte den ud til en HD model, hvis de også vil se DR1 og DR2 i HD.
Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning så bør forbrugerne, som ønsker at købe en ny boks / fjernsyn fra den 1. oktober 2010 købe en DVB-T2 boks / fjernsyn uanset om man vil se HD eller nogle af de nye tv udbud på de kommende DVB-T2 mux.
Derfor er det vigtig, at tv-branchen nu melder ærlig ud til forbrugerne, at der kommer DVB-T2 bokse / fjernsyn i løbet af i år (som jo også kan håndtere DVB-T), således at forbrugerne er klar over, at deres nye boks / fjernsyn ikke kan bruges til de nye HD tv kanaler, som vil blive sendt i Danmark (og i Sverige for os der bor i Storkøbenhavn).
For det andet vil det klæde Danmarks Radio og de mediepolitiske ordførere, at de fx den 1. oktober i år, når de første nordiske DVB-T2 bokse er på det danske marked, får meldt en dato ud, hvornår man indfører DVB-T2 på mux2 (og/eller mux1), således at offentligheden er klar over, at der er noget der hedder DVB-T2.
Teracom / Boxer TV har taget deres ansvar ved at stille krav til deres hardware leverandører om, at de fremover bør/skal leverer bokse, som også kan håndtere DVB-T2 udover DVB-T.
Se tråd “DVB-T2 et krav fra 2012 i alt nyt udstyr/Teracom”
http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=83234&title=dvbt2-et-krav-fra-2012-i-alt-nyt-udstyr-teracom
Kenneth Wenzel