Svar til: Adgang til flere nordiske kanaler? Hvad kan gøres?
Hele sagen stinker, for den dokumenterer tydeligt, at YouSee for alt i verden vil undgå, at kunderne kan få behovet dækket med billige programpakker.
En konstruktion med 10 norske/svenske kanaler for en 10’er om måneden. Var det ikke en god idé, YouSee? Det var jo den holdning, der var, da antenneforeningerne startede i tidernes morgen. Billige reklamefrie kvalitetskanaler, der allerede var betalt af nabolandene!
Nej, det må endelig ikke ske. Tænk hvis behovet for dyre sport- og filmkanaler blev dækket langt hen ad vejen af nabolandskanaler. Så kunne man risikere, at det kun var ægte fodboldfans til at betale for fodbold på fx Tv3-kanalerne. Det ville aldrig komme til at hænge sammen.
Det er bare surt, når man ved, at der meget let og tilmed meget billigt kunne gives adgang til en lang række nordiske kanaler. Men det passer ikke ind i YouSee’s koncept. Så kunderne må finde sig i det. Indtil videre.