[reslfj]

kram5610 sagde. 

Jeg taler ikke om kabel tv, men om husstande som ser TV via en alm. antenne – en stor del skiftede først i løbet af 2009 hvor den officielle udmelding var, at fra 2012 går Mux 1 over til MEPEG4 – dette kan man jo ikke forstå på anden måde, at det udstyr som blev solgt i 2009 også vil virke i en åreække efter 2012.

---

Nu taler Preben i høj grad om fællesantenneanlæg – som jo bare er én fælles antenne for flere husstande. Det er ikke kabel tv og ikke DVB-C.   Resten af dette indlæg handler slet ikke om kabel, satellit, fiber elller IPTV.
Men det er da beklageligt, at  politikerne og deres rådgivere var så ringe orienteret om den allerede i 2006 igangværende udvikling af DVB-T standarden.  Det forekommer mig i særlig grad beklageligt, at forholdene omkring mulige DVB-T2 forløb end ikke blev overvejet.

Der er efter hvad jeg ved kun to steder i KUM's 2006/2007 behandling af det digitale fjernsyn, hvor DVB-T2 nævnes:

• en omtale af en mulig fordoblet kapacitet ved DVB-T2, som note til omtalen af DTT i Sverige. “Derimod forventes en ny teknik, DVB-T2, at kunne give en kapacitetsforbedring på 30-100 pct.”  /Kulturministeriet, april 2007 side 100
• et høringssvar omkring udkast til bekendtgørelse om gatekeeper.  “Det synes afgørende for forbrugerne, at skiftet til MPEG-4 og til DVB-T2 kan samles i  et og kun et boks skift.”

Men havde været hensigtsmæssigt at man havde overvejet hvilke ekstra ulemper, der ville være ved et senere 2 boks skift.

 

Teknologiskift.

Skal man overveje hvordan teknologi kan skiftes i tilfælde, hvor det er nødvendigt at alle forbrugerne pålægges en udgift samtidig med et skifte, så må man nødvendigvis tage udgangspunkt i et helhedsbillede. 

Man må også gøre sig klart, om man vil betragte omkostningerne ved et skifte i forhold til slet ikke at skifte teknologi  eller om teknologiskiftet er uomgængeligt og man vil betragte fordele og ulemper ved et tidligt vs. et senere skifte eller ved et glidende vs. et pludseligt skifte.

Man kan ikke tage udgangspunkt i enkelte eksempler – her fx at kram5610 netop har købt et dyrt fjernsyn, som han naturligvis synes  skal holde længe. 

Lad os antage, at vis skal indføre DVB-T2 inden et vist kortere åremål .  Vi har således et antal husstande,  der har den gamle teknologi og skal ende med et antal husstande, der alle har den nye teknologi.  Der behøver ikke være det samme antal før og efter et skift, da der kan være husstande, der vælger noget helt andet (her fx kabel, IPTV,Sat) og der kan også meget let kommer flere nye husstande til.

Nu anskaffer husstandene løbende nye fjernsyn og kasserer et lignende antal ryger ud. Ofte i en kæde, hvor det ældste ryger ud og familiens øvrige fjernsyn får en ny placering.  Her vil jeg have fokus på det nyeste apparat .

Hvad vil nu forskellen være på at skifte nu eller skifte fx om et år.

Det nyeste apparat i alle familier vil ikke længere virke 100% og skal udskiftes eller forsynes med en boks.  Det gælder også apparater der netop er købt – og de vil  udgyde 'kram5610 lignende' lyde. Folk med gamle fjernsyn vil imidlertid nok tænke – nåja vi trænger nu også til et nyt fjernsyn. 

Hvis man skifter om 12 mdr.  så vil alle de nyest apparater også til den tid skulle udskiftes. Men kram5610 vil nu have et 1 år gammelt tv og nok skrige lidt mindre. Derimod vil alle, der i de kommende 12 mdr. udskifter deres fjernsyn – med den nugældende gamle teknologi – blive sure.

Man kan således sige, at så længe der er samme antal husstande, der skal skifte teknologi, så vil der også være ca det samme antal seere i år og næste år, der skal ærge sig over at have købt nyt tv med den gamle standard 

Det er bare nogle andre seere, der ærger sig mest  næste år.

Set fra den enkelte kan man naturligvis godt tænke – “bare det ikke er mig”. Men det holder da vist ikke i det lange løb.  Det er bla derfor man ikke kan tage udgangspunt i enkelt eksempler – som kram5610's nye Loeve – ved nogen rimelig analyse. 

Hvis markedet vokser, så der købes flere TV, end der skrottes, så er det afgørende billigere for seerne som helhed at få skiftet hurtigt. Falder antallet af DTT seere, vil det omvendt tale for en udsættelse. 

Nu kan man jo også i et vist omfang sikre et overlap mellem brugen af den gamle og den nye teknologi fx ved som Sverige at samsende SVT1-2 med SVT1+2 HD.

Ligeledes kan man , som i tilfældet her med skiftet Analog -> DVB-T/MPEG-2  -> DVB-T/MPEG-4 -> DVB-T2/MPEG-4, sikre en vis nytte af det gamle udstyr, ved først at skifte til den nye teknologi på ekstra kanaler og betalingskanaler.   Eksemplet kan være DK-MUX1 med MPEG-2 indtil årets slut, medens  DR-HD mfl og alle Boxer' kanaler  allerede anvender MPEG-4.

Det er imidlertid som oftest dyrt både i penge og i mistede muligheder at lave et langvarigt skift.  SVT anvender ca samme senderkapacitet til SD kanalerne på SE-MUX1 og til sin andel af DVB-T2 muxerne, der sender SVT HD versionerne. OK der er lidt SD side-kanaler på SE-MUX, men stort set. De næsten dobbelte omkostninger ser den enkelte seer ikke direkte, men de betales jo alligevel via licensen. 

Det er også sådan, at SE-MUX1 jo alternativt også kunne være omstillet til DVB-T2 og dermed have sendt flere program-kanaler i HD kvalitet med ca samme  omkostninger som nu.  Derved undrages alle, der faktisk har købt nyt DVB-T2 udstyr,  fra at drage fuld nytte af deres nye udstyr.

Lige nu, hvor alle de større leverandøre kan levere mange 2010 modeller og hovedparten af deres 2011 modeller med en DVB-T2 tuner, og der vel er godt 10 bokse på markedet,  synes jeg, det er at tvinge fjensynskøbere til et direkte pengespild, ved ikke hurtigt at godkende de svenske/finske  DVB-T2 profiler og fortælle alle forhandlere, at DVB-T ikke længere bør sælges. 

Det er i særlig grad tåbeligt, når man allerede har vedtaget at alle med MPEG-2 udstyr skal nyanskaffe udstyr i år og at alle med FTA MPEG-4 bokse også skal nyanskaffe, hvis TV2 skal modtages via antennen også til næste år.

Lars   

PS! Det er helt udenfor den rigtige verden, at  tro på en længere DVB-T fremtid, når DVB-T2 kan sende med omkring 70% højere kapacitet til samme pris.   

[reslfj]

Turbo sagde

Tror du, reslfj, at være kære politikere læser sites som Digitalt.tv, og recordere Man kan have sine tvivl!

---

Vi skriver da både pænt og udførligt. Faktisk synes jeg,  mange indlæg og artikler fra tidligere stadig holder 'vand'. 

Vi skriver heller aldrig at politikerne er idioter –  nogle gang måske nok at deres beslutninger er tvivlsomme eller ikke ser særligt kloge ud, men ikke at de direkte er idioter.

 

Det vil vel altid være et problem, at de fleste vælgere vil se den praktiske nytte for netop dem selv  her og nu.

 

Sådan ligesom jeg har det fx. med biler. Hva' koster'n ?,  Starter'n hver mor'n ? og er'dr gratis parkering,  hvor jeg kommer frem?.

Alt andet omkring biler er mig så totalt uinteressant –  at jeg næsten finder det foragteligt, at nogen tillader sig at have bilinteresse.

 

Men den holdning går naturligvis ikke, hvis man skal tage beslutninger for andre end sig selv – uanset om det er omkring biler eller som her omkring  fjernsyn.    

 

Lars    

[reslfj]

Preben Pedersen sagde  

Men er 6,5 Mbit/s, så lig HD kvalitet

Når meget kan jo nå, at ændre sig inden 1.1.2012

---

Nej med den nuværende MPEG-4 teknologi er 6,5 Mbit/sek i snit  ikke  en god HD kvalitet.  Når det sendes  statmuxet  skal det dog bedømmes sammen med især antallet og typen  af alle de andre kanaler der sendes i samme mux.

I UK sendes 4 HD kanaler med totalt 40.2 Mbit/sek i  deres nye DVB-T2  mux. Nu skal man fradrage lyd og signalerings-overhead  før man dividere og får så noget i området 9-9,5 Mbit/sek.   Det gør fanden til forskel på kvaliteten i forhold til 6,5 mBit/sek.

 

Jeg har netop – over på recordere.dk – gjort opmærksom på, hvor stor og betydende effekt en omlægning til DVB-T2  vil kunne få for kapacitet og kvalitet.   Bitraten kunne stige fra 2 x19.91 mbit/sek  = 39.82 Mbit/sek  med DVB-T –  til 2 x 36.55 Mbit/sek = 73.2 Mbit/sek (svensk mux 6 U22 profile)  – Det ku sgu blive flotte billeder.

 

Hvis man  fx allerede i januar 2012 upgraderede MUX2 til DVB-T2 og MUX1 til DVB-T/MPEG-4 ville man få en samlet kapacitet på 19.91 + 36.55 Mbit/sek =   56.46 Mbit/sek eller  16.64 Mbit mere end foreslået

Så kunne man  placere public service SD kanalerne  i DVB-T/MPEG-4 muxen dvs.

DR1, DR2, DR-K, DR-Rama, DR-UPD, Tinget, Local og TV2-region = 8 kanaler.

og i DVB-T2 muxen

DR1-HD, DR2-HD og fx en TV2-HD canal  – og have yderliger  5-9 Mbit/sek kapacitet.  

 

Der er meget man kan gøre meget bedre, hvis man ændrer bare lidt inden årets udgang.

 

Lars   

[reslfj]

reslfj sagde

Endelig er der vist lidt tvivl om Angola og  Mozambique, hvor man taler portugisisk  som i Brazilien. Her synes der stadigt at være  en vis sympati for den japansk/brazilianske ISDB-T standard (på trods af at den er klart teknisk/økonomisk ringere).

Lars 

http://www.businessday.co.za/Articles/Content.aspx?id=131556

---

Så kom der en klar udmelding for Mozambuque  om overgang til DVB-T2 også der.  Det synes at gå ganske hurtigt i den sydlige Afrika lige nu.

Mozambique adopts European digital DVB-T2 broadcasting model    

 

Lars 

[reslfj]

svbg1979 sagde

Grønland har indviet det digitale jordbaseret tv-sendenet d. 28. november 2010 og udrulningen sker gradvist over hele landet indtil 2012.

 

Desværre ser det ud til, at Grønland begår samme fejltalelse som her i Danmark, at man lægger ud med en “forældet sendeteknik”. Af informationer jeg har kunne finde, bliver der sendt i DVB-T/MPEG-4. Der ville det jo have været oplagt, at når man for Grønlands vedkommende står for at starte helt fra bunden, at man selvfølgelig havde valgt DVB-T2/MPEG-4. Men nej…

 

Læs mere her:

http://www.tvnutaaq.gl/

http://docs.google.com/viewer?…..3C154.ashx 

 

Palleba2000 sagde

Ja, jeg forstår ikke disse folk… Selvfølgelig starter man med DVB-T2/Mpeg4 når man nu er i gang, som “svbg1979” skriver, men det ser ud til at alle der beslutter sådan noget er skide dumme. Desværre.

 

---

Nu har Nuuktv.gl  jo sendt betalings-tv via DVB-T/MPEG-2 siden August 2002 .  http://www.nuuktv.gl  .

De skriver selv at de har 4000 husstande som kunder.

Det er vel indlysende, at man laver en overgang over måske 1-2 år i Nuuk, således at ikke alle modtagere bliver ubrugelige straks. 

Men det er direkte tåbeligt,  at

1. nye fjernsyn i Nuuk købes uden DVB-T2 tunere.
2. der sendes med andet end DVB-T2/MPEG-4 alle steder, hvor der indtil nu kun har været sendt analogt fjernsyn eller slet intet fjernsyn. 

• når de 19 største byer i  Indien allerede har udsendt inbydelse til prekvalifikation med henblik på snarest at opbygge et DVB-T2 net dækkende de 19 største byer i Indien (hundredevis millioner af husstande).
• når hele det sydlige Africa (250 millioner) har valgt at gå direkte til DVB-T2/MPEG-4 og Sydafrika vil slukke de analoge signaler ultimo 2013.
• når UK, Finland, Sverige allerede sender DVB-T2  på en eller flere normale kanal muxer.
• når den franske kommunikationsminister foreslår at overgå til DVB-T2 og MPEG-4 og afslutte overgangen mellem 2013 og 2015.
• når fattige lande som Serbien er så kloge at omstille direkte til DVB-T2 pr april næste år.
• når alle de store apparatleverandører han mange modeller med DVB-T2 tunere på markedet
• når……

Så er det aldeles håbløst og helt ukvalificeret, at DVB-T2 ikke er standarden og  DVB-T/MPEG-2  kun er undtagelsen i Nuuk og kun i et kortere tidrum.  

Og Palleba2000, jeg tror ikke de er dumme, men de er åbentlyst ukvalificerede som beslutningstagere indenfor dette område.

Jeg tror, jeg er kommet til den overbevisning, at også teknisk dygtige mennesker ofte har en helt primitiv forståelse for økonomiske sammenhænge udenfor den helt primitive privatøkonomi.  

For et land som Grønland kan man naturligvis forlænge levetiden  i et par år  for  4000 'Nuuk-bokse',  men det er helt galt, at der nyanskaffes forældede modtagere og værre nye TV apparater med forældede tunere.

Det er dog værst, at man ikke anvender den mest økonomiske sendeteknik –  DVB-T2 har en kapacitet på ca 166% ved samme sendestyrke (strømforbrug) – det svarer til at omkostningerne ved senderinvesteringer og driftomkostningerne  vil nærme sig kun 60% af  DVB-T omkostningerne.

Jamen Grøndland er jo tvunget til høje omkostninger på mange områder, Det er derfor endnu mere vigtigt, at der tages kloge og langsigtede og besparende beslutninger overalt, hvor dette er muligt.

Den enkeltes nærighed er helt uden betydning i sammenligning med at skabe løsninger, der er bæredygtige et så vanskeligt sted.

 

Jeg måtte acceptere, at der her i Danmark var usikkerhed hos beslutningstagerne omkring DVB-T2 i sommeren 2007 .  Men her  i 2010/2011 bør der udskrives en alvorlig undersøgelse af de grønlandske beslutningstageres hoveder   –   det er rent    eller også er det værre.

 

Lars   

[reslfj]

Papablue sagde

Jeg kan se signalstyrken på mit panasonic. De danske kanaler viser 10 af 10 de svenske svinger omkring 6-7, det kræver 3 at modtage signalet fejlfrit.

 

Mux 6 driller den finder ikke kanaler, men fint signal på kanal 22, 25, 33 & 43

---

 

Mux 6 og mux 7 sender med DVB-T2 signaler – dem kan du kun modtage med en ny DVB-T2 modtager. 

Det kan være en boks eller fx et nyt  fjernsyn – fx Sony  KDL -xxEX713.

 

Lars 🙂

 

PS!  En DVB-T2 modtager modtager også de gamle DVB-T signaler, og den kan både dekomprimere MPEG-2 og MPEG-4.

[reslfj]

Papablue sagde

Hej,

Jeg bor i Lyngby og vil gerne kunne modtage SVT2 HD fra Hørby, der som bekendt sender via VHF.

Jeg har kigget på en kombiantenne fra Triax

 

http://www.triax.dk/Antennemateriel/Antenner/VHFUHFkombi.aspx?productId=%7BA811E806-3F1F-4CEA-A931-7A18412E0AA3}&Tab=0

 

varenr. (108696)

 

Jeg ved at UHF-signalstyrken er fin. men hvad med VHF delen?

Er der en anden kombiantenne i vil anbefale??

Grundet pladshensyn kan jeg desværre ikke få sat en alm. VHF kanal 10 antenne op.

 

På forhånd tak

---

Har ikke endnu prøvet VHF fra Sverige, men udfra Triax data er det en udemærket VHF antenne.  
Triax største rene VHF kanal 10 antenne er dog betydelig større forstærkning ( 13.5 vs 8 dBi  eller 5-5,5 dB højere gain).  
Du skal være opmærksom på at antennen har en betydelig vindlast (brug solid montering). 

(Triax anvender dBi der ser 2.15 dB større ud en dBd)

Men UHF delen har ret lille forstærkning ved de lave kanaler, det er ikke sikkert, det er et problem for dig, men kan være det.

Hörby sender på k22 = mux 5 (pt. vist kun betaling),  k30  = mux6  SVT1-HD , k33 = mux1 SVT og k43 =mux2 TV4(SD).

Du kan evt. som forsøg tune en mux 5 kanal (den er kodet)  og aflæse signalstyrke og kvalitet.  Kanal 30 sendes  lidt mindre robust kodet (færre fejlrette bits)  end mux 6 sendes på kanal 27 fra Malmø.   

Hvordan modtager du  de danske muxer med din nuværende antenneinstallation. 

Lars   🙂

 

PS! Du kan downloade Triax katalog via deres svenske hjemmeside.

[reslfj]

langkawi sagde

Hvor høj en mast skal jeg have, for at modtage disse kanaler?  😉

---

 

En stueantenne skulle være OK i Soweto. 

Det der kan have betydning for os, der forbliver i Danmark, er at markedet i de kommende få år udvides med yderliger 250 millioner mennesker. Rigtigt mange i Afrika vil anskaffe en DVB-T2 enhed og det vil fremskynde det tidspunkt, hvor alt nyt udstyr med en antenne-tuner vil have en DVB-T2 tuner.  Faktisk vil det ske allerede i 2011, hvis forbrugerne blot undlader at købe andet.  Det er næsten udelukkende profitoptimering når DVB-T2 enheder har lidt højere pris.

Det helt store marked vil naturligvis blive Indien med 1.3 milliarder mennesker. Her er  man allerede  i gang med at planlægge og prekvalificere leverandører, der skal bygge DVB-T2 sendere i de 19 største indiske byer. 

Selv om der indlysende vil være mange flere omkring hvert fjensyn i Indien, vil markedet alligevel være enormt   Leverandørene har forstået budskabet og produkterne vil hurtigt komme.

Men hvis man bruger MPEG-2 erfaringen, kan mange kunder blive lokket til at købe de gamle modeller og den korte levetid.  

 

Lars   

[reslfj]

kram5610 sagde

Klart sker der udvikling og det er også godt! Men jeg er glad for at jeg boer i et land som Tyskland – hvor man står ved sine beslutninger i en årrække. Tyskland er DVB-T MPEG2 land (bortset fra enkelte spredte forsøg) – og det bliver landet ved med at være længe endnu…

---

Jeg er bange for at du bliver skuffet –  både kabel, satellite og  antenne vis se store omlægninger i de kommende ret få år.  

På satellit er det jo allerede vedtaget at slukke de tyske analoge transpondere og anvende dem eller deres afløsere til at sende digitalt og i mange tilfælde sende i HD.

Kabel leverandørene har meget klare planer om, at  få det analoge signal afviklet.  Se hvor stor succes youSee har i Danmark med de digitalt signaler.  Flere af de store kabelleverandøre – fx er Kabel Deutschland  meget aktiv – vil anvende DVB-C2 fra sommeren 2011 til at løfte de rigtigt mange analoge kunder, de har, over på digitalt kabel og sikre at de ikke går over til de nye digitale satellit kanaler. 

Antenne anvendes af relativt færre i Tyskland end i mange andre lande. Der er mange bindinger inkl. fastlagte budgetter for brugen af licensen.  Naturligvis er antenne TV et område, hvor  delstaterne bestemmer. Men i praksis synes det i høj grad at gå hurtigt fremad, når delstaternes ledelse mødes og enes. 

Der arbejdes mange forskellige steder i Tyskland med at finde og enes om den bedste strategi for at indføre DVB-T2.   Når man når en afklaring, så sker der ret sikkert noget – bla. fordi antennefjernsyn ikke fortsat kan klare sig mod satellit og kabel, hvis man kun må anvende MPEG-2 og 13.2 Mbit/sek DVB-T  muxer.  

Lars 

[reslfj]

reslfj sagde

Det er godtnok et lille kort, men  SADC sammenslutningen dækker altså over et enormt område.

Kenya (det hvide område NØ for Tanzania) vil også gå direkte til DVB-T2 og har allerede indkaldt ansøgninger om prekvalifikation til at byde på det digitale DVB-T2 net.

 

Lars

---

Nu har kommunikationsministeren i Sydafrika meldt ud, at regeringen har besluttet at følge SADC anbefalingen og vælge DVB-T2.  I praksis betyder det også at MPEG-4 skal anvendes.

Det analoge sluk skal være fuldført i løbet af 2013 i hele Sydafrika.  Der er mange i Sydafrika der modtager via satellit, men brugen af DVB-T2 vil gøre det muligt at sende med meget høj kvalitet og god dækning.

Det er forvententningen at kombinationen af SADC's anbefaling og Sydafrikas endelige tilslutning hetil,  vil betyde at hele det sydlige Africa begynde omstillingen fra analogt til DVB-T2.  Enkelte mindre lande anvender allerede DVB-T og her vil omstillingen forløbe over længere tid.

Endelig er der vist lidt tvivl om Angola og  Mozambique, hvor man taler portugisisk  som i Brazilien. Her synes der stadigt at være  en vis sympati for den japansk/brazilianske ISDB-T standard (på trods af at den er klart teknisk/økonomisk ringere).

Hele området omfatter ca 250 millioner mennesker. heraf ca 35 millioner i Sydafrika. 

Lars 

http://www.businessday.co.za/Articles/Content.aspx?id=131556

[reslfj]

Ripenser sagde

 ….Og tager kun børnenes parti. De har i årevis været parkeret foran skærmen med Disney fra de kom hjem fra skole og indtil aften. Jeg ser aldrig børn lege ude mere. Mor sidder ved Facebook og børnene ved tv skærmen. Facebook har forøvrigt været nede siden imorges. Ihvertfald hos os.

---

Nu er vi nogle, der ikke er og ikke vil på Facebook – Vi ved godt selv, hvor vi er, og der kan bedemanden så ultimativt finde os – dog først om meget lang tid, håber jeg.

Men, hvis det virkeligt er, som du skriver, så er det da på høje tid at få børnene væk fra tossekassen og ud i den virkelige verden. Så er det jo ikke kun spørgsmål om pris på Anders And, men om at sikre børnene gode og aktive vaner. 

 

Lars   

[reslfj]

kram5610 sagde

Ripenser sagde

---

For at se Disney kanalen. Så der hvert kvartal fra 1. marts skal betales 1.407 kr. + køb af Zaptor boks. Det er mange penge for de enlige mødre.

---

Hvis de ikke råd til at betale hvad det koster at se Disney kan de vel få sig et arbejde? Lad børnene se DR Ramasjang og send dem ud og lege for resten…

---

Det er måske ikke så let – det med at få et arbejde –  men det er jo meningen, at der skal være  fordele, hvis det lykkes. Det er ikke meningen at folk – der ikke velbegrundet* er på pension  – skal førsørges ved overførselsindkomster. 

Det er nødvendigt med overførselsindkomster, hvis der slet ikke har andre muligheder – og skal så kun være i disse tilfælde.  Det er  nødvendigt for samfundsøkonomien. Det er og har været gyldigt mindst siden 1 Mosebog – dvs for både jøder. muslimer, kristne og os almindelige 'folkekirke hedninge' – “i dit Ansigts Sved skal du spise dit Brød“.

Disney kan umuligt være  'need to have', og er som andet underholdning netop meget egnet til at være en af 'gevinsterne' ved at have held til at få arbejde.   

Det er da langt bedre end at skulle skære i hjælpen til mad, tøj, husly eller varme – derud skulle vi meget, meget nødigt.

I historisk perspektiv – og helt bortset fra overgrebene og selve diktaturet i Sovjet – så var og er en af det helt store fejl med de østlige systemer, at man mente at varene skulle være billige.  Det betød, at der næsten ingen vare var at købe, og de, der var, havde en ussel kvalitet og det var en udgift at lave flere eller bedre vare. 

Man stod ikke i kø for at få arbejde, men spildte tiden i kø foran bageren, med ret mange penge på lommerne – men i praksis værdiløse penge. 

Var det 19 år man skulle vente på en Trabant ?.  

 

(Hvem sagde 'dansk lejebolige (ikke) marked'  ?).

 

Lars   

 

* (Syge og ældre / folkepensionister)

[reslfj]

For det er naturligvis ofte meget velbegrundet med fælles regler og løsninger via en grundejerforening. Det være sig vandløb, fællesarealer eller veje, der skal vedligeholdes eller en sikring af økonomien i et kabel/antenne anlæg.

Når man vil anskaffe fast ejendom, må man undersøge de lyste servitutter og afgøre med sig selv om man kan leve med disse. Hvis ikke, må man undlade at købe – punktum.

Vort system for tinglysning har sine aner helt tilbage i 1200 tallet. Det er at stor betydning for alle borgere, at man via tinglysning kan sikre rettigheder og pligter.

Det er først når fx en kommune anvender en sådan servitut til at berige kommunen ved fx at sælge kablerne til en ‘pengepuger’ (læs et kabel-tv selskab) eller måske bruges af et lille flertal i foreninge til at pålægge mindretallet store udgifter eller fx nægte dem rimelige modtagemuligheder, at det går helt op i ‘hat og briller’.

Naturligvis skal kommuner ikke have indtægter ved at sælge eget og slet ikke ‘andres’ arvesølv – ja, de bør økonomisk set vel slet ikke have indtægter ved andet end skatter.

Når de skal spare, er det jo netop deres løbende forbrug som er større end de ‘økonomikloge’ mener er OK.

Lars 🙂

[reslfj]

kram5610 sagde

Jeg tror ikke at ret mange “almindelige” forbrugere vil købe ny fladskærm/receiver med DVB-T2 for at kunne modtage svensk hd tv.

---

Men når man i København og omegn har en 'sverigsantenne', som rigtigt mange har, så er det jo indlysende at vælge en model med DVB-T2 tuner, når man alligevel køber et nyt fjernsyn.

Desuden sendes  der faktisk allerede  DVB-T2 fra Borups Allé. 

---

Tyskland planlægger ikke at indføre DVB-T2 foreløbigt – der kører pt. test syd for Hamburg og i München. ARD og ZDF har visioner om at indføre DVB-T2 i 2015 (eller senere) – men ingen ved endnu hvornår et skift sker.

---

Som jeg forstår det, så arbejder KEF (den tyske licens myndighed) med flerårig budgetter, og KEF har endnu ikke afsat penge til mere antennefjernsyn fra  public service stationerne (ARD, ZDF, NDR etc.).

Der er også en slags regel i Tyskland, at public service kanalerne kun må anvende 3 muxer.

Men budgetter bliver jo revideret og ARD/ZDF og de regionale NDR, BR, WDR etc tænker helt sikkert også i nye DTT muligheder, når de om ret kort tid slukker de sidste  analoge satellitkanaler. (de har faktisk ret konkrete visioner)

Nu anvender de private (RTL, Pro7 mfl) langt fra deres sendemuligheder overalt i Tyskland.  Således sender de kun fra Kiel  og Lübeck i Slesvig-Holsten. medens Flensborg, hele vestkysten og området syd for Femeren kun dækkes af ARD, ZDF og NDR.  Der bor ikke mange mennesker i disse områder, men en ret stor del har netop kun muligheden for at modtage antennefjernsyn.

I Mechlenburg-Vorpommern er det cirka samme sag og det gælder mange steder.

I sådanne områder er det ret muligt at finde ledige frekvenser til at sende simulcast – samme kanal både SD og HD.

 

---

For mig at se, er det typisk dansk, altid at skulle være blandt de første – men er det altid en fordel (udover for detailhandlen???). Dertil kommer at Danmark tit vælger standarder for teknikkens skyld – hvorfor skulle man absolut vækge HE-AAC lydformatet? Dette har begrænset udvalget af receivere… Igen hvor mange “almindelige” forbrugere bruger DD 5,1 lyd?

---

Heri tager du helt fejl. Det havde ret sikkert været langt bedre, at Danmark havde valgt, at DR skulle fortsætte med MPEG-2 og straks skifte til DVB-T2/MPEG-4 når produkter var på markedet. Måske kunne  man med stor fordel have udsat det analoge sluk 5-7 mdr.

I praksis kunne man have skiftet til DVB-T2 allerede fra omkring juni 2010.

Boxer levere jo alligevel gratis bokse, så de kunne blot have fået et krav om at anvende DVB-T2 fx fra sommeren 2011. Boxer ville så selv have kunnet vælge om de ville starte med MPEG-2 eller MPEG-4 og bytte (de ret få) bokse  hos kunderne.

HE-AAC lyd er helt indlysende, da det kan overføre langt bedre lyd med langt lavere bitrate. Det valgte man allerede i april 2007 i Norge og sendte fra september 2007 i Oslo. Alle nye 'MPEG-4 lande', der er kommet til siden har valgt HE-AAC incl. DVB-T2 muxen i UK.

Man har et stærkt ønske om, at alle nyindkøb hos forbrugerne kan modtage de nye standarder, da forbrugerne ellers sidenhen føler sig snydt. Husk det pr kanal kun koster 60% at sende med DVB-T2 – i både senderinvestering og i strøm.

 

Lars

[reslfj]

jesperkirstein sagde

Spændende – katten er ude af sækken: Sonys annoncering må tvinge Samsung et al. på banen med et modsvar i deres forårsprogrammer i Q1 2001 for ikke at tabe markedsandele. Og når først producenterne begynder at annoncere med at DVB-T2 gør det muligt allerede idag at se en håndfuld ekstra gratis HD kanaler i øst- og syd-Danmark, samt at det vil kunne forberede forbrugerne på den nye standard (som dukker op i DK et sted om 2-4 år (mit bud)), er det forbruger-kommercielle kapløb gået godt igang.

---

Nu er vi flere der længe har råbt 'Miaw' for mere end at antyde – at katte var i sækken og ville ud. DVB-T2 er ikke specificeret for ikke at blive brugt. Det sker ikke først i Danmark om 2-4 år, da der allerede sendes DVB-T2 i København – takket være Kenneth Wenzel og hans firma. De andre store firmaer sælger allerede deres modeller med DVB-T2 i UK, så forbrugerne skal blot kræve DVB-T2 modeller til uændret pris – eller købe en anden model. Det er tåbeligt at anskaffe dyre fjernsyn der ikke har DVB-T2.
 

---

Dog skal vi nok hen over et folketingsvalg inden politikerne går til pressen med at de overvejer en ny standard og at dette vil kræve at forbrugerne investerer i (op til) 2,5 mio nye TV (igen), ref Ingenøren:

http://ing.dk/artikel/105746-2…..om-faa-aar

Men derfor er det selvfølgelig også “smart” at en Dansk beslutning er sendt til hjørnespark af politikerne ved at man har bedt EU om retningslinier – det friholder de danske politikere fra at skulle tage stilling til en ny standard, der vil være dyr for forbrugerne (= en politisk tabersag). Jeg gad nok vide hvad argumentet for at spørge EU var, når Sverige, Finland og UK kunne finde ud af at tage beslutningen selv..

 

---

---

Dette afsnit og tallene fra artiklen i Ingeniøren er stort set noget vrøvl. Der er ikke noget der ligner 2.500.000 tv der anvender antenne og som skal udskiftes. Det er ren propaganda. Den danske regering har ikke skrevet til EU men svaret på et spørgsmål fra EU

Danmark har som et lille land en helt fast politik – i både rød og blå blok – der går ind for fælles og gode standarder. EU afstod efter høringen faktisk fra at anbefale DVB-T2 (og MPEG-4) – mest fordi der var stor eninghed om, at DVB-T2 og MPEG-4 ville komme 'helt af sig selv'.

Det er i øvrigt stort set uden betydning, at forbrugerne skal udskifte gammelt udstyr. Sådant har ringe økonomisk værdi og der er en stor værdi i at får nyt energieffektivt udstyr ud i de små hjem.

 

Lars  

[Forfatter]

Indlæg