Streamingnyt

Første danske produktion er bekræftet til streamingtjenesten Paramount+

ViacomCBS Networks International afslører i dag, at den animerede serie “Hunden Ib” bliver første nordiske originale produktion, der kommer eksklusivt til den nye streamingtjeneste Paramount+. Paramount+ er en SVOD-tjeneste for seere i alle aldre, der lanceres i Norden den 25. marts 2021 og vil byde på unikke historier, ikoniske stjerner og et bjerg af underholdning. Med “Hunden Ib” viser ViacomCBS dermed også, at de er klar til at investere i lokale produktioner i Norden.

“Hunden Ib” en animationsserie for børn, der handler om en lille og nysgerrig hunds eventyr. Serien vil blive produceret i et samarbejde mellem VIS KIDS, der er en afdeling i ViacomCBS International Studios, og det danske animationsstudie MiniCosmos. Første sæson af serien havde premiere i 2016 og fik stor succes overalt i Norden, hvor den blev vist på de nationale public service-kanaler. Sæsonen vil være tilgængelig på Paramount+ til lanceringen.

Anden sæson, der bliver produceret eksklusivt til den nye streamingtjeneste, får premiere i sommeren 2021. Her vil “Hunden Ib” supplere det allerede store katalog af kvalitetsindhold til børn og familier.

”Vi er altid på udkig efter det bedste indhold over hele kloden, og derfor er jeg også meget glad for at kunne fortælle, at vi har fundet en fantastisk nysgerrig lille hund ved navn Ib i Norden. Dette er vores første skridt i at investere i lokale nordiske produktioner til vores kommende streamingtjeneste Paramount+, og vi er glade for, at den produktion bliver en ny sæson af den populære serie, “Hunden Ib”, takket være vores samarbejdspartner MiniCosmos,” siger direktør for ViacomCBS i Norden, Jesper Dahl.

“Vores fokus hos VIS KIDS er at skabe indhold til alle platforme, både til ViacomCBS’ eget økosystem og til vores partnere. Med lanceringen af Paramount+, som er en hovedprioritet for ViacomCBS, er det utroligt vigtigt med lokalt indhold. Derfor er jeg begejstret for, at VIS KIDS fortsætter med at være en vigtig partner i produktionen og udviklingen af kvalitetsindhold til børn over hele verden,” siger Nina Hahn, der er chef for VIS KIDS.

ViacomCBS annoncerede for nylig, at deres længe ventede streamingtjeneste, Paramount+, bliver lanceret i USA, Canada og Latinamerika den 4. marts 2021, og at den lanceres i Norden den 25. marts 2021 og i Australien senere på året.

Internationalt bliver Paramount+ hjemsted for alle de bedste ViacomCBS-brands, herunder blockbuster-film fra Paramount, eksklusive first run-serier fra SHOWTIME, Paramount+ og CBS, globale og lokale original-produktioner fra VIS, nye serier fra MTV og Nickelodeon, et stort bibliotek af reality- og komedieserier samt indhold til børn. Kombineret med den internationale udvidelse af Pluto TV vil lanceringen af Paramount+ yderligere etablere ViacomCBS som førende på det globale streamingmarked.

Kilde: Paramount presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard