Streamingnyt

Paramount+ lanceres som selvstændig tjeneste 25. marts i Danmark

Mange danskere har allerede adgang til streamingtilbud fra Paramount via flere tv-udbydere, men som vi tidligere har skrevet, så er Paramounts streamingudbud, Paramount+, også på vej som et selvstændig tilbud, som alle kan købe.

Nu er der så kommet en dato på. Det bliver fra 25. marts at Paramount+ lanceres i de nordiske lande, som en selvstændig streamingtjeneste. Tjenesten lanceres allerede 4. marts i USA. hvor den erstatter den eksisterende CBS All Access tjeneste.

Paramount+ bliver det eksklusive hjem for fremtidige SHOWTIME-premierer, inklusiv dramaet FIRST LADIES, hvor Oscar-, Emmy- og Tony®-vinderen Viola Davis ud over at producere serien også spiller førstedamen Michelle Obama. Andre SHOWTIME-premierer i 2021 er den længe ventede HALO, baseret på det populære computerspil af samme navn, samt AMERICAN RUST og CBS All Access-serierne GUILTY PARTY og THE HARPER HOUSE.

Paramount+ kommer også til at tilbyde originale serier, inklusive LIONESS, instrueret af Taylor Sheridan og produceret af David Glasser og Jill Wagner, ligesom der er planer om en ny udgave af BEHIND THE MUSIC, produceret af Creature Films og MTV Studios.

Paramount+ har også bestilt THE OFFER, en serie baseret på Oscar-vinderen Al Ruddy’s ekstraordinære oplevelser med sit arbejde med The Godfather. Seriens ti episoder er skrevet og produceret af Michael Tolkin (Escape at Dannemora og The Player).

Danske og nordiske seere kan også fremover følge med i populære serier som RAY DONOVAN, THE AFFAIR, DEXTER og THE GOOD FIGHT sammen med en masse indhold fra ViacomCBS’ andre kanaler som Paramount Network, Comedy Central, MTV og Nickelodeon og samtidig få adgang til de nyeste film fra Paramount Pictures og velkendte filmklassikere.

Kilde: Variety

Læs også

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard