Branche-Nyt

EU-Kommissionen har godkendt omstruktureringsplanen for TV 2

tv2 logo2013EU-Kommissionen har i dag godkendt den omstruktureringsplan for TV 2, som blev besluttet af medieforligspartierne i januar 2009. Omstruktureringsplanen sikrer, at TV 2 kan arbejde videre med at indføre abonnementsbetaling fra 2012 og dermed skabe grundlag for en mere stabil økonomi. TV 2 vil fra 2012 opkræve 10-12 kroner om måneden i abonnement. Hertil skal lægges moms og evt. distributøravance.

– Dagens afgørelse fra Kommissionen er en stor og glædelig begivenhed. Med denne afgørelse er TV 2 på vej til endelig at få skabt den bæredygtige forretningsmodel, som vi har arbejdet for de seneste mange år, siger TV 2s bestyrelsesformand, Lars Liebst.

EU-Kommissionen har også taget stilling til og godkendt den kompensation for public service-forpligtelserne, som TV 2 modtog i årene 1995-2002 i form af især licens. Kommissionen udtalte sig første gang om den statslige finansiering i 2004. Den afgørelse blev indbragt for Retten i Første Instans, der i 2008 annullerede Kommissionens afgørelse, fordi Retten ikke fandt, at Kommissionen havde foretaget de nødvendige undersøgelser.

EU-Kommissionen har i dagens godkendt kompensationen for TV 2s public service-forpligtelser.

Glæde på TV 2
TV 2s administrerende direktør, Merete Eldrup, glæder sig både over godkendelsen af omstruktureringsplanen og over afgørelsen i sagen om TV 2-licensen i årene 1995-2002.

– Jeg er meget tilfreds med, at der nu foreligger en afgørelse fra Kommissionen. EU-godkendelsen af omstruktureringsplanen for TV 2 giver arbejdsro og mulighed for at arbejde mere fremadrettet med TV 2s kanaler og internet-aktiviteter. Samtidig har EU-Kommissionen fastslået, at licensen til TV 2 i årene 1995-2002 er kompensation for vores public service-forpligtelser, og at TV 2 ikke er blevet overkompenseret, siger Merete Eldrup.

TV 2 har endnu ikke modtaget den fulde tekst fra EU-Kommissionen, og TV 2 vil i de kommende uger studere afgørelsen fra EU sammen med sine juridiske rådgivere.

Kilde: TV 2 presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard