Streamingnyt

DR1 på Chromecast – Hvor er kvaliteten bedst?

DR1 ChromecastI forbindelse med OL har vi her på DIGITALT.TV testet DR TV (DR1) streaming på en række tjenester i forhold til kvaliteten på fladskærmen via en Chromecast.

Netop sport er noget af det indhold, der stiller de største krav i forhold til kvaliteten, og der var forskel, i forhold til de tjenester vi har haft adgang til at teste på.

Vi har afprøvet DR1 streaming via:

  • DRTV app’en
  • YouSee TV
  • Boxer Play
  • Telia TV
  • Zattoo

Vi ville også gerne have testet DR1 via Stofa TV app’en, men det lykkedes os ikke at få det til at virke.

Vi har valgt at inddele vores erfaringer i to sektioner nemlig skarphed og flydende billeder.

DR1 live streaming skarphed

Laveste kvalitet i forhold til skarphed var Telia TV. Her stod billedet tydeligt mere uskarpt end på de andre tjenester vi har testet. Der var med tendens det kompressionstøj.

DR TV’s egen app var lidt bedre men stadig en del støj, og ikke nær så god som testens tre bedste i denne kategori Zattoo, Boxer Play og YouSee TV. Her var det ganske tæt måske med en lille fordel til Boxer og YouSee over Zattoo. Vi bemærkede i øvrigt, at YouSee var noget længere bagud end de andre i forhold til live signalet.

DR1 livestreaming flydende billeder

Vi har naturligvis testet med Chromecast sat til 50 hz i enhedsindstillingerne, og her skilte en tjeneste sig specielt ud i forhold til at levere flydende billeder.

Zattoo er klar vinder i denne kategori. Her virker billedet ligeså flydende som at se DR1 på traditionelt tv-signal. Det formår hverken YouSee TV eller Boxer Play, mens det er bedre på Telia TV og DRTV app’en.

Samlet set så vinder tjenesten Zattoo. Her fik vi den bedste oplevelse, der gjorde at det føltes næsten på niveau med et traditionelt tv-signal.

I samme kategori

Back to top button