Danskerne zapper mindre

Seerne rækker sjældnere og sjældnere ud efter fjernbetjeningen og tager mindre på kanalrundfart, end de gjorde for bare få år siden. Fra 2010 til 2016 er det gennemsnitlige antal kanalbesøg faldet med 36 procent. Til gengæld varer et tv-kanalbesøg nu i gennemsnit 27 minutter – eller ni minutter mere end i 2010.

Tallene fremgår af rapporten ’Medieudviklingen 2016’, der udkommer i anden halvdel af januar. Her har DR Medieforskning blandt meget andet set nærmere på vores zapperkultur anno 2016.

”Der er forandringer at spore i de danske tv-stuer. Danskerne zapper mindre og bruger længere tid ad gangen på samme kanal, mens de har skåret ned for de helt korte kanalbesøg og er blevet hurtigere til at slukke for tv’et, når der ikke er noget interessant,” konkluderer de to medieforskere Cæcilie Bach Kjærulf og Mette Birk fra DR Medieforskning.

De to mener, at der tegner sig et billede af særligt to årsager til forandringerne: nemlig mobiltelefonen og streaming.

”Man kan sige, at fjernsynet er udfordret på sin position som det primære medie og ikke længere har monopol på seernes opmærksomhed, når de sidder foran skærmen. Når tv ikke er interessant nok, er der kortere vej til mobiltelefonen, end der er til fjernbetjeningen. Og at tænde for Netflix er ligeså let som at skifte kanal,” siger medieforskerne.

Cæcilie Bach Kjærulf og Mette Birk mener, at der er flere andre mellemregninger, som er medvirkende til, at vi bruger fjernbetjeningen mindre end førhen.

”Tv-seningen er faldet siden 2010, og det gør selvfølgelig, at der bliver zappet mindre. Men vi ser altså også det markante fald i zapning, imens folk ser tv. En anden forklaring er, at flere husstande har skåret ned på antallet af tv-kanaler i deres kanalpakke eller helt har afskaffet fjernsynet, hvad en tiendedel af alle husstande har. Med færre kanaler er der naturligt nok også kortere rundt, når seerne tager på kanalrundfart,” siger de.

Korte besøg er væk

Det er især de korte kanalbesøg på under seks minutter, der er blevet færre af, og her lyder vurderingen, at det kan skyldes, at udbredelsen af såkaldte EPG’er (elektroniske programguider) på tv-apparaterne, har gjort seerne mere skarpe på, hvad der er på kanalerne lige nu, så de ikke behøver zappe så meget.

Udviklingen i zapperadfærd er mest markant blandt de 15-24-årige, hvor antallet af kanalbesøg er faldet med 63 procent fra 2010 til 2016 mod 36 procent i befolkningen som helhed.
Mens ikke mindst mange unge ser tv-programmer på deres tablet eller smartphone i stedet for et gammeldags fjernsyn, er der faktisk også en tendens til, at unges tv-sening er blevet mere social de seneste år, når de ser fjernsyn.

Mere social tv-sening blandt unge

Blandt unge foregik 38 procent af tv-seningen i 2010 sammen med andre, mens det er cirka halvdelen i 2016. Til gengæld sker den stik modsatte udvikling hos de ældre seere, hvor seningen er blevet lidt mindre social.

”Et kanalskifte kan kræve forhandling i stuen, og der går i snit fem minutter længere mellem et kanalskifte, hvis der er flere foran skærmen. Samlet set udligner de unges mere sociale tv-sening sig dog med de ældres mindre, så det er ikke dét, der slår igennem på de samlede tal,” siger de to medieforskere.

En del seere vil nok kunne nikke genkendende til, at de lige tager en zappetur, før de slukker for deres tv. Men her kan medieforskerne se, at der cirka er en tredjedel færre kanalbesøg i 2016 sammenlignet med 2010.

”Det tyder altså på, at når seerne ikke lige kan finde noget interessant, så er de blevet hurtigere til helt at opgive jagten. Det er dog ikke utænkeligt, at jagten fortsætter på en streamingtjeneste,” mener Cæcilie Bach Kjærulf og Mette Birk.

Kilde: DR