Arlo lancerer nye overvågningskameraer med fokus på lang batteritid
Arlos lancerer nu nye Ultra 2 og Pro 4 XL-overvågningskameraer, der har op til et års batterilevetid. Det er en fordobling i forhold til de originale Ultra 2 og Pro 4.
Ultra 2 XL – avanceret 4K-overvågning
Ultra 2 XL sikkerhedskameraet deler avancerede funktioner med Ultra 2, men har en batterilevetid på op til et år i stedet for seks måneder. Arlo Ultra 2 XL optager i knivskarp 4K-opløsning med HDR, har nattesyn og op til 12 gange zoom samt funktioner, der gør det nemmere at identificere formodede gerningsmænd selv om natten. Med et superbredt 180-graders synsfelt og bevægelsesdetektering kan kameraet automatisk aktivere lyset eller sirenen.
Ultra 2 XL kobles til en avanceret SmartHub, som forbinder alle hjemmets kameraer til et sted for forbedre batteristyring og giver mulighed for at gemme optaget videomateriale lokalt. Med det indbyggede batteri skal du ikke føre kabler rundt i huset, hvilket gør det nemt at installere kameraet, hvor der er brug for det. Kameraet er som sædvanligt lavet til at modstå regn, kulde og solen.
Pro 4 XL – hurtig og nem installation
For dem, der ønsker en løsning uden SmartHub, er der Pro 4 XL, også denne med op til et års batterilevetid. Ved hjælp af en QR-kode og Arlo-appen er sikkerhedskameraet klar til at beskytte dit hjem på få minutter. Opløsningen er 2K (2.560 × 1.440 pixels), og den inkluderer HDR, nattesyn og op til 12 gange zoom. Kameraet har et bredt synsfelt på 160 grader og ligesom Ultra 2 XL kan du vælge, hvilken handling der skal foretages, når bevægelsesdetekteringen registrerer en potentiel trussel.
Pro 4 XL kan med sit batteri også installeres overalt i huset uden at skulle trække kabler. Ligesom hele Arlos udvalg af udendørskameraer er Pro 4 XL lavet til at modstå regn, kulde og solen på en varm sommerdag.
Pris og tilgængelighed
Arlo Ultra 2 XL har en vejledende pris på 2.790 DKK og for Arlo Pro 4 XL er prisen 2.190 DKK.
Læs også vores anmeldelse af to Arlo kameraer her