10 steder hvor coronaen ændrede vores medievaner i 2020

Coronapandemien har ændret på vores dagligdag det seneste år, og den har også haft stor betydning for vores medieforbrug. På en række områder har danskernes medievaner ændret sig markant – i hvert fald for en periode. Det er én af konklusionerne som rapporten ’Medieudviklingen 2020’, som DR udgiver i sin helhed 21. januar.

Ikke mindst under den første nedlukning i marts, april og maj 2020 så medieforskerne helt andre grafer og brugertal end normalt, når de tændte computeren.

For eksempel brugte vi flere minutter foran den traditionelle fjernsynsskærm end de foregående år, og seerrekorder, der ellers har holdt i over 25 år, er blevet slået. Nyhedsforbruget på DRTV og på dr.dk blev øget kraftigt, hvorimod vores radiovaner var under opbrud i 2020, da vi har hørt mindre radio på arbejdet, og mange ikke har skullet transportere sig til arbejdspladser eller skoler. Omvendt var søgningen mod specielt P1 og DR’s nyhedspodcast ’Genstart’ stigende.

– I takt med at coronaen er blevet en mere naturlig del af vores hverdag, og det daglige nyhedsfeed langsomt også blev fyldt med andre emner, som #metoo-skandaler og amerikansk præsidentvalg, havde danskernes nyhedsinteresse og mediebrug ved årets udgang atter fundet et mere naturligt leje, lyder det i ’Medieudviklingen 2020’.

10 steder hvor coronaen ændrede vores medievaner i 2020

1. Fra den 11. marts til den 10. maj 2020 steg hver danskers TV-forbrug med 13 minutter dagligt – svarende til 11 procent.
2. Dronningens tale direkte den 17. marts 2020 slog alle hidtidige rekorder for live-transmissioner med 3,3 millioner seere. Den hidtidige rekord inden for ’direkte’-genren var EM-semifinalen Danmark-Holland i 1992 med 2,7 millioner seere.
3. TV-Avisen oplevede under de første to måneder af nedlukningen stigende seerandele på tværs af alle befolkningsgrupper, og den største vækst var blandt gruppen af 15-24-årige, hvor forbruget næsten blev tredoblet sammenlignet med samme periode året før.
4. Cirka halvdelen af befolkningen over 15 år siger selv, at de bruger nyhedssites og nyhedsapps i videre udstrækning, end før landet lukkede ned.
5. Radiolytning var specielt i foråret mærket af, at folk ikke hørte radio på vej til eller på arbejdet. De kommercielle radiokanaler oplevede et dækningsfald på 14 procent i de første to måneder efter nedlukningen sammenlignet med samme periode i 2019, mens DR’s radiokanaler samlet mistede seks procent. P1 øgede dog isoleret set sin dækning med 16 procent i perioden.
6. Kendskabet til det sociale netværk TikTok er steget fra 22 procent i 2019 til 63 procent i 2020, men det er fortsat kun otte procent, der bruger tjenesten ugentligt ved udgangen af 2020.
7. Blandt de 4-8-årige steg tidsforbruget af Ramasjang på traditionelt tv med 37 procent til 16 minutter dagligt i marts-maj 2020 sammenlignet med året før.
8. Alene i de to første uger af nedlukningen steg on demand-seertallet til DR’s nyhedsprogram til børn og unge, ’Ultra Nyt’ med næsten 40 procent til cirka 40.000, samtidig med at ’Ultra Nyt’ midlertidigt flyttede ind på DR1 og dermed blev en del af den daglige nyhedsdækning for hele familien.
9. 33 procent af de danske datingapp-brugere siger, at de benyttede teknologien mere under første nedlukning i foråret end før.
10. Hver anden dansker over 15 år har i dag deltaget i et online-videomøde – enten i privat eller faglig sammenhæng. Blandt dem er det godt og vel 90 procent, der har benyttet teknologien enten for første gang eller i mere udstrakt grad end før nedlukningen.