YouBio – abonnementsbaseret film- og tv-tjeneste fra YouSee

| mandag 27. aug, 2012 12:04 | opdateret 21. apr, 2013 kl. 22:13 | 5 Kommentarer

YouBio ny streamingtjeneste med abonnement fra YouSeeYouSee præsenterer i dag deres nye online tiltag YouBio, der kort sagt er en streaming-tjeneste, der vil indeholde et stort udvalg af premierefilm og nye tv-serier, og et omfattende antal ældre katalog-titler i begge kategorier.

YouBio lej enkeltvis eller vælg abonnement

Som YouBio kunde vælger man mellem at leje ex premierefilm enkeltvis eller tegne abonnement og få adgang til et stort udvalg af film og serier. YouSee samarbejder med det Bonnier ejede film- og tv-selskab C More om indholdet, og det sikrer alle adgang til film og tv-serier, før de vil være tilgængelige på andre abonnementstjenester.

– ”Youbio skal være hele Danmarks filmtjeneste. Den vil være med til at skabe en revolution på markedet for film og serier på samme måde som abonnementstjenester har revolutioneret musikmarkedet”, siger Yousee’s adm. direktør Niels Breining.

”Man har kunnet leje film over nettet i flere år, men der er tusindvis af danskere, der aldrig har prøvet det, fordi de ikke har villet se film på en computer, eller fordi de finder det besværligt at få film fra internettet vist på tvskærmen. Vi vil gøre det nemt,” siger Niels Breining.

Lanceringen af YouBio markerer et strategiskifte hos YouSee, som hidtil kun i beskedent omfang har rettet sig mod kunder uden for områder med kabel-tv net.

Streaming-teknologien og udbredelsen af hurtige bredbåndsforbindelser gør det naturligt for YouSee at se på, hvordan vi kan bringe meget mere af vores indhold ud til kunder uden for kabel-områderne. YouBio vil være et stort
skridt i den retning,” siger Niels Breining.

YouBio vil blive tilgængeligt på PC, Smartphone, Tablet  og Smart TV (Nyeste Samsung og LG), ligesom man vil kunne få adgang til indholdet  på den nuværende YouSee boks fra Samsung.

Også en YouBio boks

YouBio bliver også tilgængeligt på en selvstændig mediaboks fra YouSee. Boksen, der er produceret af franske franske NetGem, vil være udrustet med både DVB-C tuner, kablet netværk og WiFi mulighed.

YouBio pris og lanceringsdato endnu ukendt.

Hvad YouBio kommer til at koste, og hvornår det lanceres er endnu ikke offentliggjort. Det sker også af konkurrencehensyn, hvor både NetFlix og HBO er på vej på markedet med lignende tilbud. YouSee Cinema vil i øvrigt indgå som en del af YouBio og skifter således navn til YouBio.

Kilde: YouSee / Recordere.dk

Fakta YouBio

  • Navnet YouBio er valgt for at indikere tilknytningen til YouSee og samtidig fortælle, at der er tale om film og tv-serier.
  • Bredbåndsforbindelse med en downloadhastighed på minimum 4 Mbit/s anbefales. Mobile enheder kan dog opnå en tilfredsstillende billedkvalitet ved en lavere hastighed (min. 2 Mbit/s).
  • YouBio anvender variabel streaminghastighed, og vil i bedste kvalitet streame film og serier i HD-kvalitet med en billedopløsning på 1080p
  • Styksalg: Det vil være premierefilm, hvor der vil blive adgang til i 24 timer enkeltvis at leje de nyeste film, som er frigivet til VOD og DVD. Desuden vil det også være muligt at leje katalogfilm og hele sæsoner af serier enkeltvist.
  • Abonnement: Med abonnement får kunderne adgang til en unik kombination af nyere film og tv-serier samt ældre katalog-titler. C More Film har rettigheder til film og tv-serier i det såkaldte Pay TV-vindue, og derfor vil man som YouBio-abonnent kunne se film og tv-serier, som først på et senere tidspunkt vil være tilgængelig på andre abonnementstjenester. Tv-serierne vil bl.a. være produktioner fra HBO, Warner Bros., Showtime m.fl.
Del på:

Tags: ,

Gemt under:: Net-TV

Kommentarer (5)

  1. Kristian siger:

    Fede aftale for Cmore 🙂

  2. mich siger:

    Så må vi jo håbe, cmore/Canal+ snart får nogle flere HD kanaler hos Yousee

  3. Kristian siger:

    Hvis det de melder idag er rigtig kommer det hele i HD i youbio.. Det bliver Cmores fede indhold med Yousees indhold i samme pakke og i HD.. og man vælger selv når det skal ses og ikke en i sverige 🙂

  4. Bo Fredborg siger:

    Ja det giver nok ikke rigtigt mening at lave flere traditionelle HD film kanaler på sigt med sådant et tilbud. Entusiast segmentet vil nok fortsat sværge til Blu-Ray, hvis man har nethastigheden til det, så vil HD streaming kvalitet sikkert være nok for de fleste andre.

    Tiden løber nok ud for traditionelle film tv-kanaler med en regulær tv-oversigt.

  5. Per M siger:

    En del er der også nok også, der slet ikke hopper med på den streaming bølge, hvis de mister de film tv-kanaler de har abo på pt. med eks. deres Viasat Film og C More film pakker. Så vælger de bare helt at undvære det.

    Der er uhyggeligt mange der overhovedet ikke har kendskab til netværk og opsætning af dette, for at de kan få en streaming boks til at kontakte en stream tjeneste på nettet og vise film, tv-serier og andet på deres TV’ere.
    De menneskers kendskab rækker akkurat lige til at de har kunne finde ud af at kople deres router til computeren ved at følge den brugs vejledning der fulgte med routeren og så heller ikke mere end det.

    Så er der dem hvor det også kun er forbundet med ekstra udgifter, fordi at de har en router fra en internet udbyder, som der kun kan tilkobles et stk. udstyr til, hvilket allerede er optaget af computeren.
    Sådan en gammel Zyxel sag der står CyberCity på har jeg f.eks stående.

Skriv et svar