StreamingnytNet-TV

Waoo! lancerer rent streaming-tv tilbud i 2015

waooWaoo! udbygger i 2015 sit tv-tilbud ved at lancere rene streamingpakker med markedets til dato bedste billedkvalitet. Fibernettets store kapacitet har givet energiselskaberne et forspring på kvaliteten, og det fundament bliver nu brugt til at levere et state-of-the-art streamingprodukt – også til forbrugere, der i dag ikke kan få Waoo!.

Waoo! udvider i 2015 sit tv-udbud med et rent streamingprodukt i markedets til dato bedste kvalitet. Streamingpakkerne tilbydes til alle – også forbrugere, der i dag ikke kan få Waoo! eller ikke abonnerer på de traditionelle tv-pakker fra selskabet.

Vores mål er at øge vores udvalg af tv-produkter og gøre dem endnu mere tilgængelige. Valgfrihed er efterhånden et af de allervigtigste parametre for kunderne – ikke bare hvad de vil se, men også hvordan, de vil se det. Derfor har vi valgt at udvikle nogle rene streamingpakker, så forbrugerne helt kan vælge den traditionelle tv-pakke fra. Så vil de også selv kunne bestemme, hvor og på hvilken skærm de vil se tv,” fortæller Jørgen Stensgaard.

Annonce - artiklen forsætter nedenunder

Streaming i høj kvalitet
Waoo!, som ejes af energiselskaberne, er kendt for deres fibernet, som har en enorm kapacitet. Og netop det fundament giver mulighed for at levere streaming i en hidtil uset kvalitet herhjemme.

Fiberbredbåndet gør det muligt for os at levere tv i den bedste billedkvalitet på markedet, fordi nettet rummer næsten ubegrænset kapacitet. Derfor går vi heller ikke på kompromis med kvaliteten i vores nye streaming-pakker. Som noget nyt bliver dette oven i købet et tilbud til alle – ikke kun dem, der kan få fiberbredbånd fra Waoo!. De kunder, som sidder på en god bredbåndsforbindelse, vil til gengæld få det fulde udbytte af den bedre billedkvalitet, vi vil levere,” siger Jørgen Stensgaard.

Det skal naturligvis blive interessant at se, hvilke kanaler Waoo kan tilbyde og til hvilken pris.

Kilde: Waoo

I samme kategori

Back to top button