Viaplay’s originalserie – Veni Vidi Vici får premiere 13. april – Se den første trailer her

| torsdag 23. feb, 2017 09:11 | 0 Kommentarer

Veni Vidi Vici Viaplay Thomas Bo LarsenØkologiske grise, porno og løgne i Veni Vidi Vici. Om kort tid lancerer streamingtjenesten sin tredje originalserie og det med Thomas Bo Larsen i hovedrollen som pornofilmsinstruktør. Veni Vidi Vici, som direkte oversat fra latin betyder “jeg kom, jeg så, jeg sejrede”, er Viaplays kommende dramaserie i ti afsnit. Serien får premiere eksklusivt på Viaplay den 13. april.

Thomas Bo Larsen, som i serien spiller Karsten Daugaard, en dansk filminstruktør, som befinder sig på et afgørende sted i sit liv: Hans film får dårlig kritik, han forsørges af sin hustru, og når man tror, at det ikke kan gå ham dårligere, bliver det endnu værre. Presset af virkelighedens realiteter bliver Karsten tvunget til at forlade filmindustrien for at tage et “rigtigt” job på sin svigerfars økologiske svinefarm, noget som han fra dag ét af ikke bryder sig om. Redningen bliver hans gamle ven og producer, Vincent (Rafael Edholm), som tilbyder en vej tilbage til filmbranchen med et godt betalt filmjob, men til Karstens store forargelse er det et job som pornofilmsinstruktør. Arbejdet er ikke uden problemer for Karsten, og snart fører han et dobbeltliv, som sætter både hans eget og familiens liv i fare.

Video Thumbnail

Veni Vidi Vici | Viaplay Teaser

Selv siger Thomas Bo Larsen om sin kommende rolle:

– det bliver fantastisk at spille Karsten. Han er en almindelig mand, der længes efter at være en stor kunstner. Og den længsel både forvandler hans liv til et mareridt, men den hjælper ham også med at finde vej til “the holy grail”. Det bliver en af de mere emotionelle roller, jeg har spillet igennem længere tid.

Udover nogle af Skandinaviens dygtigste skuespillere, som Rafael Edholm og Thomas Bo Larsen, indtager den kendte canadiske skuespiller, Michael Wincott (Hitchcock, The Crow ogWestworld), også en rolle i Veni Vidi Vici.

Bag serien er den oscarvindende Anders Thomas Jensen (Blinkende lygter, Mænd og høns), samt de svenske manuskriptforfattere Santiago Gil (Micke & Veronica), Rafael Edholm og Fredrik Lundberg, som også er seriens executive producer.

Veni Vidi Vici er en Viaplay Original, som får eksklusiv premiere på Viaplay den 13. april 2017.

Del på:

Tags:

Gemt under:: Streaming