Swedish Dicks - Sæson 2 trailer klar

Swedish Dicks sæson 2
Stream med Viaplay - Bestil her 10 Afsnit Fra mandag 25/12

Swedish Dicks’ – den allerførste Viaplay Original er tilbage juledag. Komediedramaet følger to svenske privatdetektiver – spillet af Peter Stormare (The Big Lebowski, Fargo, Prison Break) og Johan Glans (Bedste mandlige komiker ved Swedish Comedy Awards) – når de tager ud til de mest bizarre sager, Los Angeles nogensinde har set.

I den nye sæson har Ingmar og Axel mere eller mindre fået etableret sig i Los Angeles’ detektiv-branche. Ingemar mener, at det er på tide for dem begge at få den rigtige detektiv-licens til deres arbejde. Dette forårsager utilsigtede immigrationsproblemer for Axel, der faktisk boede i USA i flere år som ulovlig indvandrer. Imens har “dicks’ene” travlt som aldrig før – uvenskabet og konkurrencen mod mærkefjenden Jane McKinneye når nye højder og samtidig lurer spørgsmålet om hvorvidt Tex, Ingmars afdøde bedste ven, virkelig er død – alt det mens Axel  prøver at løse et tilsyneladende umuligt visum-problem uden Ingmar fatter mistanke.

I anden sæson får Stormare og Glas selskab af Hollywood-skuespillerene Lori Petty (Orange is the New Black), Haley Joel Osment (Den Sjette Sans, Sillicon Vally), Justin Chambers (Greys Hvide Verden) og Traci Lords (Eastsiders, Blade).

– Peter Stormare er så dejligt tosset på den bedste tårefremkaldende måde. Han er enormt morsom – og det er ikke kun hans næse. Jeg elsker ham højt, siger Lori Petty.

Et andet velkendt ansigt gør comeback i sæson to. Keanu Reeves (The Matrix; John Wick) spiller rollen som ‘Tex’, en karismatisk stuntman, der gemmer på en mørk hemmelighed, der er noir-genrens hjemby værdig.

– Swedish Dick sæson 1 sluttede med en kæmpe cliffhanger – i det øjeblik jeg fandt ud af, hvor det udspekulerede geni, Peter Stormare, planlagde at tage historien hen, vidste jeg, jeg var nødt til at være en del af det, siger Keanu Reeves.

Serien er produceret af Brain Academy og Viking Brothers Entertainment, som er en del af den MTG-ejede Nice Entertainment Group, I samarbejde med det globale distributionsselskab agerer Lionsgate med Glenn Lund, Peter Settman og Fredrik Ljungberg som executive producers og Nina Lund som producer. “Swedish Dicks” er skabt af Peter Settman, Andrew Lowery og the Viking Brothers.

Peter Settman, skuespiller, TV-vært og grundlægger af Brain Academy, siger:
– Som super-fans selv, er vi stolte over at få Keanu Reeves tilbage som special guest star. Hans kemi med Peter Stormare gør serien til et must-see på skærmen, og sæson 2 vil igen vise seerene verden over, at der ikke er noget forudsigeligt over Swedish Dicks!

I september 2016 blev ‘Swedish Dicks’ kåret som Viaplays mest succesfulde premiere nogensinde.
Andet sæson af Swedish Dicks består af ti afsnit og får eklsusivt premiere på Viaplay den 25. december. På selve premieredagen bliver de første to episoder tilgængelige, og derefter kommer der to nye episoder hver mandag indtil sæsonfinalen den 22. januar 2018.

Video Thumbnail
Swedish Dicks sæson 2 | A Viaplay Original | Official Trailer
Kilde: Viaplay presse

Andre aktuelle titler på Viaplay

næste »

Del på:

Gemt under:: Streaming