Streamingnyt

Mange streamer Formel 1 hos Viaplay

viaplay_logoEfter blot to Formel1-løb er antallet af seere, der livestreamer Formel1, mere end firedoblet i forhold til sidste år. Det viser tal fra streamingtjenesten Viaplay, der har rettighederne til at vise samtlige Formel1-løb i 2014 på deres platform.

Danskerne har i den grad og på meget kort tid taget streaming-tv-tjenesterne til sig. Det viser den årlige undersøgelse fra Branchen Forbrugerelektronik (BFE), hvor TNS Gallup har spurgt til danskernes elektronikvaner og –køb. Knap hver tredje danske husstand (29 procent) svarer, at de abonnerer på mindst ét streaming-abonnement. Og yderligere ni procent angiver, at de sandsynligvis vil tegne et abonnement hos en streamingtjeneste inden for de næste tre måneder.

”Det er dejligt at se, hvor stor interessen og støtten til Kevin Magnussen er, og at Viaplay gør det muligt for de mange Formel1-fans at dyrke den passion med direkte streaming-transmission. I forhold til sidste år kan vi allerede nu efter bare to Formel1-løb se en firedobling i antallet af danskere, der følger med, når Kevin, Hamilton og alle de andre stjerner kæmper om at komme først i mål,” siger Rikard Steiber, CEO og Chief Digital Officer.

Viaplay konkurrerer på et marked, der er særdeles konkurrencepræget og derfor også i rivende udvikling – og her ser den nordiske tjeneste det som en klar fordel, at de, modsat de andre store streamingspillere, kan levere et unikt sportsindhold, der kan streames, mens det sker.

”Hos Viaplay satser vi altid på at levere de film, serier, børneprogrammer og sportsbegivenheder, som vi ved er populære. Og det gør vi bl.a. ved at tilbyde livestreaming af Formel1-løbene, de største fodboldkampe som fx Champions League, golfturneringer, NFL, NHL osv. Det er bare et af de områder, der gør Viaplay helt unikt,” siger Rikard Steiber.

Kilde: Viaplay

I samme kategori

Back to top button