HBO Nordic anmeldelse

| mandag 17. feb, 2014 13:15 | opdateret 15. jan, 2015 kl. 15:39 | 0 Kommentarer

hbo nordic anmeldelseHBO er en forkortelse for Home Box Office, og det er en er en amerikansk betalings-tv udbyder som sender biograffilm, egenproducerede fjernsyns-serier og diverse originalserier.

HBO indhold sendes på flere almindelige tv-kanaler her i Danmark. Først på C More Series, men det finder også vej til andre kanaler senere. I 2012 åbnede streamingtjenesten HBO Nordic, der for 79,- / måned tilbyder dig, at se alt det HBO indhold du orker.

HBO Nordic – det får du

[singlepic id=3077 w=585 h= float=center]

HBO Nordic koster 79,- / måned og er uden bindning. For de 79,- får du et udførligt katalog over HBO tv-serier og tv-film. Den mest kendte nye aktuelle serier er måske Games of Thrones, også serien Banshee med danske Ulrik Thomsen er at finde, ligesom den helt nye serie True Detective. Er man til de lidt ældre eller savner et gensyn, så har HBO Nordic f.eks. også alle sæsoner af The Sophranos, Band of Brothers, Sex and the City og mange flere. Det er det positive ved HBO, man kan være sikker på, at man altid har adgang til HBO serierne også tidligere sæsoner, det er jo ikke altid tilfældet f.eks. på Netflix.

HBO Nordic nøjes dog ikke med udelukkende at tilbyde HBO indhold, de køber også indhold ind fra andre producenter til tjenesten. Eksempler på sådanne er f.eks. serierne Vikings (produceret til History Channel), Black Sails (produceret til tv-kanalen Starz). Man skal dog være opmærksom på, at rettigheder gør, at man imodsætning til HBO produceret indhold, ikke kan regne med at sådanne serier forbliver tilgængelige med alle sæsoner. Det er dog fint at se, at HBO Nordic ruster op på indholdsfronten, så der hele tiden er noget til at holde på kunderne. I januar  2014 alene var der seks seriepremierer.

Et tegn på at HBO Nordic mener det alvorligt er også, at man her fra 2014 ikke længere vil finde nye HBO serier hos streaming konkurrenten YouBio, så for HBO fans er det dermed primært HBO Nordic, der fremadrettet er stedet.

Et væsentlig parameter ved HBO Nordic er, hvor hurtigt man kan se nye afsnit af en given serie. For HBO serier gælder det, at de er at finde senest 24 timer efter premieren i USA, dog vil de typisk allerede dukke op i løbet af eftermiddagen dagen efter USA premieren.

HBO er amerikansk, men da vi anmeldeler, finder vi dog en enkelt dansk tv-serie i kataloget hos HBO Nordic. Det er TV 2 serien Den som Dræber.

Du skal primært købe HBO Nordic for seriernes skyld, der er godt nok en film sektion, men det er med et begrænset udvalg og ofte film af noget ældre dato. Men dog er der absolut titler, der sikkert kunne interessere trods alt. Under film sektionen finder man også flere såkaldte HBO Comedy Specials, der ikke er film, men HBO har åbenbart valgt at lægge dem derind. Selv om HBO i USA sender noget sport, så er der ingen sport på HBO Nordic. 

HBO Nordic platforme og begrænsninger

Kigger man HBO Nordics Facebook side, så får man hurtigt et indtryk af, at det er på platform siden at HBO Nordic halter lidt. Der er utroligt mange der spørger til HBO Nordic på Apple TV, Playstation og diverse Smart TV. HBO Nordic kan i sin tilgængelighed på ingen måde siges at være i nærheden af Netflix, når det kommer til antallet af understøttede platforme. HBO Nordic understøttelse er begrænset til:

[singlepic id=3078 w=575 h= float=center]

  • Computer (MAC / Win PC)
  • Tablet (Android / iOS)
  • Smartphones (Android / iOS)
  • Visse Samsung Smart TV
  • Visse Samsung Blu-ray afspillere fra 2012
  • Xbox 360

Det er altså noget problemtisk, at få HBO Nordic på fladskærmen i stuen i en optimal kvalitet, både i forhold til billede og lyd. Der er ikke support for direkte AirPlay fra f.eks. iPad, men via skærmduplering er det dog muligt.

En anden for nogle sikkert irriterende begrænsning er, at man ikke som hos Netflix har mulighed for at flere streamer indhold samtidigt. Vi havde dog held til at streame samtidigt på både Xbox og iPad med samme konto, men officielt er det vist ikke muligt.

Billedkvalitet / brugeroverflade

DIGITALT.TV har testet HBO Nordic på nedenstående platforme. Klik på den enkelte platform for at læse vores vurdering.

hbo nordic xboxHBO Nordic’s Xbox 360 app blev tilgængelig i starten af november 2013, og det må siges, at dette er den optimale platform at se HBO Nordic på din fladskærm på. Med HBO Nordic på Xbox får du nemlig den bedste billedkvalitet og mulighed for Dolby Digital surround lyd.

For at se HBO Nordic via din Xbox er følgende påkrævet:

  • Mindst 120 MB ledig plads

Du skal, når du starter app’en første gang, via hbonordic.dk aktivere enheden på din HBO Nordic konto med den kode, der vises på tv-skærmen i app’en.

Brugeroverflade

Brugeroverfladen fungerer ganske ok på Xbox’en. Fra HBO-hjemmeskærmen kan du gøre følgende:

[singlepic id=3080 w=575 h= float=center]

Se alle de udvalgte programmer, der vises i midten.

[singlepic id=3081 w=575 h= float=center]

Vælg Påbegyndt for at fortsætte med at se et program eller en serie, derfra hvor du er kommet til, eller åbn din Watchlist for at vælge indhold, som du tidligere har føjet til listen.

[singlepic id=3084 w=575 h= float=center]

Du kan gå tilsiden for at navigere til serie eller film sektionerne.

[singlepic id=3083 w=575 h= float=center]

Klikker du dig ind på en serie, kan du læse lidt om den og de medvirkende skuespillere samt skifte mellem episoder.

Ligesom på de andre platforme, så er der ingen søgefunktion, så du er begrænset til at bladre igennem indholdet.

Imodsætning til på computeren, så er film ikke indelt i genré, eneste sortering er alfabetisk.

Billedkvalitet

[singlepic id=3082 w=575 h= float=]

Vi har sammenlignet billedkvaliteten fra HBO Nordic på Xbox med samme indhold fra C More Series HD tv-kanalen, og vi kunne godt se forskel. Vi skiftede frem og tilbage med præcis samme indhold samtidigt. Billedet stod lidt skarpere på C More Series HD, men det var nu også forventeligt, men langt de fleste vil nok være ganske tilfredse med billedekvaliteten på Xbox. Sammenlignet med Neflix Super HD kvalitet synes vi  heller ikke helt, at HBO Nordic kan matche dem.

Som nævnt så får du med HBO Nordic på Xbox også mulighed for at få Dolby Digital lyd ud via en AV-receiver. Det er dog åbenbart ikke alt, selv helt nyt, indhold man er garanteret i 5.1 kvalitet. På den nye mini serie Flemming fik vi ingen lyd på baghøjtalerne f.eks.

Samlet set så er Xbox løsningen, hvis man vil have HBO Nordic i den bedste kvalitet.

[singlepic id=3085 w=575 h= float=center]

Det er muligt at slå undertekster til og fra. Underteksterne vises med hvid tekst, der dog kan være lidt svær at læse på hvid baggrund.

[singlepic id=3072 w=575 h= float=center]

At se HBO Nordic via computeren er en lidt blandet fornøjelse. For at se HBO Nordic på vores Windows 7 computer, skulle vi installere et plugin kaldet Widevine Media Optimizer. Det voldte ikke lige problemer for os, men vi har hørt, at det kan drille for nogle.

Brugeroverflade

[singlepic id=3070 w=575 h= float=center]

Brugeroverfladen er ok rent visuelt, men der er absolut plads til forbedringer i forhold til brugervenlighed. Den kan ikke huske hvilket afsnit, man er kommet til og man kigger forgæves efter en søgefunktion eller opfordringsfunktion til at se noget lignende. Vi savner også f.eks. at næste afsnit i en serie selv går i gang automatisk.

Tv-serierne kan kun vises alfabetisk uden kategorier, mens listen over tilgængelige film både kan ses fra A-Z samt inddelt i kategorier.

[singlepic id=3075 w=575 h= float=center]

Der tilbydes at man kan tilføje serier til en Watch list, så man kan se det senere, men ikke noget med brugerprofiler ligesom på Netflix.  Man savner også en mulighed, så man ikke behøver at logge ind, hver gang man går ind på siden.

Billedkvalitet

[singlepic id=3076 w=575 h= float=center]

Billedkvaliteten ved visning af HBO Nordic på computer er fornuftig uden at være prangende. Bedst kvalitet opnår du naturligvis ved at aktivere HD udgaven i afspilleren.

Vi havde i Google Chrome browseren problemer med at billedet hakkede meget ved bevægelse, det blev dog klart mindre da vi skiftede til Firefox browseren.

HBO Nordic tilbyder en app, så du kan se tjenesten på både din Apple iPad eller iPhone. Vi har testet på iPad.

Brugeroverflade

[singlepic id=3065 w=575 h= float=center]

På iPad’en mødes du først af hjemmeskærmen, der viser store billeder af de ting HBO anbefaler lige nu.

[singlepic id=3069 w=575 h= float=center]

Via menu knappen i toppen til venstre kan du vælge mellem serier, film og Mit HBO.

[singlepic id=3067 w=575 h= float=center]

Serier giver dig enten en udvalgte episoder eller alle serier. Der er ingen mulighed for at filtrere efter genre eller søge på titler. Det er dog muligt at se efter genre under film.

[singlepic id=3068 w=575 h= float=center]

Mit HBO giver mulighed for at se, hvad du senest har afspillet og din Watchliste.

Billedkvalitet

[singlepic id=3066 w=575 h= float=center]

Ser du HBO Nordic indhold på din iPad, så er billedkvaliteten ganske udmærket. Som tidligere nævnt er det muligt at lave AirPlay til en Apple TV via skærmdupleringsfunktionen. Det virker, men du får her ikke helt optimal billedkvalitet, det står lidt mere uskarpt, og der er lidt hakken ved hurtige bevægelser i billedet. Naturligvis får du heller ikke Dolby Digital lyd, som det er tilfældet med Xbox.

HBO Nordic Konklusion
66.7 DIGITALT.TV Score
Positivt

HBO bagkatalog (alle sæsoner)

Negativt

Begrænset antal platforme
rnBrugeroverfladen kan forbedres

Billedkvalitet80
Brugeroverflade65
Tilgængelighed (Platforme)55

HBO Nordic har masser af interessante og populære tv-serier, men har også mødt en del modstand sin lanceringen. Først var det abonnements-vilkårene samt teknikken og kvaliteten, der ikke var optimal. Det er blevet forbedret, men der er efter vores mening stadig et stykke vej, før HBO Nordic kan matche Netflix.

Største problem er tilgængeligheden på forskellige platforme. Eneste platform vi vil anbefale, hvis dit primære mål er at se HBO Nordic på fladskærmen, er Xbox 360. Her får du både en rimelig brugeroverflade, billed og lydkvalitet, men det kræver altså du har eller investerer i en Xbox. Det er ærgerligt, at det den eneste måde, for HBO Nordic ville formentlig hente mange kunder på at dukke op på f.eks. Playstation og Apple TV.

Også på brugeroverfladen, så har HBO Nordic endnu mange ting, der kan optimeres. HBO Nordic er rent seriemæssigt meget interessant og viser med sine indkøb af rettigheder også til andet indhold end HBO’s eget,  at man satser på at gøre tjenesten mere attraktiv.

Vi følger naturligvis med i udviklingen og holder jer opdateret omkring HBO Nordic.

 

Gå til vores oversigt - HBO Nordic månedens nyheder
Del på:

Tags:

Gemt under:: Streaming, Net-TV