Den nye Google Nexus 7 tablet understøtter Netflix 1080p

| onsdag 24. jul, 2013 19:14 | 0 Kommentarer

nexus 7 Netflix 1080pAnden generationsudgaven af Nexus 7 tablet’en understøtter Netflix streaming i Full HD opløsningen 1080p, og Netflix er dermed den første udvikler til at udnytte muligheden i Android 4.3 Jelly Bean.

Android 4.3 tillader nemlig hardware baseret video kryptering, en sikkerhedstilføjelse der nok er årsagen til at Netflix nu kan tilbyde streaming i fuld HD opløsning.

Netflix leverede allerede mandag en optagering af sin Android Player så den nu understøtter 1080p, hvis altså man har den rette hardware. Den nye udgave af Nexus 7 tablet’en har netop en opløsning på 1920×1080 mod forgængerens 1280 x 800.

Danmark  nævnes os bekendt desværre ikke som et af de lande den nye Google Nexus 7 vil blive solgt i. Udover USA skulle den blive lanceret i Storbritanien, Tyskland Japan, Canada, Spanien, Frankrig, Australien og Sydkorea.

Kilde: The Verge

 

 

 

Del på:

Tags:

Gemt under:: Streaming, Net-TV