Branche-Nyt

Waoo! i stærk vækst

waoo logoWaoo! fik en meget kraftig vækst i 2011, viser det netop offentliggjorte årsregnskab. Omsætningen steg med 60 procent til 399,1 mio. kr., og det endda med et stort set konstant antal medarbejdere. Selskabet havde 106 medarbejdere ved årets slutning mod 104 ved årets start – begge tal omregnet til fuld tid. Regnskabsåret følger kalenderåret.

”Den stærke vækst er et udtryk for, at danskerne har taget Waoo!’s produkter til sig. Væksten skydes dels en stærk vækst i kundetallet, dels at flere af kunderne på fibernettet er blevet migreret over på Waoo!’s strømlinede platform fra andre selskaber,” siger Waoo!’s administrerende direktør, Anders Christjansen.

”Vi forventer også en betydelig fremgang i omsætningen til næste år drevet af kundetilvækst. Vi er et ungt selskab, og vi følger vores forretningsplan, som indeholder en aggressiv vækststrategi,” tilføjer Anders Christjansen.

Indtjeningen før renter, skat, af- og nedskrivninger (EBITDA) steg fra 15,3 mio. kr. til 77,0 mio. kr. Samtidig steg cash flow fra driften fra 8,8 mio. kr. til 27,4 mio. kr.

”Jeg glæder mig også meget over, at indtjeningen er steget så kraftigt. Vi har endnu ikke overskud på bundlinjen, fordi vi som et selskab, der er etableret som en fusion mellem tre serviceprovidere, har høje afskrivninger. Men den stærke udvikling i indtjeningen og den stærke stigning i cash flow fra driften viser, at vi absolut er på den rette vej,” siger Anders Christjansen.

Efter afskrivninger blev årets resultat et underskud på 56,2 mio. kr. for Waoo!, hvilket er en mindre forbedring i forhold til året før. Foruden at underskuddet forklares af Waoo!’s vækststrategi, forklares det også af et meget højt investeringsniveau i forbindelse med etableringen af selskabet. Investeringsniveauet er dog på vej ned i det seneste regnskabsår. Kapitalindskud fra ejerne sikrer, at Waoo! fortsat er et meget solidt selskab uden at være overkapitaliseret. Inklusive den ansvarlige lånekapital lå soliditetsgraden ved årets udgang på 41 procent.

Det faldende investeringsniveau forklares af, at energiselskabernes net og Waoo!’s transmissionsudstyr nu i høj grad er blevet ensrettet og mere rationelt at drive, og derfor falder investeringsbehovet. Desuden er afskrivningspolitikken ændret, så rettigheder nu afskrives over 20 år.

”Vi har ændret afskrivningsperioden, fordi vi har rettigheden til at levere til vores ejeres fibernetværk, som jo har en meget lang levetid. Så 20 år er mere realistisk end de 7 år, vi tidligere afskrev over,” forklarer Anders Christjansen.

Waoo! ejes af 14 lokale energiselskaber enten direkte eller gennem deres fibernetselskaber.

Kilde: Waoo! presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard