Branche-Nyt

Vil politikerne tvinge landskampe tilbage på DR og TV2?

fodboldligaerSBS Discovery har sikret sig rettighederne til kvalifikationskampene til EM og VM i 2016 og 2018, men måske kommer de ikke selv til at vise dem. Folketingets partier taler igen om en såkaldt sportsliste, som man blev enige om at genindføre i medieforliget sidste år. Sportslisten er dog endnu ikke vedtaget som lov, men spørgsmålet er, hvordan det så kommer til at forholde sig med de mange relevante rettigheder der allerede på andre hænder.

Partner hos advokatfirmaet Kromann Reumert Martin Dahl Pedersen mener at de eksisterende aftaler er bindende i forbindelse med den nye lov.

“Som jeg ser det, får listen ingen indflydelse i forhold til de aftaler, der allerede er indgået,” siger han til Børsen. Han mener det kan blive en dyr fornøjelse, hvis politikerne insisterer på at lade reglerne virke med tilbagevirkende kraft, fordi det altså kan ses som en form for ekspropriation med indbygget erstatningskrav.

Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen mener ifølge Børsen stadig, at bekendtgørelsen om sportslisten skal gælde fra da medieforliget blev indført sidste efterår.

Kilde: Børsen via Mediawatch.dk

DIGITALT.TV har tidligere luftet tanken om at SBS Discovery kunne sende Danmarks kampe på Kanal 5 og måske ophæve kodningen på DVB-T nettet i forbindelse med kampene for at kunne kalde sig landsdækkende.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard